Idag er vores rejse til London, som vores første stop. Ugen op til idag, har vi boet hos ungernes morfar i hans hus. Vi fik et værelse for os selv og det var super hyggeligt.

Indtil videre har vi kun haft én prøve pakning og havde umiddelbart 15kg til gode, men det viste sig så, ved den rigtige pakning, at vi havde for meget med. Tre kufferter/tasker med 23kg i hver næste på grammet også 4 stk håndbagage hver ca. 8kg.

Uret var idag 8/4/24 sat til 4:10, da vi skulle være i lufthavnen ca. kl 5 da vores fly til London letter kl 6:50. Morfar stod klar og vi fik pakket bilen, alt kunne lige være der. Det hele gik egentlig rimelig smooth. Vi skulle flyve med Norwegian til London. Vi havde sparet nogle point op igennem Bank Norwegian så turen var næsten halv pris. Vi havde også tjekket ind via appen dagen før så nu var det kun bagage tags der skulle printes og derefter op og tjekke den ind. Det gik heldigvis fint, bagagen kom afsted uden problemer og der var stortest ingen kø. Ingen kø i security heller, så vi var ret hurtige igennem. Derefter lige en bid mad ved Lagkagehuset også videre mod gaten. Flyet var forsinket da vi var kommet om bord. Åbenbart noget med bagagen der skulle lastes. Det er ofte vi faktisk oplever der er problemer med netop den del, af en eller anden årsag mest i københavns lufthavn.

Vi var dog heldige at indhente tiden, så ingen forsinkelser. Da vi ankom til Gatwick gled alt også smurt og da vi ankom til bagagebåndet, var vores kufferter der allerede.

Min (Kim) lillebror bor i London, så vi har været så heldige, at kunne bo der alle 4. For at komme dertil tager man normalt et tog (Gatwick Express) også gå eller køre fra Kings Cross. Vi var dog lidt uheldige, da vi lander lige i en togstrejke. Det betyder der bare er massiv kø til at komme med et tog. Togene kører så hvert kvarter, men da vi kan se hvor mange mennesker og hvor lang køen er, ville det tage en evighed nok. Vi beslutter derfor at tage en Uber fra lufthavnen. Vi var blevet advaret om at det tog lang tid, men lige der ville vi hellere sidde end at stå hele vejen. Det kostede ikke mere end 20 pund mere med en Uber. Det gjorde vi. Tog 1t45min før vi var i Camden. Chaufføren var super venlig og vi havde nogle gode snakke, så gik tiden lidt hurtigere. Da vi ankom til min bror fik vi lige sat og slappet lidt men ellers derefter tog vi ind mod Leicster square med undergrunden. Det er altså et system der bare fungerer. Det er muligt der er mange linjer og mennesker, men det spiller. Masser af toge hele tiden og nemt at bare bippe sit kreditkort ind og ud, så regner den det selv ud efter et døgn. Vi brugte også Citymapper hvilket var en stor hjælp, og når man er på nettet er det perfekt. . Her fik vi lidt at spise på Pret A Manger og vi tog et visit i Lego og M&Ms store. Herefter skulle jeg og Benjamin mødes med min lillebror ved “The Science museum”. De havde en retrokonsol udstilling/aktivitet hvor man kunne spille mange af de gamle konsoller. Det var super sjovt og hyggeligt, men vi kunne også godt mærke at energien var lidt brugt. Irene og Amanda havde også oset lidt og tog hjem før os for at hilse på vores lille nevø på snart 1år. Magnus og Juliet havde gjort klar til Pasta med kødsovs (hjemmelavet – mums) og derefter var vi sengeklar efter en så lang dag. Vi havde både været oppe kl 4 men også kommet en time bagud, så det var et hårdt træk, men ungerne klarede det flot.

En god nat søvn også op. Jeg havde fødselsdag idag. Blev vækket af Irene og sagt tillykke, men desværre havde hun mega migræne, så det var lige at få samlet trådene og fundet ud af hvad vi skulle.

Jeg fik lige lavet en kop kaffe og spist ungerne af, Irene fik lige hvilet sig lidt og da kl ramte omkring 9, virkede det til at Irene havde det en del bedre.

Inden da havde vi fået en mail fra Jyske bank om at vores depoter var blevet spærret, fordi det stod som om vi var flyttet til USA. Nu havde vi jo undersøgt inden, hvordan vi skulle gøre det ift. folkeregisteret. Vi fik at vide vi skulle melde os som udrejst og det gjorde vi også via borger.dk. Under processen står der formål med udrejse, der skrev vi Ferie og første land USA også en kontaktadresse til eventuel post i danmark. Det gjorde vi, men problemer er så, at nu står det som om vi er flyttet til USA, hvilket vi ikke er jo. Så mig ringe til folkeregisteret igen. De kunne så lave det om til, at vi kunne så som udrejst til udlandet, hvad end det betyder, men det er i hvert fald bedre end USA. Der er specielle skatteregler omkring USA og åbenbart primært dem, så det var ikke et særlig smart move at vælge det land først. Så frem og tilbage med Bank og folkeregister. Det ender med, at jeg skal skrive til folkeregisteret om at få det ændret via digitalpost. Også var det jo smart MitID var nede, da jeg skulle gøre det. Det lykkedes dog heldigvis senere, men hvor er det irriterende når man gør alt hvad man skal rigtigt også skaber det problemer alligevel. Så spørger folk nok også, hvorfor ikke en C/O adresse. Ja, det er ulovligt at bruge i denne situation, så det gjorde vi ikke, omend det havde været en del lettere.

