Videre fra Miami

Store rejsedag igen. Vi startede lige med en bid mad på hotellet (mad inklusiv) også gik jeg og Amanda op for at hente vores bil. 20min gang og vi ventede vel 10min også havde vi fået nogler. Vi fik en nyere Ford Edge, rigtig fin og stor bil også var det ellers afsted mod Orlando. Vi smuttede omkring kl 10 og var først ved afleveringen kl 14:45 og havde sat lejen til 15. Så det var lige til øllet. Jeg havde så for lang tid siden lejet en bil igennem en app der hedder Turo. En rigtig familecontainer og hold nu op et besvær. Skulle jeg da have vidst for længe siden at vi bare kunne have lejet igennem avis. Nå da vi afleverede bilen skulle vi så fra den ene terminal til en anden for at fange en shuttlebusser som kørte en ud til et andet parkeringsanlæg, hvor vi skulle hente bilen. Bilen var der og det er en privatbil som var noget ældre så den var slidt (igen lidt irriterende) men hele humlen turen var beregnet efter vi skulle med tog. Nå men den kørte fint og da vi endelig fik den kunne vi ikke komme ud af anlægget fordi hende vi havde lejet bilen igennem ikke havde fået en billet. Hun sagde vi bare skulle give nummerpladen. Ja goddag – kostede os så 28§ i parkering, som hun ikke vil refunderer, for jeg skulle have haft ringet til hende. Ja, det jo det man gør i sådan en situation, Not. Vores hotel ligger så også sådan at vi skulle have været i Disney World, som vi så ikke skal, så det er et godt stykke væk. Vi måtte køre 45min for at komme dertil. Vi var lidt spændte på standen da det kun koster os 400kr pr nat. Det er ok, men så heller ikke mere. Meget bløde senge, slidt slidt hotel, ikke særlig vedligeholdt. Gammelt TV, havde dog et enkelt HDMI, gardiner med huller i og lidt fugtigt på værelset. Men igen, You get what you pay for. Der er bare nogle nætter, hvor man må spare lidt. Men personalet er super flinke. Vi skyndte os i det lokale supermarked Publix for at handle til aften og lidt morgenmad, muslibarer osv. Blev alligevel 200$ 😩 Tilbage til hotellet og spise.
Da vi skulle til at sove, fandt Amanda så lige to kakerlakker på badeværelset – så klamt 😩 sengene var super bløde og airconen kørte sådan i bølger hvor den kølede også stoppede den.
Airboat & krokodiller
Sovet ad h.. til i nat. Total blød seng (min ryg ikke glad for) og airdonen var et helvede. Ungerne sov fint men de gamle her var ikke begejstret. Fandt endnu en kakerlak hertil morgen, for h.. altså.
Vi havde bestil billetter til en airboat ride dog 1 times kørsel herfra. Turen gik fint nok med lidt trafik men vi kom lidt sent ud af døren (og fik også fortalt receptionen med kakerlakker – de ville gøre det rent, mmm som om det hjælper). Vi ankom lige til øllet. Der stod at vi skulle ankomme 30-45min før kl 9, det gav absolut ingen mening. Tog 2min at tjekke ind og så mange var der heller ikke. Det var noget overskyet og lidt halvkøligt, heldigvis havde vi da taget trøjer med, men var noget køligt på sådan en airboat. Der er noget god fart på må man sige og det larmer godt, nok derfor der er høreværn med. :) Guiden var ret morsom og var god til at sejle den. Vi fik set en 4-5 krokodiller og en Bald Eagle i sin rede. En sådan ørnerede kan veje op til 1000kg – helt vildt. Han fortalte at i forskningsøjemed havde de skåret en sådan rede ud og dissekeret den. Man fandt 35 halsbånd fra kæledyr 😂
Efter den halve time havde vi så tid i deres Gator park. Her fik vi blandt andet set albinokrokodiller, rørt ved slanger og holdt en lille krokodille ved navn “Fluffy”. Vi så også de fordrede krokodillerne. En rigtig god dag med masser af dyreoplevelser.
På vej hjem blev mig og Irene enige om at skifte hotel. Det var for det første dødsyge og jeg kunne ikke lige orke en så dårlig nat mere. Vi fandt et andet 20min derfra til 800kr, så det var direkte tilbage også pakke tingene i bilen også afsted. Må sige det var den rigtige beslutning. Ikke nok med at vi fik refusion for de to nætter vi ikke var der, så var det andet sted med morgenmad, et kæmpe værelse (19m2) med masser af aktiviteter for ungerne. Pool med rutsjebane, Spa til forældrene og boldbane samt minigolf. Og sengene var fine 😂 Så vi fik lige kæmpet ungerne igennem lidt lektier også ellers ned og hygge. Aftensmad på hotellet bestod af nudler og lidt hjemmelavede sandwich.
