Vietnam

25/10: Hoteldag
En ren slappedag igen idag. Vi startede med morgenmad i restauranten også var det ellers lidt blandet af pool og sportsaktiviteter. Jeg blev klippet og ellers var der ikke meget på programmet. Til aften fik vi spaghetti med kødsovs.
Hoteldag
Ikke meget anderledes idag end igår. Vi gik en lille tur i området hen mod “Andersens bageri” da en på hotellet “nordmand” anbefalede det. Ligger 10min herfra. Så vi gik derover og rigtig nok lå det der. De havde dejligt frisk rugbrød. Så vi tog hjem og spiste lidt af det. Resten af dagen gik med lidt af det samme som igår med pool og sport. Til aften fik vi kylling med lidt pasta og grønt til.
Lotte mall
Idag blev vi nødt lave noget. Vejret var ikke helt med os så vi tog i et shoppingcenter tæt på. Vi tog en “Uber” som her hedder “Grab” kostede 12kr for at køre i 15min 😀 Centeret var ikke super spændende, meget high end butikker med varemærker, så ikke specielt billigt. Vi fik spist lidt frokost og kigget lidt videre. Der lå et indendørs legeland med alt mulig leg til ungerne, så der fik de lov at komme ind og fyre den af et par timer. Derefter tog vi hjem og i pool og slappede af.
Vi har valgt at lave et fast program hver dag med ungerne. Herunder op på et fast tidspunkt, fast skolearbejde, evn tur eller anden aktivitet, frokost, aftensmad, byggetid individuelt med børnene og lidt fælles slappetid inden seng 21:30.
Train Street
Fast rutine igen hertil morgen. Idag ville vi gerne ned til byen. Der er et sted centralt hvor et tog kører igennem og der ligger caféer ud til. Train street hedder det. Det skulle vi prøve. Da vi kom derned var der ca 1 time til toget ville komme så vi gik lidt rundt. Sikke et kaos, man skal altså se sig for. Masser af knallerter og biler der dytter og båtter og kører utrolig tæt. Der ligger masser af spa muligheder og alt muligt andet, helt utroligt at man kan sælge det samme så mange steder opad hinanden.
Vi blev shanghaiet af en ungmand tæt ved train street som vi skulle på, han spurgte om vi ikke ville på hans café når toget kom. Han var meget ydmyg og ikke anmassende så det gjorde vi. Jeg fik en vietnamesisk kaffe og de andre vand. Det var ikke lige mig, alt for sødt. Kl 11:50 kom toget lige opad caféen, det var sjovt at se. Man skal godt nok passe på og det var ret langt, heldigvis kørte de ikke specielt hurtigt, men sjovt at opleve. Derefter bestemte vi at tage hjem og spise frokost hjemme på restauranten. Resten af aftenen gik med pool (i regnvejr) og afslapning.
KidZania
Endnu en lidt kedelig regnvejrsdag så det blev en tur i centeret igen. Ungerne ville gerne prøve KidZania så det fik de lov til. KidZania er et sted hvor ungerne skal “arbejde” og tjene penge ved forskellige aktiviteter hvor de så kan købe forskellige ting. Vi måtte ikke gå med ind men efter sigende ret stort og de havde moret sig i de tre timer. Jeg brugte tid på at forberede slides til et kursus jeg skal holde her i Vietnam i Chokbølge og Irene brugte tid på at researche lidt.
