Sri Lanka

Categories: Sri lankaTags:

14/2: Guidet tur

Guidet tur

Irene har haft contact til en lokal som både er guide og chauffør (DC som han hedder). Ham havde vi aftalt kl 10 med så vi havde god tid til morgenmaden, for det skulle der være. Hilton har nogle kæmpe morgenmadsbuffeter og det havde denne også, så vi skulle lige foræde os i den inden vi smuttede videre.

Kl 10 stod DC klar til at køre os rundt i Colombo. Der er er ret meget historie som jeg ikke helt kan berette punktligt. Vi startede dog ved et fusionstempelt som det hedde, så både for at være der for de buddhister og hinduister der er i byen. Majoriteten er dog buddhister her. Herefter kørte vi til et sted som hedder central point. Her er et klokketårn som egentlig var et gammelt fyrtårn men efter bebyggelsen omkring blev det omdannet til et klokketårn. Selve uret er designet af samme som Big Ben men tre år forinden Big ben stod det færdigt. Herefter et besøg i Det der hedder central point som nu er et økonomi museum, men i sin tid blev bygningen brugt som et målepunkt for alle afstande i Sri Lanka. Så fra centralpoint til Kandy, Ella osv. Herefter gik turen mod det gamle hollandske hospital som nu er en masse restauranter. Også herfra til et lille sted tæt ved et hotel som havde en meget lille bygning – lignede et lille hus med tremmer på størrelse med et skur. Her havde kongen siddet til fange i en uge inden han blev deporteret af britterne til Indien.

Næste stop var det første hotel I Sri Lanka “purpose built” .Her har mange kendisser overnatten såsom Nixon, Harrison Ford og sågar Dronning Ingrid. Vi kørte også forbi Shangri La som var der bomben sprang hvor bestseller ejeren mistede sin familie.

Og herefter kørte vi hjem. Ungerne kom i pool og vi slappede af og gjorde klar til i morgen.

Mod Tissamaharama

Ja sig lige det 10gange i træk 😃

Vi blev samlet op kl 10 så vi havde god tid til morgenmaden 🙃 Turen var med en anden chauffør men det var samme bil vi havde kørt i igår. Herefter tog vi Galle som har et gammelt fort område bygget af holænderwe. Meget flot sted. Mange turister i omtrådet. Amanda blev spurgt af nogle sri lankanske piger om hun ville have taget et billede med dem – lidt sjovt. Herefter spiste vi frokost på en restaurant tæt på også videre til Tissamaharama som var to timer endnu, så alt 4 timer.

Vores hotel hedder Hotel River Front og er rimelig stort må man sige. Vi fik vores værelse som også var ret fint. Men vi fandt hurtigt ud af at det ligger langt ude alligevel, for internettet var ikke rigtig eksisterende, og sådan noget som tryk i toilet mm er også lidt derefter. Men fint er det. Vi fik lige slappet lidt på sengen og lige pludselig mærkede jeg noget falde ned på min arm – men en dejlig kakerlak 🤢 Men igen vi er i junglen. Vi spiste til aften på hotellet som var helt udemærket må man sige og ellers bare slappe.

Hviledag

En stille og rolig morgen. Efter morgenmaden og efter at ungerne hade læst lidt gik vi ned til raja maha vihara som er verdens 5. største pagoda. Her skulle vi gå i ca 45min. Mange på vejen fik vinket til os, så hyggeligt. Vi gik rundt om pagodaen et par gange og gik videre til Tissamaharama Lake og blev derefter samlet op af en taxa som kørte os tilbage. Herefter var det lidt frokost, så pooltid og skolearbejde og derefter afslapning og gøre klar til i morgen tidlig da vi skal på Safari kl 4:30.