Kennedy Space Center
Forholdsvis op tidligt idag. Vi skulle i Kennedy Space Center, som lå en times kørsel herfra. Vi kørte lidt i 8, så vi var der nogenlunde ved åbningstid. Havde købt billetter hjemmefra, så det var bare i kø. Det tog vel 10min. Inde i det der hedder visitors complex var der ikke mange (eller det var der nok, men det var så stort så vi ikke bemærkede det. Vi delte os lidt op i starten og fik hørt lidt forskelligt om de første astronauter og om turen mod Mars. Så mødtes vi alle og hørte en af de ældre astronauter (John-David Bartoe) som havde været med på Atlantis rumfærgen under en af de 33 opsendelser. Super spændende at høre. Ungerne havde fået lektier for hjemmefra. De skulle skrive ned, hvad de fandt spændende og fremlægge mundtligt efter besøget, så de var også igang med pen og papir under det meste af turen. Atlantis centeret fik også et besøg. Her hørte vi om skabelsen og turene for Atlantis rumfærgen. Desuden har de færgen hængene derinde i wire, mega fed oplevelse at se. Vi fik også prøvet en simulator for rumfærgen, som om man var i en opsendelse, det var også rigtig sjovt.
Derefter bus ud til John F. Kennedy Space Center, hvor raketten til Apollo 8 hænger. På vejen dertil kører man forbi SPSS (Der hvor det bygger raketterne), kæmpe kæmpe stor bygning, Busturen ud til Apollo 8 tog ca 15min og samme hjem. Så da vi kom tilbage var vi trætte og kørte hjem.
Da vi kom tilbage var det tid til et dyp i poolen og Spaen (40gr dejligt) også op og hygge lidt i det store værelse.
Allerede nu kan man godt mærke det kaos at man har pakket alt i tre kufferter og vakte én gang. Det er ikke så organiseret længere 😣
Ny bil nyt hotel
En lidt besværlig dag idag. Hjemmefra havde vi bestilt en bil igennem en app der hedder Turo. Turo er lidt ligesom Gomore bare med udlejning. Så private lejer deres bil ud. Den skulle afleveres i lufthavnen, som da vi hentede den. Vi skulle parkere på en økonomi parkering, som i DK ligger det et stykke fra selve lufthavnen, så man tager en shuttlebus til lufthavnen. Jeg havde taget Benjamin med som selskab (og for at undgå for mange konflikter). Turen til lufthavnen var 26min, fordi vi kunne tage betalingsveje, hjem tog det lidt længere tid. Da det var en privat person vi lejede igennem, kan man betale med det der hedder sunpass (ligesom BroBizz) men er det et udlejningsfirma opkræver det gebyrer og lidt til, så det tog lige 45min tilbage i stedet for. I lufthavnen skulle, vi så samle en bil op igennem Budget (havde bestilt igennem holiday auto) og det gik så fint. Jeg spurgte om det var en stor bil (skulle jo gerne vide jeg havde bestilt stort nok til vores kufferter) og han sagde det var en lille SUV. Nu er det USA, så vi fik en Nissan Rogue, og synes nu ikke den er lille, men i forhold til nogle af de biler eller nærmere minivans de kører i så er den nok. Der er rigtig mange amerikanske biler, GMC; Dodge RAM, Chrevrolet, chrysler, ford osv. og der er også mange japanske og sydkoreanske, men ikke mange eupæiske biler. Microbiler som vi kender dem fra dk såsom VW up mm ser man stortest ikke.
Tilbage og hente Irene og Amanda også. Herefter stoppede vi ved Hulk Hogans Beach SHop. Havde set det i “Størst” med Peter Ingemann. Jeg har set meget Wrestling dengang jeg var knægt fordi min storebror så det, så kender det udemærket, og det var noget af en nostalgitur at få sig der.
Ellers afsted mod crystal river ca 2,5t herfra. Heldigvis var det meste af ruten ikke motorvej, så der var masser at se på. Lige her hvor vi kørte igennem var der masser af kirker og skilte ikke mindst med “Jesus is the Lord” osv. Meget troende kultur lige her kan man se. Husene på vejen til crystal river var meget noget skrammel. Ikke særlig velholdt. Da meget af det er bygget i træ og der er så meget sol og varme kan man se at husene tærer af det. Men ellers til tider også en smuk rute. Meget frodigt.
Det er noget af et research arbejde at finde hoteller rundt omkring, men vi havde fundet et Quality Inn. Normalt er det ikke de hoteller der får topkarakterer, men dette havde fået ok. Hotellet var meget slidt men egentlig fint nok. Der var opvarmet pool med og en lille pavillon til, så vi fik handlet i Publix igen. Kartoffelmos og hvad der mindede og stroganoff, smagte faktisk ret godt og det kostede os 20$ så ikke helt ringe. Ellers fik vi slappet lidt af og gjort klar til i morgen.