Derefter købte vi lidt krea artikler i en butik lige nedenunder og tog hjem derefter og hyggede med det. Til aften havde vi bestilt bord på en restaurant 2min herfra, det var et sted jeg fandt ved en gåtur. Det er åbenbart en Michelin anbefalet restaurant å det måtte vi prøve. Vi fik nogle springrolls til forret, noget svinekød med ris til hovedret og ungerne is til dessert. Det smagte dejligt og med drikkevarer og tips blev det 300kr 🙃
Så var vi klar til at smutte hjem og i seng derefter
Hjemmedag
Dagen startede for mit vedkommende med træning og idag var det en løbetur. Jeg løb en tur rundt om komplekset som er ud mod vandet. På ruten er der en masse aktive morgen mennesker og nogle endda ude og svømme. Dog ser jeg at der ligger døde fisk i vandet og vandet har også en mærkelig farve, som om der er benzin i vandet. Det der er mere bekymrende er at der er folk nede og svømme og fiske i vandet 😤 i slutningen af mon løbetur skulle jeg lige fra vejen og op på fortorvet igen. Det jeg ikke ser er en forhøjning af en sten, så jeg snublet. Men som i en actionfilm får jeg formået at lave et rullefald så jeg egentlig kun får en lille skræmme. Det mest pinlige er den ældre herre der sidder og ser det hele og jeg som bare løber videre 😂
Ellers havde vi idag en hjemmedag, vejret skulle blive dejligt så vi måtte hellere udnytte det. Jeg havde forberedt en skattejagt med lidt hjælp fra Grapevine.dk. Vi har lavet mange af disse førhen og det er dejlig nemt og sjovt for ungerne. Så jeg fik placeret alle posterne rundt omkring imens ungerne spillede badminton. Vi brugte en lille time på at rende rundt og finde poster og løse opgaver. De synes det var ret hyggeligt. Derefter var det tid til frokost og ellers stod det på pooltid og afslapning resten af dagen. Til aften fik vi hjemmelavede frikadeller, det var godt :)
Ha Long Bay
Idag en heldagsudflugt, noget skal vi se på denne tur. Vi blev samlet op ved Operahuset i Hanoi kl 8:40 af en “linosine” bus som de kader det. Det var en meget fin bus med gode sæder. Vi skulle køre i 2,5time for at komme dertil og med en halv times tissepause. Det var lidt længe. Da vi kom frem blev vi samlet op af en guide som viste os hen til det cruise vi skulle med. En meget lækker 3 etagers båd. Vi startede med lidt frokostbuffet på båden imens vi sejlede. Hele turen var i Ha long bugen som består af næsten 2000 små klippeøer – det er virkelig utrolig smukt og man forstår godt den er på UNESCO listen. Det var god mad, ungerne var helt tossede med det. Det tog en lille time til første stop som var en lille ø med noget strand. Ungerne fik lov at plaske lidt rundt i 45min mens Irene og jeg ventede. Derefter var det tilbage på båden. Båden havde også en lille pool ombord så der hoppede ungerne op i med det samme indtil vi var ved næste stop som kun tog 10min at komme til. Her var vi ude på en “banana-boat” som egentlig bare var en båd med en som styrede den stående i enden af båden. Her sejlede man ved nogle grotter eller en lille lagune. Også utrolig flot men lige lidt for mange mennesker. Sidste stop var en stor grotte på 10000m2, virkelig flot at se. Men igen mange mennesker men flot. Nu har vi jo set Postojna grotten i sLovenien så lidt svært at blive helt overvældet. Udsigten herfra var også virkelig flot.
Så gik turen hjemad. Ungerne tog en tur i poolen igen imens vi nød udsigten og solnedgangen. Efter en lille times tid kom vi tilbage også var det samme tur hjem. Vi var hjemme på hotellet efter 3timer og pænt udmattede. Vi bestilte en smule mad og så lidt film for lige at falde lidt ned også i seng.
Slappe dag
En lidt mere afslappende dag idag. Vi stod op kl 8 og gjorde os klar for at tage ned og se sumobrydere. Der var vi 8:45 og de var godt igang og fik set dem en halv times tid – det var meget sjovt at se. Derefter gav vi os god tid til at få lavet lidt lektier. Derefter tog vi ud mod havnen igen. Ungerne ville gerne på animal cafe igen, så det gjorde vi og vi tog også i arkade-hal igen. Vi kendte rutinen så der var ikke så meget anderledes der. Ungerne hyggede. Da vi kom hjem var det også bare lige at købe ind til lidt aftensmad også slappe af.
Mausoleum
En lille udflugt idag. Efter vi havde spist morgenmad tog vi ned mod byen med en taxa for at se Ho Chi Minhs Mausoleum. De lukkede allerede kl 10:30 så det var bare med at nå det inden. Det var gratis at besøge. Der var en masse mennesker men tempoet var rimeligt. Irene og jeg har set Lenin i Moskva så lidt samme princip her hvor man ser Ho Cho Minh mens man går stille og rolig forbi. Det er lidt pudsigt at se.
Efter det tog vi en taxa tilbage til en Starbucks som lå tæt ved os for at lave skolearbejde imens vi fik en kop kaffe. Derefter tog vi hjem og spiste frokost og tog i pool. Til aften var jeg nede og besøge en kiropraktorklinik nede i byen imens ungerne og Irene blev hjemme. Til aften var det ikke meget anderledes end tidligere.