Safari

Så var det idag vi skulle virkelig tidligt op. Kl 4:!5 da vi blev samlet op kl 4:30. Det var ca. 50min kørsel i en jeep med 6 sæder og den var åben. Så man kunne ikke lige sove videre. Da vi kom frem var der allerede biler ved gaten som var ventende. Vi var vel nr 10 i kø. Han sagde det var vigtigt vi var der tidligt så vi ikk skulle sidde i kø og vente, hvis man nu fandt noget. Så det var 45min ventetid i mørke, men hyggeligt nok. Derefter var det så afsted derudaf og planen var at se en leopard. Allerede efter kort kørsel fandt vi en krokodille og lige efter 3 eller 4 elefanter meget tæt på, helt vildt. Og ikke mere end en times tid inde i det hele så var den første leopard der. Man kunne se den men den sov sådan med bene ud over et træ, men vi så den da. Lige inden vi skulle spise morgenmad skulle Amanda tisse, så han kørte os til et toilet. Han nåede kun lige at sige at vi skulle gemme vores mad og skrald væk for aberne (makak) inden de sprang ombord på bilen. Jeg nåede desværre ikke tage alt væk, så den ene fik fat i nogle vanille vafler den sad og guflede i sig.

Omkring kl 8 spiste vi morgenmad ved vandkanten af en sø me åkander og lotusblomster . Efter gik jagten videre og minsandten om vi ikke så to Leoparder mere, den ene så vi også hovedet af, så flot. Kl 12 var der frokost i Sri Lankansk stil, smagte helt fint. Der var så pause helt indtil kl 14, da parken havde lukket indtil da. Det var  egentlig lidt spildtid men det kunne vi ikke gøre meget ved. Det lå ved vandet der hvor man spiste så ungerne fik soppet lidt og ellers hvilene vi os. Efter frokosten kørte vi videre i nogle timer, hvor vi både fik set aber (grey langur), en ugle, en ørn, malibustork, sjakal, flere krokodiller og elefanter og en black antilope. Det eneste vi ikke fik set var en læbebjørn, men vi var meget tilfredse med dagens fund. Kl 16 spurgte han om der var mere vi ville se og vi var så møre at vi bare ville tilbage. Vi havde også en englænder med som ikke sagde en lyd under hele turen og han var fin med at tage hjem også.

Da vi kom hjem var det bare at slappe af og spise også i seng.

Mod Ella

Jeg havde prøvet at arrangere noget transport igår med en chauffør men det gik ikke så godt, så vi prøvede med en PickMe (Uber). Det skulle vise sig at vi fik en stor Van men han bad om lidt flere penge (50kr) for at få den store bil. Det sagde vi ja til og det var en helt fin køretur på 2timer. Vi tog lige et stop ved et vandfald inden vi nåede helt frem til vores hotel. Det er et meget primitivt hotel må man sige, kun tre senge og en vifte og et bad, men sådan er det. Det var hvad der var. Heldigvis er værten super flink. Vi smuttede ned i byen og spiste på en restaurant (UFO) hvor vi fik pizza og pasta. Smagte dejligt. Herefter gik vi tilbage og fik vores værelse og indlogeret os. Jeg tog ned og spillede bold med Benjamin på en lille bane. Her var der også andre børn der både lavede atletik og spille cricket men der var plads til alle. Ellers stod den bare på hygge og afslapning.

Lokaltoget og 9 arch bridge

Så var det slut med Rasdhoo og nu på vej mod Ukulhas. Vi havde dog masser af tid da vi først skulle fra hotellet 11:30 og båden havde afgang kl 12. Så vi nåede både frokost og skole. Som spået kom båden sjovt nok en time forsinket som den også var da vi skulle afsted. Så afsted først kl 13 men så heldigvis kun 15min sejlads til øen. Vi blev modtaget af nogle fra hotellet som var meget venlige. Vi blev kørt til hotellet. Vi blev indlogeret i et lille rum hvor vi fik alt det praktiske at vide også op på værelset. Vi fik 1. sal så vi lige præcis ikke havde en udsigt. Men 5min efter blev vi ringet op og sagt at vi kunne få en opgradering i morgen til 3. sal, så det var helt perfekt. Vi kan godt fornemme der er lidt mere service og det er et lidt bedre sted end der hvor vi var, men koster også det mere. Stranden er så også lige opad hotellet og man kan låne udstyr uden gebyrer. Så vi gik ned for at snorkle lidt allerede men vandet var for aktivt. Men dejligt vi har to queen-size og dejligt med et TV selvom vi troede det ikke ville være det, så får vi voksne lidt tid til at koble fra også. Øen er noget større og pæn men stadig ligger der lidt skrald hist og pist og stadig glasskår på stranden, men ikke så meget.