Crystal river & Saint Augustine
Nogenlunde tidligt op idag, vi skulle nemlig på tur for at se Søkøer. Crystal river er et naturligt habitat for størstedelen af populationen af søkøer, så det skulle vi da. Normalt er sæsonen december og januar men der er nogle få som holder fast til ca 50stk. I højsæson når de kommer ind pga vandtemperaturen er der flere tusind. Søkøer findes kun her i Florida. Vi havde bestilt en guidet tur i en gennemsigtig 2mands kajak i to timer. Det skulle vise sig at være hårdt arbejde 😂 Prisen er også peberet 75$ pr person, men igen helt unik oplevelse. Efter vi havde gelejdet os ned i kajakken og roet små fem minutter så vores guide en kæmpe søko. Den svømmede lige nede under os, hold nu op hvor er de bare store. Helt vildt at se – man bliver helt mundlam. Det skulle vise sig at det var svært derefter at finde flere, men vi var heldige. Der var en mor og en nyfødt kalv der holdte til lidt længere henne, det er et sjældent syn. Efter en times tid var man noget slidt i måsen af at sidde i den og lidt træt i armene, så det var en lidt mindre hård tur hjem.
Vi kom hjem i god behold og med sovende baller, men ellers en god tur og super flot vejr at padle i. Vi fik lige købt billeder som guiden tog til 40$ også og så skal han joh også have “tips”.
Nå over på den anden side af vejen på Burger King og få noget at spise. En medarbejder hørte os lige også skulle vi ellers lige stå og chit chatte lidt. De er de altså gode til og man skal gerne bare fortælle.
Vi havde glemt to poser på hotellet inden vi smuttede så dem måtte vi tilbage til og hente også skulle turen ellers gå til saint Augustine.
Selve kørslen indtil vider er gået fint. Jeg synes folk kører pænt selvom de har lidt svært ved at give plads. Det der er lidt særligt ved almindelig kørsel her er at man må overhale indenom, så der skal man altså lige være opmærksom. Den højeste hastighed er 70MPH som er ca 110km/t. Også må man dreje til højre hvis der er fri bane i et kryds. Det spiller altså. Fungerer bare godt. Alle køretøjer har samme hastighedsbegrænsning, så det er ikke usædvanligt at blive overhalet af en kæmpe truck, kæft det går hurtigt nogle gange. Selv de store autocamper busser med deres bil på anhænger følger også bare med. Når man kører både på motorvej og landevej er der masser af tankstationer og fast food kæder. Det er virkelig hyppigt og der er bare mange af dem. Tankstationer er der masser af Cirkle K, BP, mobile og exxon selv 7-eleven har benzin – til sammenligning koster en liter benzin 7kr her, så det kan godt svare sig at køre. Fast food er McD, Burger King, Wendy’s, Subway, Denny’s, KFC og Taco Bell, de er overalt. Når man tropper op på en McD eksempelvis er der i DK altid det sunde alternativ såsom en salat og til børn gulerødder og æbler. Det findes ikke her, du kan simpelthen ikke få det.
Omkring en 15 tiden var vi i st. Augustine. Byen er Nordamerikas ældste koloni og er tilbage fra Columbus’ tid fra 1565. Et særligt kastel Castillo de San Marcos er der stadig og blev begyndt opført i 1672. Husene i byen har en helt særlig arkitektur og byen har også huset pirater. En rigtig fin og hyggelig by. Vi havde bestilt overnatning på the Hyatt tæt ved vandet (10. overnatning igennem hotels.com så den var gratis). Ret stort værelse, King size seng med sovesofa. Sovesofaen skulle vi så selv rede og de havde også glemt at lægge håndklæde, puder og dyne til 2, så ned og bede om det. Parkering på stedet blev til 30$ så det var lige en streg i regningen. Om aftenen gik vi en tur ved stranden, super hyggeligt.
Ungerne klarer bare turene så fint, det er vi stolte af. Dejligt man ikke skal kæmpe med dem omkring det.
Savannah GA
Ingen hast hertil morgen heldigvis. Efter morgenmaden fik vi tvunget lidt lektier i ungerne også smuttede vi. Da det var Valet parkering måtte vi lige vente på at den kom. Turen til Savannah var ikke så spændende. Vi kørte fra Florida som er “appelsin” staten til “fersken” staten Georgia – det er i hvert fald hvad de selv reklamerer med😀 Vi kørte ind til Savannah, som også har en historik for sine karakteristiske bygninger . Savannah er den ældste etablerede by i USA.
Vi gik rundt i 1,5times tid, så Basilika katedralen, floden omkring Savannah og ellers lidt byliv. Mange små parker og hyggeligt men ikke som igår. Herefter kørte vi mod hotellet, Country Inn & Suites by Radisson.
Roadtrip mod Atlanta
Nok den længste køredag idag. Ca. 4 timer og 355km skal tilbagelægges. Det blev til 6 timer talt med pauser og lidt kø. Det har vi endnu ikke oplevet så meget endnu men det gjorde vi idag. Børnene klarede det helt til UG+ igen, men lidt kulleret efter vi nåede frem. Vi har 6 nætter her og har bestilt et værelse med køkken ved Home2 suite by Hilton. Ret stort faktisk. Ligger i Alpharetta som er 25min uden for Atlanta. Super lækkert hotelværelse faktisk. Rimelig stort og rent.
Så det var lige at handle ind også ellers bare slappe af.




























Håber alt er OK . Trods køer og praktiske problemer .🙏♥️
Lyder som om i får en på opleveren, nyd det forsat 😍👌🏻