Tur ninh binh
Så stod den på turdag igen idag. Idag skulle vi mod Ninh Binh som også er et beskyttet område. Vi startede ved Hoa Lu som er et gammelt tempel for kejseren af Vietnam. Det daterer tilbage til 900 tallet. Ikke så prangende men spændende nok. For at komme til templet skulle vi cykle et lille stykke. Benjamin sad bag på mig og de andre kunne selv, cyklerne var lidt for store. Derefter fik vi frokostbuffet på en af deres restauranter (det var medium kun selvom det skulle være en luksus buffet). Efter mad tog vi til Trang an et UNESCO område også. Små klippeformationer med en flod igennem og små grotter. Man kom på en lille 4 mands båd og sejlede rundt her og igennem små snævre grotter i fem kvarter. Hold op hvor er det bare en smuk natur.
En lille side kommentar er at på de ture her får Benjamin så mange små klap på skulder og hovedet, de kan slet ikke lade ham være, selv buschaufføren krammede Benjamin, så sjovt og han tager det pænt.
Efter turen her tog vi til et område omkring Mua Cave og dragon mountain. Grotten var der ikke noget spændende ved men på toppen af klippen var der en lang drage statue. Vi fik valgt den forkerte vej i første omgang og det var pænt hårdt og ikke ret sikkert at gå opad. Jeg tog turen den anden vej for at få et bedre billede og den var heldigvis ikke så slem. Så gik vi ned og fik en is inden turen gik hjem. Vi var hjemme på værelset omkring 19:30 pænt trætte igen så det var mad slappe af også i seng.
Kidzania
Dårligt vejr idag og ungerne ville så gerne i kidzania igen. Så efter skolearbejde og list frokost tog jeg med ungerne ud i Lotte mall hvor det lå. De var der fra 12-17 og morede sig. Jeg sad og forberedte slides på en starbucks imens og Irene blev hjemme. Efter ungerne var færdige handlede vi lidt ind og tog hjem og spiste aftensmad og hyggede til aften med spil.
Puppetshow
Dagen startede stille og rolig som de andre dage med skolearbejde og derefter lidt nintendo så vi fik rørt os lidt (spiller sportspil). Efter frokost tog vi ned mod byen – vi havde bestilt billetter til et water puppet show. Det er noget som Vietnam generelt er kendt for, altså en for,m for majonetdukker men på vand. Inden gik vi lidt rundt og så på butikker også kl 16 var der show i 45min. Det var et fint og flot show men også meget specielt må man sige. Det skal opleves for at forstå det men man kan se lidt her https://www.youtube.com/results?search_query=lotus+water+puppet+show+ Herefter tog vi hjem igen og spiste aftensmad og slappede af.
Spa dag
Vi havde besluttet at vi bestemt skulle prøve noget massage af en art. Det blev så idag vi skulle prøve det. Irene og Amanda startede med at tage et hår spa – det betød de fik vasket deres høre flere gange samt hovedbundsmassage og skulder/nakke massage i en time. De var meget tilfredse og det kostede 250kr for dem begge. Imens var jeg hjemme med Benjamin og spille volleyball på nintendoen :) Efter frokost gik vi ned for at få is og jeg smuttede ned for at prøve en fodmassage. Det kostede mig 50kr for 40min og det var skønt.
Derefter stod den på pool og afslapning
Sidste dag i Hanoi
Meget stille og rolig dag idag. Det var det sidste der skulle pakkes. Der kom nogle danskere på hotellet som Irene havde skrevet sammen med så dem brugte vi formiddagen med ved poolen og snakkede frem og tilbage. Meget hyggeligt. Efter frokost smuttede vi ned og spiste is og mig og Benjamin spillede lidt pokemon efter. Til aften bestilte vi pizza og nød den sidste tid ved hotellet.
Til Da Nang
Vi stod lidt tidligt op idag. Vi skulle hentes kl 8 for at blive kørt i lufthavnen. Chaufføren vi havde bestilt var der i god tid så vi ankom også til lufthavnen i god tid. Selve indtjen af bagage gik også fint og tog ikke lang tid i kø og det samme med security. Så havde vi lidt tid til at lave lidt skolearbejde og en kaffe.