Til aften spiste vi på en restaurant tæt på vandet men det var ikke super godt, så der spiser vi ikke igen.

Little Adams Peak

Lidt tidligt op idag for at få noget af det køligere vejr da vi skulle besøge en “bakketop” kaldet Little Adams peak. Det tog en lille time at gå derop og det var en skøn udsigt. Udsigt til Ella rock og Adams peak. Der var nogle andre udsigtspunkter men de var lige vilde nok at skulle ud på for ungerne så vi blev hvor vi var. Da vi kom ned fra “bakken” fik vi os lige lidt at drikke inden vi smuttede ned til Ella centrum. Her ville vi spise på den restaurant vi hele tiden havde gjort men de havde ikke åbnet for pizza, så vi prøvede en anden der hed Chill Cafe. Her fik vi også et godt måltid som smagte dejligt. Herefter tog vi til Hapte tea factory med en tuktuk. Den kæmpede lidt på turen derop med 5 personer alt gik det næsten ligeså hurtigt som at gå nogle steder. Men vi kom frem og selve fabrikken var rimelig stort. Vi blev fulgt helt til dørs. Der var desværre ikke nogen tur ledig til fabrikken, men der var en plantage tur ledig med det samme. Her skulle vi selv ud og prøve at plukke blade som en rigtig te arbejder. Vi fik lige en kort introduktion også var det ellers på med klæde og kurv og ud og samle ind. Det var svært og det var ikke nemt at gå i. Dem der går og plukker gør det i bare tæer for at få et bedre greb med jorden. Det gav mening. Men hold da op. Vi fik samlet måske 100g på 20min og de skal samle 20-25kg på en dag for at ramme deres kvote.

Herefter var det at aflevere det indsamlede også op og smage på te. Nu er det mest Irene der er tedrikker men vi andre prøvede. Det smagte ok. Irene fik også købt lidt te med efter vi havde haft smagsprøver.

Vores tuktuk mand havde ventet på os til at køre os tilbage. Da vi kom tilbage fik vi os lige en slapper og derefter gik vi op og spillede lidt bold inden vi skulle spise aftensmad. Efter aftensmaden var det bare hjem i seng.

Afsted mod Dikwella

Den chauffør som kørte os til Ella kom også og hentede os idag. Han var der lidt før 10 idag. Det tog små 3 timer at køre til Dikwella. Vi havde valgt stedet her i stedet for Udawalawe som var den originale plan. I Udawalawe kan man også komme på safari og se elefanter, men da vi havde set så meget allerede ville vi gerne springe det over. Så ved Dikwella har man mulighed for at se skildpadder så vi valgte dette sted. Vi havde fundet et sted via airbnb. Det var helt nyt så vi var lidt spændte på det. Da vi ankom var der allerede nogle til at tage imod os. Det var en familie som boede i stuen og vi skulle så bo på 1. etage. Det var et par med et lille barn på 8m og en hund samt bedsteforældre. Det var egentlig fint, to værelser en stue og en stor terrasse man kunne sidde på. Der var kun myggenet over den ene seng og da der var fuld gennemgang oppe ved loftet som noget ventilation bad jeg om et mere. Det ville han fikse. Der var en trappe ned som var blevet skærmet lidt af men man kunne høre alt nedeunder. Der var ingen aircon men kun et par små vifter. Vi skulle til at finde noget at spise da det var blevet lidt sent, men inden da bød værterne på en kokosnød som lige blev hugget til som vi kunne drikke. Parret er virkelig søde meget behjælpelige. Som en lille sidebemærkning har vi nu fundet frem til et af de eneste steder i Sri Lanka nærmest som er muslimske, så det betyder der ligger en moske lige opad som går i gang med høj lyd. Nå, videre mod stranden for at finde noget at spise. Gik en små 10min også fandt vi noget. Det blev til lidt fried rice. Herefter gik vi tilbage igen. Amanda og Benjamin gad ikke ud igen, de ville ned og være sammen med værterne og den lille pige og hunden, så det fik de lov til og værterne synes det var hyggeligt. Vores værelse var ikke rigtig til at være i da det bare var så varmt så det luftede mere ude på terrassen som vi sad på. Jeg prøvede også forgæves at få dræbt en masse myrer som var der, det hjalp noget af tiden. Til aften var det bare at sidde med lidt skærm også i seng. Internettet var ikke det bedste. Værten havde været og sætte et myggenet op, det var næsten med livet som indsats da han skulle opad en stige der ikke sad helt ordentlig fast, så jeg hjalp med at støtte men den gav sig lige pludselig, så der fik jeg lidt sved på panden, men det lykkedes.