Jeg måtte bruge det meste af dagen igennem for at udrette de tråde :( men starten på hele dagen var Cafe 43, som har været en stamsted for morgenmad når min bror har været besøgt. Et gedigent morgenmåltid med klassisk English breakfast. Det er så lokalt og råt og simpelt, men godt på samme tid. Der er spejlæg, baked beans, skinke og toast stegt og vædet i smør samt en instant coffee :) Og priserne er ganske fornuftige.

Jeg fik en fin tegning af Amanda og af Irene fik jeg et “gavekort” til en barbering på MSC cruise når vi skal det, lækkert!

Vejret var virkelig blandet, mest blæsende og med byger ind imellem, så det var meget med lokal transport. Vi startede i Hamleys, virkelig fed legetøjsbutik. De er gode til at vise hvordan legetøjet virker og det skaber altså noget salg for dem. Derefter hoppede vi på en af de fine røde dobbeltdækker busser og igen var det bip med kort. Vi kørte ned til Westminister Abbey og Big ben. Big ben er altså bare flot og den er indenfor det senere år blevet renoveret så det står virkelig smukt med den guldbelægning der er rundt omkring uret. Da vejret var noget svingende tog vi undergrunden mod London bridge for at få udsigt til Tower bridge. Herefter gik vi over London bridge og ned mod City cruises. Jeg havde downloaded Groupons appen som gav en god rabat på et envejs cruise tilbage mod Westminster. Hende der sad i skranken sagde det var noget besværligt at indløse men hun ville gerne give os rabatten der svarede til det i stedet, så var det nemmere og hurtigere. Meget tændt af hende. Selve cruiset var en ok stor båd og der var en guide ombord også, så fin god oplevelse, turen varede 25min.

Meningen var, at vi skulle mødes med min bror inden byen kl 14, så vi havde lige lidt tid. Vi gik op mod buckingham palace for at se det. Rimelig skuffende faktisk at se, ret kedelig bygning. Min bror var dog hjemme allerede så vi smuttede bare hjem.

Om aftenen blev jeg fejret på den lokale pub som laver nogle super gode pizzaer også er der et stor udvalg af øl. Rigtig fed stemning der, igen meget lokalt. Pubben hedder the The Lord Stanley.

Herefter passede det lige med at vi kunne komme hjem i kassen igen.

Idag var så rejsedag til USA. Vi skulle med toget, strejken var ophørt og de kørte igen. Min bror ville køre os til st. Pancras International, ca 5min kørsel derfra. Problemet var, at de havde kun en VW Up til rådighed og jeg sagde til min bror, der kunne vi altså ikke sidde 5mennesker og al den bagage. Han insisterede og vi prøvede lige aftenen inden, og sørme om kufferterne ikke kunne være i bagagerummet og jeg sad så med den sidste på forsædet. Imponerende.

Ved selve togstationen skulle vi lige høre en fra personalet, om ungerne var gratis, det sagde han de var. Da vi så ankommer til Gatwick 45min efter og skal stemple os igennem, siger den vagt, der står der, at børnene skal betale. Jeg siger så vi blev fortalt noget andet på stationen og han sagde at vi slap for denne gang, heldigvis.

Op til check-in skranken. Ingen kø – nice. Vi skulle flyve med et nyt selskab Norse dertil (billige billetter). Vil dog sige, at alle dem som sad bag skrankerne ikke virkede til at ville arbejde den dag. De spørger naturligvis om ESTA og om man har en retur-billet. Fortalte dem vi havde ESTA (som hun ikke ville se) og en billet til Canada. Det var ikke gældende kun at have en billet til Canada, det blev medindregnet som indrejse for ESTA og Norse havde skrevet det ikke gjaldt. Irene fik så sagt at vi havde ETA (eller esta igen som damen kaldte det) i Canada. Nå, så var det lige pludselig noget andet. Hun fik da også lige himlet øjne af os og sagt til os, at det havde hun jo spurgt op. Jeg viser hende det jeg har og hun ringer til sin manager og det er så gældende. Vi får vores kufferter vejet og alt er som det skal og får Bordingkort udleveret. Om jeg fatter et besvær. Vi havde tjekket reglerne hjemmefra og ser ikke at der skulle være et problem men alligevel opstår der noget.

Vi får gelejdet os igennem security og finder os en Joe and the Juice og får lidt mad.