Da vi skulle til at boarde flyet sagde de vi lige skulle træde til side. De sagde vi havde et batteri i vores ene taske. Det kunne jeg ikke huske. Vi skulle tage det ud så jeg måtte løbe tilbage til check-in og finde det. Kvajpanden her havde selvfølgelig lagt en powerbank deri. Så jeg tog dertil og fik det fjernet og løb tilbage og vi nede det da heldigvis. Så var det bare spændende om tasken kom med,
Vi fik boardet flyet og kom afsted. Nedstigningen til Da nang var lidt turbulent da der var et stort skydække. Lufthavnen var ikke så stor så det var hurtigt at komme ned til bagagebåndet og dejligt det var indenrigs for så var der ikke immigration.
Al bagage var der heldigvis. Så vi gik ud og fik os en “taxa” mod hotellet. Lige da vi ankom begyndte det at regne men heldigvis ikke langt fra bil til reception. Værelset var klar til os så vi kunne komme op med vores ting. Egentlig fint værelse men noget andet end det vi kom fra. Vi var rigtig sultne så vi skulle finde noget mad og ca 10skridt fra os lå en Amerikansk Diner så der spiste vi et rigtig stort solidt måltid til 200kr. Derefter gik vi på værelset lige og slog mave i 10min. Amanda blev og vi andre gik på stranden. Efter vi kom op og lige fik en bid brød tog vi alle på stranden igen, ret hyggeligt.
Til aften begyndte vi på Politijagt med Vlado. Ungerne er helt vilde med det.
Regnvejrsdag og slappe
En regnvejrsdag idag så det var med at finde på hvad vi kunne indendørs. Amanda fik lov til at få lavet kunstige negle som en tidlig fødselsdag fordi det var så billigt (100kr). Det tog også 2timer at komme igennem men det blev så også virkelig flot. Imens sad benjamin og jeg på en café og lavede skolearbejde og hyggede.
Derefter spiste vi frokost på den Diner vi havde fået fra før. Irene lagde sig op da hun havde fået hovedpine og jeg tog ungerne med ud på et indendørsmarked som Amanda havde fundet. Der var alt muligt af kopivarer af tøj, tasker og sko samt nogle andre småting. Amanda var i himlen men Benjamin var ikke 😂 så det var ikke længe vi var der.
Så tog vi hjem og jeg tog med Benjamin på samme sted hvor Amanda fik lavet negle for der tilbød de også fodmassage 😀 en halv time for 30kr og det var super godt.
Irene havde fået det bedre og selvom det regnede lidt fik ungerne lov at bade i havet så det gik der nok en time med mens vi måtte stå og kigge på.
Også til aften stod den ellers på nudler og brød og TV hygge.
Cave
Vejret idag skulle være Ok om ikke andet tørt så efter skolearbejde tog vi på tur ca. kl 10 til marble mountains. Her så vi først en grotte og derefter et tempel vi skulle op og se. Det var en lidt udfordrende tur med trapper men det gik heldigvis. Herefter gik vi over til en anden flot grotte Hyen Khong grotten også ellers nedad. Samme chauffør som satte os af hentede os. Herefter kørte vi ud for at tage et billede af dragon bridge også ellers hjem og spise. Herefter tog vi på stranden med ungerne i et par timer. Til aften skulle jeg ud og spise med en repræsentant fra et firma som jeg skal undervise for i morgen. Inden smuttede jeg ud på markedet for at se om jeg kunne købe nogle af de gaver som Amanda havde udpeget. De var så ved at lukke ned så det var desværre lidt spildt. Jeg kørte videre til den restaurant vi skulle mødes på. Her sad to repræsentanter, en fra Vietnam og en fra Filippinerne (som kun talte engelsk og står for hele det asiatiske marked). Det var en åben restaurant og som kun serverede seafood. Jeg måtte fortælle det ikke var min stærke side og var mest til stegte ting som rejer. Så det fik jeg. De andre spiste rå fisk og alt mulig mærkeligt. Fik også smagt noget musling – det var ikke mig. Der gil nogle timer og jeg blev kørt hjem. Til aften fik jeg det noget skidt og måtte bukke under og ud og kaste op også var resten af natten meget urolig og næsten uden søvn.