Til aften og nat var det bare tæske varmt, så fik næsten ikke sovet

En strandtur og skildpadder

Vi blev vækket kl 5.11 af moskeen og ikke super fedt når man næsten ikke har sovet. Så jeg stod op kl 6, da jeg ikke kunne sove. Morgenen gik stille og roligt, ungerne nåede også lige at være nede ved værterne. Vi blev kørt af værten til stranden til noget som hedder Turtle point. Her fik vi en solvogn gratis (imod at bestille drikkevarer) også var der ellers tid til at bade. Vi havde fået at vide der var skildpadder så det spurgte vi om og der gik ikke længe før en af dem der var ved en af restauranterne, fik gennet en af dem ind til os, også var det helt up close med en af dem. Det var fedt. De brugte tang de fandt i vandkanten og man måtte ikke røre. Alt var gratis så ikke noget de tjente penge på, og der var ikke alt for mange så det var fedt at prøve.

Til frokost gik vi lige lidt opad vejen for at spise pizza (stenovns) som var super lækker og derefter tilbage og bade lidt. Derefter blev vi hentet af vores vært og kørt tilbage.

Til aften var ungerne nede ved værterne igen imens vi sad ovenpå og vinkede til alle dem der kom forbi 😀

Afsted mod Bentota

Så var det afsked med familien idag. De havde lavet det helt store morgenmadsbord med sri lankansk morgenmad. De sagde at noget havde de lavet spicy men kun 5% (og det var stærkt), så tænker at 100% er rimelig voldsomt. Det smagte fint men der var alt for meget. Vi blev hentet kl 10 og det var en lidt svær afsked for alle. S var det af sted mod Bentota. Det tog en små 2 timer at komme dertil. Vi havde bestilt et sted ud mod Bentota Lake som hed Hotel Amber House. Det var ikke klar før 13:30 så vi gik ned og spiste lidt inden vi kom tilbage. Værelset var kæmpestort med en mega stor kingsize seng (vi lå 3 i den og en enkelt seng. Der var også en lille stue og altan til samt et stort badeværelse og en fed udsigt og til den nette sump af 480kr pr. overnatnig. Der er heller ikke plads til mere en 5 familier pr gang så det er ikke overcrowded, og forresten er der også en lækker pool.

Resten af dagen stod på pool, lidt fodbold også ellers afslapning.

En strandtur

Nu hvor vi var så tæt på stranden måtte vi prøve det. Så omkring kl 9 blev vi sejlet over på den anden side af søen også var der ellers direkte adgang til stranden. Der var godt med bølger og høj stærk sol. Vi var der en god times tid og meningen var vi bare skulle skrive for at kunne blive hentet men efter 30min uden svar begyndte vi at gå (skulle gå udenom ca 30min). Vi bestemte os for at spise på Pier88 en pizza restaurant som lå 20min gang derfra. Det var egentlig et ok sted. Da vi fik noget at drikke og Irene skulle tage en tår af sin cola sprang bunden på glasset. De kom og tog det og hun fik en ny cola, men ikke noget med undskyld eller nogen beklagelse. Men maden var god om ikke andet. Derefter gik vi hjem og resten af dagen gik med afslapning.

