Sydkorea

1/10: Seoul
Vi sov lidt længe idag pga tidsforskel og den lange aften. Der var ikke så meget på programmet idag andet end at besøge området Gangnam. Gangnam er et af de dyre Posh områder men skulle opleves. Her har de også Starfield Library som er et åbent bibliotek midt i et shoppingcenter. Arkitekturen er virkelig flot og kæmpestort. Hele området er også meget digitalt, storskærme over det hele og meget veludviklet. Turen dertil tog næsten 1 time med metroen så det fortæller hvor Stor Seoul egentlig er ( Metropolitan area som svt. Hvad vi kalder storkøbenhavn er 13.000km2 og rummer 26mill indbyggere som er 55% af hele befolkningen. Det kan være svært at bo centralt da det er så stort et område. Vi fik lidt at spise også skulle vi lige se Gangnam Style statuen inden vi smuttede tilbage. Vi var alligevel lidt trætte. Metrosystemet fungerer egentlig ret upåklageligt, det meste står på engelsk og man kunne nemt trække billetter. Man betaler dog et depositum for sin billet man får indlæst når turen er færdig. Det er egentlig meget smart stedet for billetterne bare bliver smidt ud. De har lidt sjove sundhedsvaner når man er metroen. Halvdelen har masker på og man ved ikke hvorfor men når de skal snakke trækker de den sommetider ned. Der er en masse videoer i toget om førstehjælp og hvis toget går i brand. Meget smart. Så har de antistøv måtter man træder på på vej ind og ud af perronerne for at man ikke slæber noget med ned i togene. Det er lidt mystisk det hele. Det der gør det mere mystisk er at de ikke vasker hænder når de har været på toilettet – det er lidt mærkeligt hvis man lever i et så sygdomsforskrækket samfund.
Da vi kom tilbage var der spærret af mange steder da det var en national army holiday (eller noget deromkring). Der skulle komme et optog længere nede ved en 16 tiden så der var lidt tid til. Vi kunne lige nå i i pool inden vi skulle afsted igen. De fleste toiletter her har også alle mulige funktioner, blandt andet skyl og luft og varme i sædet. Jeg var nødt til lige at prøve. Det var godt nok en spændende oplevelse.- man kan endda bestemme styrke på strålen, om den skal være pulserende og hvor varmt det skal være. Der er også luft og duft i. Det var spændende må man sige 🤣
Til aften havde vi bestilt billetter til et K-pop live art dance show, så inden vi skulle gå derover kunne vi lige nå at se paraden. Godt nok mange mennesker og militær og de fløj også med en del jagerfly henover. God stemning omkring det. I løbet af dagen fik vi nogle infobeskeder på vores telefon om “advarsel om sikkerhed”. Det var ikke noget specielt men de skrev at Nordkorea havde markeret pga deres nationaldag med en luftballon. Så de holder godt øje med hinanden.
Vi skulle se show kl 17. Det var fire unge mænd som både dansede og lave live art – altså alt mulig form for kunst på scenen. Med maling, lys, skrabede i maling, med sand, vand og meget mere. I løbet af showet lavede de også lidt sjov med publikum og jeg blev også udtrukket og skulle med på scenen. Det var vældig sjovt og de samt publikum virkede også til at more sig. Jeg fik en t-shirt af dem som tak for deltagelsen 😀
Vi tog hjem derefter og gik forbi BurgerKing som vi kunne tage med på værelset. Det var så ikke de mest effektive mennesker der var på arbejde den dag – tog over 30min at få vores mad 🙃
Så vi skyndte os hjem og spise og så slappe af til film.
Refleksion over Taiwan
På den korte tid og uden at vide så meget om Taiwan er det også svært at sige så meget. De vil gerne være selvstændige og virker til at være et udviklende land herunder meget på Engelsk. Ikke mange taler engelsk og de har meget kinesisk integreret i landet, herunder sprog og masser af madkultur. Det er svært at finde ud af hvor de skal placeres. Spændende har det dog været, både at opleve og se kulturen.
Lotte world
Idag var det ungernes dag. Vi havde lovet dem en tur i Lotte world som er en halv indendørs halv udendørs forlystelsespark. Det var ikke så dyrt at komme ind så vi prøvede og ungerne glædede sig helt vildt. Irene havde det skidt idag så jeg tog ungerne med alene. Det var også en lang tur med metroen men det hjalp at vide hvad der var i vente. Da vi endelig kom dertil og ind var det alligevel ret stort også var det ellers med i at stå i kø for der var bare mange mennesker. Da det var helligdag igår og også i morgen er der nok mange der har fri. Vi var der i 6 timer og det var nok i de 4 af dem vi stod i kø. Det var synd for ungerne men de havde hygget sig alligevel. Derefter tog vi over i Lotte World Tower som var en del af billetten. En skyskraber med adgang til 121. etage og 500m oppe. Det var en fed oplevelse at være helt deroppe og se hvor stor Seoul egentlig er, og det var en meget flot dag.