Undervisning & Hoi An
Op omkring kl 8. Jeg skulle hentes kl 8:30 for at blive kørt ud på det hospital jeg skulle undervise på. Jeg havde det heldigvis nogenlunde men godt nok træt. Jeg var derude omkring 8:50. Udefra lignede det ikke noget særligt men når man kom ind var set lange gange i flere etager. Jeg blev ført til et lokale og her var se andre også. Jeg skulle undervise i chokbølge omkring 3timer og det gik heldigvis godt. Hvad jeg ikke vidste var at de fleste ikke kunne engelsk så alt skulle oversættes – det tog en del af detaljerne af og måtte omstille mig hurtigt men det gik. Benjamin vågnede desværre med opkast og dårlig mave og kunne ikke holde noget i sig efter jeg var færdig skulle jeg hjemad, selvom jeg var budt på frokost. Jeg tog lige indenom markedet for at købe gaver til Amanda inden jeg tog på hotellet. Benjamin fik det heldigvis hurtigt bedre og hen på eftermiddagen var han rimelig klar så vi tog faktisk afsted til Hoi an. Her er der én gang om måneden lanternefestival som betyder de sætter lanterne ud i floden og sejler rundt med turister. Hoi an er også på unescos liste for antikke bygninger og det er også en flot og hyggelig by men hold nu op hvor er der mange mennesker. Vi fil gået lidt rundt og fandt et sted at spise. Herefter faldt mørket på og ved en 18tiden var det mørkt nok til at vi kunne se lanternerne. Ungerne fik lov at sætte en ud hver og give et ønske. Det var også meget sjovt. Men igen hold da op hvor var der mange mennesker. Benjamin var også flad så vi tog hjem igen omkring 18:30 da det var en 45min køretur. Da vi kom hjem var det vare foran TV også i seng.
Ba Na hills
Alle var nogenlunde friske idag og vi blev samlet op omkring kl 8 for at blive kørt til Sun world ba na Hills. Det er et meget populært sted for nogle arkitektoniske skulpturer og kreationer. Turen op på bjerget var med verdens længste gondola (cable car) og tog en halv time ca. da vi kom op på toppen (1500m oppe) var første stop Golden bridge. Broen er kendt i Vietnam og viser sig som en bro af guld (mærkeligt nok) båret af to hænder. Meget flot og vi var super heldige med vejret. Da det er i bjergene og åbenbart lige der er der ret mange skyer og ofte dårligt vejr. Herefter tog vi en ny cable Car videre til næste stop. Et område med slotte og andre skulpturer og en forlystelse som den vi prøvede ved Mount rushmore. Vi var også i en 4D biograf deroppe men det blev for vildsomt for Benjamin så han gik ud med Irene. Herefter gik vi lidt rundt og fandt lidt at spise også tog vi ellers nedad igen hvor vires chauffør ventede på os. Da vi kom tilbage fik ungerne lov til at komme på stranden. Irene lagde sig op med hovedpine igen. Da ungerne var færdige og havde været i bad gik Irene og Amanda ned for at spise på den diner igen og jeg blev med Benjamin og bestilte en pizza til ham. Irene blev dårlig nogle timer efter og kastede op. Den kan ske med hendes migræner men det fortsatte også kom det også fra maven. Det stoppede først en smule kl 2 om natten og der startede Amanda så med opkast og diarre.
Til ho chi min?