Skildpadder

Idag prøvede vi chancen med at se om vi kunne komme på et turtle research center. Vi havde fundet det på google så vi fangede en tuktuk og blev kørt derned. Det var lige klemt nok men det gik alligevel fint. 10min køretur. Da vi kom derned stod de klar for at tage imod gæster. Kostede 150kr i “entre”. Stedet er måske meget turistet men svært at vurdere om det er en pengemaskine eller om det reelt set er godt for skildpadderne. Stedet opkøber og indsamler skildpaddeæg. Mange skildpadder kommer ind til kysten og lægger æg også drager de afsted igen. Mange tager så æggene for at sælge videre eller spise, men det her sted opkøber æggene for at undgå yderligere salg. De lægger æggende til rugning i 45-70dage også sætter de skildpadderne ud igen. Kun 3/100 skildpadder overlever, men ikke pga. os men andre dyr. De har også skildpadder der er kommet til skade de behandler og sætter ud igen når de er klar. Nogle er handicappede som de beholder eksempelvis manglede nogle en eller begge luffer fortil. Det er ret synd at se på men da de er buddhister må de ikke aflive dem (muligvis derfor der også er ret mange hjemløse hunde). Vi fik lov at holde de små padder og ae de store.

Der var skildpaddeudsætning om aftenen så det ville vi komme tilbage til. Så vores tuktuk chauffør som havde ventet på os kørte os tilbage. Så fik vi lidt frokost og slappede af indtil vi skulle afsted igen kl 17:45. Vi blev mødt af den samme man som samlede os op men vi skulle køres af hans bror, det var helt fint. Da vi kom derop gik der lige en 30min inden solen var gået ned og inden alle fuglene var væk. Vi fik en balje med en del skildpadder i som vi skulle sætte ud i sandet også skulle de selv finde ud i vandet. Der var selvfølgelig en som skulle gå helt ud i vandet med en skildpadde for at få billeder også kastede hun skildpadden som om det var en sten 🤬 Det er absolut det sværeste ved sådanne steder når der er wildlife at man ikke respekterer det. Nå men da der blev sagt go fik vi nok sat en små 30 skildpadder ud. Nogle skildpadder var meget aktive og en anden race var mindre aktive og dovne og skulle have lidt hjælp. Det var en super fed oplevelse og ungerne synes det var rigtig fedt.

Så tog vi hjem og så tv og slappede af. I øjeblikket er vi gået igang med Young Sheldon :)

Mod Colombo igen

Så var det tid til at komme tilbage til Colombo igen. Vi havde allerede på forhånd booket Hilton igen. Vi må sige at hvis man skal vælge noget og være sikker på god kvalitet så skal man gå efter Hilton eller Marriott, det har uden tvivl været dem med de pæneste værelser og den bedste service. Det er ikke alle steder man betaler meget mere for et værelse men servicen er bare så meget bedre.

Vi havde arrangeret transport igennem samme mand som hjalp os hertil og chaufføren var der til tiden. Desværre valgte han den lidt langsomme vej (men kortere) og det var en lidt hård tur da der var meget start/stop hele tiden. Men det gik, da vi vidste hvad vi skulle hen til 😀

Vi var fremme omkring kl 13 og vi fik heldigvis vores værelse med det samme, det var vi glade for. Værelset var lige nøjagtig under det vi havde før, altså etagen under, så det kunne vi forholde os til 😀

Vi skulle have noget at spise, specielt pga. Benjamin så der lå en KFC lige ved siden af. Dog havde de kun spicy checken på alt så det måtte vi droppe. Heldigvis lå der en Pizzahut ved siden af som vi tog på. Meget pænt sted. Vi fik bestilt to pizzaer og lidt kartofler. Det tog så 40min at få 🤬 Den ene pizza var almindelig med tomat og ost og den anden var med kylling men ret så spicy, så endte med at jeg måtte spise det meste af den.

Herefter tilbage lige at slå mave, så ned og træne med ungerne og i pool. Også sjovt nok op og slappe af igen.