Derefter tog vi hjemad også kunne ungerne lige nå i pool inden vi spiste.
Sightseeing
Idag var det tid til lidt sightseeing. Vi tog afsted ved en 9 tiden og skulle se lidt forskellige paladser og templer. Første stop var Deoksugung palace som var et blandt mange af de gamle paladser som har huset de kongelige i de gamle dynastier tilbage i 1400tallet. På vej til Geyeongbokgung palace var der en masse aktivitet på gaderne og opvisninger. Det var deres nationaldag så der var masser af god stemning. Benjamin fik deltaget i førstehjælp af kæledyr på en stand, s han blev guidet i hvordan man ydede førstehjælp på en hund. Det var han bare super god til. Derefter så vi nogle forskellige opvisninger for deres kampssport de har.
Da vi ankom til Geyeongbokgung palace var der alt for mange mennesker i kø til at købe billetter så vi tog bare lidt billeder udefra. Herefter fik vi lidt lokal mad på en restaurant også videre til Bukcho Village. Dette er en gammel bydel som stadig har huse bevaret fra 1400 tallet, meget flotte og ikoniske. Sidste stop var Changdeokgung paladset inden vi tog hjem. Vi var hjemme omkring kl 15. Så havde vi tid til pool igen og afslapning samt få pakket lidt. Vi skal tidligt opnå i morgen for at tage i lufthavnen (4:30) så det var med at prøve at nyde det sidste.
Resten af aftenen stod bare på hygge.
Til Tokyo
Så var det op kl 4:30 og mod lufthavnen. Jeg havde bestilt en vogn på klook til afhentning kl 5. Chaufføren var der lidt tidligere så vi kom også afsted lidt før. Det var 45min til lufthavnen. Da vi skulle checke ind var det hurtigt overstået, ingen i kø heldigvis, men der var flere security. Det tog dog heldigvis kun en 20mins tid at komme igennem det hele, så vi havde heldigvis lidt tid til at spise lidt morgenmad. Vi havde bestilt denne afgang da der stod det var med en Airbus A380 (den med to hele etager) . Den har jeg gerne ville prøve at flyve med og det var sørme den kunne vi se da vi kom til gaten. Vi kom hurtigt ombord og alle var klar kl 9 til afgang men det blev desværre en time forsinket. Selve opstigningen var meget langsom og næsten lydløs, så det var fedt at opleve. Turen var alligevel lidt turbulent selvom flyet var så stort. Man kunne nemt se at det også havde været brugt men fint. Sæderne var rimelig hårde så vi var da glade for, at det kun var i 2 timer vi skulle flyve. Landingen var utrolig blød så det var dejligt. Vi kom ret hurtigt ud af flyet og ned mod immigrationen. Det skulle vise sig at her skulle man også udfylde arrival card og senere custom deklaration. Køen bevægede sig heldigvis rimelig hurtigt og vi fik også vores bagage ret hurtigt. Da taxa er tæskedyrt (1500kr fra lufthavnen) så havde jeg bestilt billet via appen Klook igen. Der bestilte man en “skyliner” som er et hurtigt tog fra lufthavnen til en metrostation inde i centrum og derfra skulle man videre med metroen. Her havde jeg bestilt en 72 timers billet. Her skulle man bare scanne en QR kode på en af maskinerne også gav den de 4 kort vi skulle bruge. Meget nemt. At komme til hotellet var med metro og hjælp fra Google maps som fungerede upåklageligt og heldigvis står der også på engelsk på stationerne så man ved hvilken retning man skal. At få et overblik over metroen vil være spild af tid :)
Det tog vel små 10min at gå til hotellet. Det var et hotel uden en receptionist, de kalder det for en cloud reception. Jeg havde givet de fleste detaljer online ved noget pre-check-in så da vi ankom skulle jeg bare scanne en kode også ringe op på en tablet. Efter jeg havde bekræftet alle detaljer fik vi tilsendt værelsesnummer og koden til døren. Så vi tog elevator til anden sal og tastede kode. Værelset var rimelig rummeligt med to enkeltsenge, en køjeseng, køkken, spiseplads til fire, seperat toilet og bad, badekar og ikke mindst en vaskemaskine med tørretumbler. Det var helt perfekt. Og ca 10skridt fra hotellet ligger et supermarked som har det hele. Mig og Amanda købte ind til spaghetti med kødsovs og det smagte så godt.
Resten af aftenen gik på hygge også i seng.