ikke en nat. Efter Irene var faldet lidt til ro og sovet lidt skulle jeg også lige have styr på Amanda så der var nok først rigtig ro i lejren kl 4. Benjamin vågnede 6:30 så jeg var på den igen. Så det var at beskæftige ham imens Irene og Amanda slappede af og prøvede at komme til hægterne. Heldigvis skulle vi først være ude kl 12 og først med et fly 16:20 så der var lidt til at gå på. Irene blev bedre iPad dagen og Amanda også en smule bedre men stadig ramt. Men Amanda insisterede på at ville afsted. Vi tog chancen og bestilte en taxa. Det tog ikke længe at komme derud. Vi skulle stå i kø lidt og Amanda fog Irene fandt en siddeplads imens. Efter vi fik tjekket vores bagage ind fandt vi noget at spise. Det var kun Benjamin og jeg der skulle have noget, Amanda var stadig ret skidt og fik også kastet op igen. Ret hurtigt efter stillede vi os i kø til security check, så vi kunne komme om på den anden side og slappe af. Vores fly blev 30min forsinket så det var først 16:50 vi skulle afsted. Amanda fik sovet lidt og Irene fik også slappet af. Det blev kun lidt bedre med Amanda og hun havde det godt nok stramt på flyturen. På flyveren fik hun en pille og det hjalp en smule så hun kunne klaret resten af turen. Da vi landede og skulle videre var det selvfølgelig først med en bus til terminalen. Og det tog sin tid for vi skulle holde i kø for fly hele tiden. Da vi ankom til bagagebåndet var det forsinket – går rigtig godt. Men vi var nogle af de første til at få bagagen. Derefter var det ud og finde taxaholdepladsen. Vi havde bestilt en Grab – det tog så næsten 10min før den kom 🤦♂️ Tidligere havde jeg undersøgt det skulle tage ca 15min til hotellet, det tog så 30min pga. trafik, så der hvor vi havde brug for der ikke var forsinkelser på en dag var der rigeligt af. Vi fik en god ankomst til Sherwood residence. Et lejlighedshotel. Vi havde bestilt et komme værelse for 300kr. 140m2. Så vi fik kastet Amanda på sofaen, sat apple tv til, sat en vask over og mig ned for at finde noget at handle og spise. Da jeg kom tilbage var alle rimelig flade. Jeg og Amanda var i seng kl 22 og de andre kl 23. Sikke en lang dag.
Phu Quoc
Vores fly idag var rykket fra kl 16:20 til 12:20 så vi stod op omkring kl 7 for at få pakket alt sammen og få spist morgenmad. Amanda var en del bedre, dog stadig en smule med maven. Irene var også ok. Efter morgenmad fik vi lige slappet lidt også var det ellers til lufthavnen. Da vi kom derud stod der vores fly allerede var forsinket 30min og check-in var ikke åbnet endnu så vi var de første .Der gik en halv times tid før der kom nogen. Det hele er lidt spændende med dette luftfartselskab Vietravel Airlines da alt virker så uorganiseret, men vi fik da tjekket alt ind uden problemer. Igennem security var heller ikke et problem også var det at finde gaten. Her stod der så et andet selskab men de sagde at det var rigtigt nok. Vi skulle vente et par timer men lige en halv time før ændrede de det så det stod rigtigt. Vi skulle have en bus ud mod flyet og vi blev sat af ved et Cambodia Angor air fly. Lidt spøjst at blive sat af der men igen var det rigtig nok. Turen til Phu Quoc tog 45min og det var derefter lige ned til bagagebåndet, intet problem. Vi fik vores kufferter og vi havde bestilt en shuttlebusser som hentede os. Det tog omkring 45min at køre ud til Radisson. Da vi ankom til et meget flot hotel vi vi velkomstdrinks og kom til næsten med det samme. Hun sagde vi var blevet opgraderet så det klager vi ikke over. Vi havde bestilt to værelser da der ikke var familieværelse så det er to suites vi fik. Et værelse med sofa og spisested og et soveværelse samt to toiletter et bad og badekar. Mega lækkert. Så ingen klager herfra. Da vi kom op på værelset var Irene og amandas værelse ret varmt så imens Irene gik til poolen prøvede jeg at få fikset det. Der kom en tekniker og sagde det så fint ud. Jeg havde i mellemtiden fået et nummer på en af dem i receptionen og hun ville arrangere et værelse til os senere. Ungerne var helt vilde i poolen og der var også en skumkanon sat til i en pool ved siden af så de hyggede sig. Til aften fik vi bestilt fra restauranten op til værelset og spiste der. Omkring kl 19:30 var det nye værelse klar men det stank af kloak så det måtte vi sige nej tak til. Imellemtiden var vores eget værelse blevet en smule køligere så det gik vi med. Så pigerne tilbage på deres og vi blev på vores. Så var det ellers tid til at skulle pynte op og tegne lidt til Amandas fødselsdag i morgen. Så inden vi blev færdige var kl 21:30. Så var det lige at slappe lidt også i seng. Lige inden vi skulle i seng ville jeg trække for i det ene værelse og der lå åbenbart en kæmpe flyvebille som satte i fart ind i soveværelset og bankede rundt omkring. Vi fik ikke fanget den da den gemte sig oppe under noget lys ved det nedsænkede loft. Så vi brugte en halv time på det uden nytte.
Amanda har fødselsdag 🎂
Idag var det Amandas fødselsdag og hun og Benjamin havde glædet sig helt vild. Vi havde aftalt de kom over til os kl 8 for at modtage dem og der stod vi klar (lille sidebemærkning til natten er at kl 3. var billen igang igen kunne jeg høre).