Shopping center

Natten var helt håbløs frem til kl 00. Den pizza der havde sat sine spor, men ellers gik det fint. Irene har også haft det lidt off idag så det var godt det var stille og roligt. Efter en god solid morgenmad gik vi op og lavet lidt skolearbejde også derefter gik vi nok i Colombo eneste shoppingcenter. Det lå i forbindelse med et Marriott og var fint. Ikke så stort men ok. Her gik vi lidt rundt, ungerne prøvede lidt trampolin inden vi fandt et sted med minigolf, bordtennis, bordfoldfold og alt muligt. Irene ville gerne hjem så jeg tog ungerne og var der et par timer. Derefter tog vi på pizzahut hvor ungerne delte en lille pizza. Jeg spurgte hvor længe det ville tage og han sagde 15min og det lovede han. Efter 20min så jeg godt en komme ned med en pizza der lignede vores men til nogle andre og rigtig nok, efter de havde spist to stykker kom tjeneren og sagde det var en fejl. Det blev jeg lidt sur og brokkede mig. Det fik vi tre gratis sodavand ud af og endnu en ventetid på 15min.

Derefter tog vi hjem og slog mave i 30min også ellers ned og træne også i pool indtil kl 18. Vi snakkede lidt med et dansk par som havde kørt rundt i en måned på motorcykel her, så det var hyggeligt. Også stod den ellers på afslapning.

Afsted mod New Delhi

Vi nåede heldigvis en god solid morgenmad inden vi blev hentet kl 9:45 af samme chauffør som satte os af. Vi var ude i lufthavnen kl 10:30 og kunne allerede checke ind med det samme. Og immigrationen tog heller ikke længe så vi havde lidt tid heldigvis. I lufthavnen fik vi både spist og lavet skolearbejde inden vi skulle afsted. Flyet var ca. 30min forsinket men ikke pga boarding men pga lufthavnstrafik. Ombord var der en del turbulens må man sige og Benjamin nåede også at blive ret dårlig desværre. Ellers gik turen fint. Ikke så mange i lufthavnen da vi landede det var lidt ligetil. Vi skulle skrive et arrivalcard da vi ankom også finde en stand til immigration. Der var vel 6 foran os men tog alligevel sin tid. Da det så blev os skulle vi vise vores E-visa. Heldigvis havde jeg printet det selvom der stod man ikke behøvede at printe det. Fordi det havde taget så lang tid at komme igennem var vores bagage allerede kommet, så det var lige igennem det hele. Så skulle vi finde en Uber som lå lidt gemt det opsamlingssted men vi fandt det og fik os en. Det tog 40min inden vi nåede frem. Her var der en vicevært der tog imod os som var super flink og lejligheden var helt fin. Så smuttede jeg ned for at finde noget at drikke (havde heldigvis pakket noget brød) også hjem og få en bid mad inden vi gik i seng.

Refleksion over Sri Lanka

Sri Lanka har været en virkelig stor positiv overraskelse for os. Meget søde og imødekommende folkefærd, ikke alt for anmasende. En skøn natur med mange flotte steder at se og opleve. Sri Lankanerne får i det offentlige gratis adgang til hospitaler og læger samt skole og universitet, selvom de kun har en indkomstskat på 10%. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, dels hvordan man får råd til det men også, hvorfor der er så mange fattige stadigvæk.
Men når det er sagt har de en god måde at tilgå livet på og det stammer nok fra deres buddhistiske mindset. De har samme buddistisk tro Theravada som Thai’erne har, så måske derfor de er lidt på samme vis. Vi har i hvert fald været positiv overrasket over Sri Lanka, det er et skønt sted og det er med at opleve det inden Russerne også antager det som et turistmål. Lige et fun fact så uanset hvor vi har været, Dubai, Thailand, Sri Lanka, har jeg prøvet diskret at spørge ind til hvad de synes. Der er helt ærligt ingen der kan lide dem fordi de er så uhøflige og kræver topklasse betjening. Så det er ikke helt ved siden af.

Leave A Comment