Under hele processen med Norse er der ikke rigtig så meget information. Man får nogle mails som fortæller lidt om pre-flight og man skal huske diverse dokumenter, men ingen app og ingen online check-in eller noget. Vi blev placeret lidt underligt. En på række 15 i midten (flyet er 3x3x3) og 3 på række 29. Selve boardingen gik fint og prøvede også at spørge en steward om man kunne bytte plads, men det kunne først ske når vi var i luften og “seatbelt sign” var off. Det viser sig så at flyet nærmest kun er halvt fyldt, så hvorfor vi ikke kunne sidde sammen forstår jeg ikke. Folk hamstrede bare tre rækker så de kunne ligge. Jeg fik heldigvis en plads bag ungerne og Irene. Skulle dog sidde ved siden af en ung mand, som insistererede på at blive siddende i midten og halv-sove istedet for at rykke sig ind til vinduet.

Selve flyturen var virkelig skrabet. Vi havde bestil mad ombord, bare et enkelt måltid, men det var der mange der ikke havde. Ellers skulle alt bestilles via skærm og købes. Selv høretelefoner skulle købes til 6$ pr stk. Men igen – you get what you pay for. Selve online entertainment mindede mig lidt om gamle dage. Virkelig dårligt interface og dårligt udvalg af film. Som om de lige er 10år bagud der.

Personalet virkede heller ikke som de mest servicemindede, Det var ikke meget de bestilte, andet end at sidde og vente og når man endelig bad om hjælp vidste de ingenting. Dog synes jeg flyet var rent og pænt og selv en af personalerne gik og gjorde toiletter rent ind imellem.

Det er nu lidt et problem når man har vænnet sig til standarder, som Emirates og Etihad, men det er så også det man betaler for. Synes faktisk at Finnair var lidt på samme måde som Norse her.

Selve flyturen gik forbavsende hurtigt alligevel og ungerne klarede det så flot. Da vi ankom til Miami lufthavn var der alligevel en ret god gåtur til immigrationen. Vi landede i Terminal E og jeg havde forberedt MPC, som er nogle informationer man kan udfylde ift. customs inden og vi kunne derfor få en fordels kø. Da vi kom til selve tjek ved immigrationen, hvor køen bare ikke var særlig lang, blev vi udspurgt igen og jeg måtte have den store mappe frem med dokumenter, så jeg kunne bevise vi havde bestilt alt muligt. Han spurgte, om vi havde en rejseplan, og vi sagde vi ikke havde bestilt alt men havde da noget. Tror han blev lidt træt da jeg bare remsede det ene op efter det andet og sagde “ja tak, det er fint”. Ud til arrivals og så bestilte vi en Uber. 40$ kostede det og det gik heldigvis som smurt. Det fungerer upåklageligt må man sige. Vi var ved vores hotel Tru by Hilton i west brickell 1 time efter vi landede, så det kunne ikke gøres hurtigere og det var vi glade for alt gik så hurtigt.

Hotellet er vurderet som 2*. Området er sådan lidt råt og lidt udenfor downtown. Man mærker virkelig meget at 65% er Hispanic i Miami, hold da op. Alt er på spansk og nogle taler endda ikke engang engelsk. Selve hotellet er superfint med senge og toilet. Der er en fin lobby med pool og mulighed for at være og hænge ud. Der er morgenmad med men er ikke helt vild, udover de har en pandekagemaskine :D Vores aircon larmer også ret kraftigt så det er bare med at pumpe kulde ned mens man ikke er hjemme også slukke når men er hjemme.

Vi var nødt til at prøve at trække tiden lidt for at undgå for meget jetlag. Vi var jo afsted fra London kl 10 men landede kl 14:30 lokal tid. Så inden vi fik indlogeret os og kommet ud af døren, var det egentlig tid til lidt mad. Her fik vi anbefalet et sted tæt på, Bocas grill – et mexicansk sted. Efter at have bestilt og skulle have drikkevarer, insisterede han på at børnene skulle have deres først. Vi kunne godt se han kæmpede med bakken (og kunne da se han var ny pga. dette) og nåede også lige at tænke at nu vælter han hele lortet om lidt. Rigtig nok taber han hele bakken med drikkevarer – Irene havde bestilt en lemonade og jeg en øl. Så alt var fedtet og lugtede af øl og vi blev alle ramt. De var naturligvis rigtig kede af det og undskyldte mange gange, og selv tjeneren der var ansvarlig for ham der havde spildt det hele, kunne vi se stod og blev trøstet af de andre tjenere. Da kulturen i USA afhænger meget af tips hele tiden, specielt på restauranter og andre serviceenheder, kræver det også gode reviews og god service, så det ramte nok. Selve maden var super lækker faktisk og vi fik endda dessert og 20$ i rabat. Alligevel med de tips man skal give, blev det 100$ men det jo ikke anderledes end andre steder. Tips er mellem 15-20% så det løber hurtigt op.

Efter den oplevelse var det så småt også ved at være tid til at trække det sidste ud af ungerne. De fik lov til at komme i pool da vi kom hjem, og så var de grydeklar. De holdt alligevel til kl 24 dansk tid inden de gik omkuld, hvilket vi også gjorde :)