Hun var glad for sine gaver jeg havde købt på markedet i Da Nang. Så var det ned og få lidt morgenmad – kæmpe buffet. Derefter gik vi op på pigernes værelse. Der havde jeg arrangeret med hotellet de ville stille en kage med hendes navn – så det blev hun glad for.
Herefter tog Irene og ungerne på stranden og jeg gik på jagt efter noget indkøb. Det skulle vise sig næsten at være umuligt. Google maps sagde der lå flere lige ovre på den anden side men det sted var en helt host town (Grand World) Masser af butikker men alt lukket. Jeg spurgte receptionen på hotellet via WhatsApp hvor der var noget. Det krævede lige en taxa så det gjorde jeg. Fik handlet og kørt tilbage. Så spiste vi frokost og dasede lidt igen. Herefter tog vi alle på stranden og i pool. Til aften bestilte vi lidt mad og så tv.
Slappe Dag
Benjamin vågnede idag med dårlig mave så han var nok blevet smittet med noget fra de andre – dog holdte han det til om morgenen kun.
I løbet af dagen lavede vi ikke så meget end at cykle lidt rundt på området (man kan låne cykler) og være i pool og på stranden. Jeg var et smut nede for enden af vejen for at se hvad der var og det var ikke meget. Det er lidt som om det er bygget for at tiltrække en masse mennesker også efter corona er det nok stoppet fuldstændigt så alt er lukket.
Benjamin fik også nogle bid eller noget på stranden, det begyndte pludselig at klø og stikke på hans ben men vi kunne ikke se noget, meget mærkeligt, men gik heldigvis hurtigt over.
Til aften bestilte vi lidt mad til værelset også ellers slappede vi af.
Et besøg til Grand World
Igen lidt samme morgen og med pool til eftermiddag og afslapning. Vi spiste på hotellet. Til frokost havde vi bestilt to børne spaghetti til ungerne godt nok via en google translate. Jeg havde skrevet kids spaghetti bolognese og oversat det og bagefter sagt én og én og peget på hver af ungerne. Alligevel kom hun med to forskellige. En spaghetti meatballs som var en børne portion og en spaghetti bolognese som var voksen. Da vi så skulle betale sagde jeg at det ville jeg ikke betale for, men hun kunne jo ikke engelsk. Så jeg skrev via google translate at hun skulle hente en der kunne engelsk. Da hun så kom forklarede jeg og jeg fik min rabat. Om aftenen bestilte vi mad til værelset. Jeg havde bestilt en “Ham & Cheese” panini. De er ret gode til at gentage ordren. Da jeg så får den er der skinke og laks i. Det fattede jeg hat af og på regningen stod der sørme også laks. Det bad jeg så om at få rabat på. Den ret fjernede de helt. Men der kan få mit pis helt i kog at man kan klokke i det på den måde.
Derefter gik vi over mod Grand World. Der var en smule mere at se end sidst men man kan tydeligt se hvor meget der står tomt og de prøver at holde det i live men det er næsten sørgeligt at se. Det var en hurtig tur vi tog os også gik vi hjem igen.
VinWonders
Vi havde lovet ungerne en tur i en af Vietnams forlystelsesparker og vi ligger lige opad en som hedder VinWonders og er en del af VinGroup (https://en.m.wikipedia.org/wiki/Vingroup) som er gigantisk her i Vietnam. Vi blev bedt om at vente på en VinBus som ville køre os derud. Vi havde fået fortalt et forkert tidspunkt i forhold til den plan der var. De sagde kl 10 men det var 10:16 så vi ventede lidt længe. OG selvom det lå lige ved siden af så kørte den en omvej. Så vi var der først 10:45. Da vi ankom stod der ikke mange i kø men dem foran os skulle selvfølgelig spørge om 1000ting inden vi kom til. Det kostede 1000kr hvor vi fik en voucher på 300kr ialt til mad. Selve parken var stor med vandland og nogle forlystelser men alligevel ret skuffende forhold til hvor lidt der egentlig var og hvor stor det så er (https://static.vinwonders.com/production/VinWonders-Phu-Quoc-map-2.jpg ). Nogle ting var også lukket og nogle forlystelser var for helt små. Så vi fik vel prøvet en 4 stykker inden vi nåede op til akvariet. Det var udformet som en kæmpe skildpadde, meget fedt, og indeni var der et kæmpe akvarie. Det var ok. Men nu har vi set en del af dem efterhånden så svært at blive imponeret desværre. Derefter fik vi lidt at spise (ikke specielt godt) også tog vi videre. Meningen var at de skulle prøve noget klatring men Benjamin manglede 3cm for at kunne prøve så vi tog direkte til vandlandet. Der var så til gengæld en masse vandrutsjebaner som de fik prøvet. Der var vi nok i 3 timer. Derefter ville Amanda og jeg gerne prøve den vilde rigtige rutsjebane som havde været under reparation siden vi kom. Lige da vi kom hen til den åbnede den. De sagde det var noget med softwaren. Vi satte os op og den kørte frem. Den skulle nærmest skydes afsted men der var ikke nok fart på så vi rulle tilbage og måtte låses op midt ude på banen. Så det var en spændende oplevelse må man sige. Derefter smuttede vi mod hovedindgangen. Vi så der var 2min til bussen gik så vi løb dertil og nåede den lige. Og det tog så kun 15min hjem. Så vi var helt trætte da vi kom tilbage så det var bare mad også slappe af.
Danskerne kommer
I dag skulle vi mødes med en dansk familie som også er ude på en jordomrejse som os. De har to piger på 8år og 12år. Dem mødtes vi med kl 10:30 og gik over på hotellet. De havde lejet knallerter så dem stillede de ikke langt fra os. Omkring den frokost spiste vi på den italienske og derefter gik vi hvert til sit og nød resten af dagen sammen.
Afsted til Bangkok
Så var det slut med Vietnam og afsted til Thailan. Vi havde ca 45min til lufthavnen og ca 3timer derude. Lufthavnen var lille men pæn. Indtjekning gik fint også var det ellers at vente. Vi skulle på en bus ud til flyet åbenbart og vi kørte vel 50m for at komme derud 🤦♂️Flyet blev små 30min forsinket så det var ok. Da vi ankom til Bangkok skulle vi igennem immigrationen og det tog 5min, intet der og bagagen kom også ret hurtigt også var det ellers at finde noget transport. Vi fandt en stor Van med plads til ti til samme pris for en med 4. Det tog næsten 2timer at komme frem til vores Airbnb. Vores airbnb er en to værelses lelighed i et område der hedder Ekkamai. Herefter var det at handle lidt til aften. Der lå et supermarked ved siden af som nok minder om en Meny derhjemme for priserne var det samme. Fik brugt 900kr på nærmest intet. Derefter lavede vi mad også slappede af inden sengetid.
Refleksion over Vietnam
Vietnam er et dejligt sted og vi var virkelig positivt overraskede over det. Hanoi var folk meget reserverede, hvilket vi også hørte fra mange og det var rigtigt nok. Der er en helt fantastisk natur og meget vi stadig kunne se. Selvom der er mange turister på de ture ødelægger det ikke oplevelsen.
Når man kommer til Vietnam er der en helt utrolig trafik og masser af scootere. Grunden er at biler er meget dyrere end biler så derfor er der flere. De kører umiddelbart helt kaotisk men når man har været der noget tid, så fornemmer man det er et kontrolleret kaos det hele bevæger sig i. Det er som om de fletter ind i hinanden som vand flyder sammen. Vi så ikke et eneste uheld eller tilskadekomst. Da Nang var stadig turistet og en smule billigere end Hanoi men folket her var helt anderledes – meget mere åbne og imødekomne. Det betyder en del at blive velkommer må man sige. Et rigtig skønt sted.
Ho Chi Minh City nåede vi ikke men ville gerne, må blive en anden gang. Phu Quoc så vi ikke meget af men er også virkelig turistet. Der var mange russere eller Uzbekere mærkeligt nok har de en direkte afgang dertil. Det er ikke et folkefærd jeg bryder mig om. Virkelig uhøflige, tager ikke hensyn og maser sig frem først.
Vietnam kan meget, er virkelig billigt men også et land ramt af fattigdom. De helliger stadig meget Ho Chi Minh meget mange steder, så han har haft en kæmpe rolle for ham. Der ligger meget historie i det land som nok også har sat sine rødder men det ved jeg ikke nok om. Det er i hvert fald et sted jeg gerne vil tilbage til.
