Oman

6/3: En tur i Mall
En hviledag idag. Vi gik en tur op i to malls der lå ved siden af – Oman Avenue mall og Muscat grand mall. Ingen mennesker i disse. Vi ville gerne have lidt frokost men alle restauranter er lukkede pga. ramadan så vi fandt et kæmpe supermarked vi kunne handle i og endda også lidt varm mad. Så tog vi en taxa hjem og fik lidt at spise. Efter frokost lavet ungerne skolearbejde også gik vi op i poolen. Vores aircon var lidt mærkelig den kølede utrolig meget selvom vi havde sat den på 25gr, så vi havde en tekniker forbi flere gange. Omkring kl. 21 begyndte den så at larme helt sindssygt fra rørene, lød fuldstændig som en centrifugering af en vaskemaskine og det blev ved i noget tid. Vi fik en tekniker op og lyden stoppede selvfølgelig ligeså snart han kom. Nå vi prøvede at gå i seng og kl 23 og hver halve time ca. derefter gik det igang. Så jeg smuttede ned i receptionen og fik et nyt værelse. De ville have vi skulle flytte alt, men det kunne vi ikke kl 1 om natten sagde jeg, det måtte vente til i morgen. Det var heldigvis ok. Så op og se om vi kunne sove. Det gik fint for ungerne men ikke de voksne før efter noget tid.
Muscat Tur
Idag stod den på sightseeing i Muscat. Jeg havde via Facebook fundet én guide. En ung fyr på slut tyverne som gjorde det ved siden af sit job som automekaniker i ved militæret. Så vi blev samlet op omkring kl 14 og inden da havde vi både nået at træne og komme i pool. Vi startede med at køre lidt rundt og se operahus og et rigmandsområde Qourm. Herefter til et par udsigtspunkter over byen. Ser helt fantastisk ud at alle huse er hvide og ligger sådan indlemmet mellem bjergene. Helt vildt. Så var vi ved stranden to steder. Det ene sted var bygningerne også malet med lidt blåt ved vinduerne så det fik ligepludselig lidt græsk stil :) Der var en dreng ved stranden som spillede fodbold som spurgte Benjamin om han ville spille. Der kom lidt flere til så jeg trådte også til. Benjamin havde lidt svært ved sandet og fik løbet en del og blev noget forpustet, så han hev lidt i de andre som så gav igen – og så blev Benjamin ked – så ikke mere fodbold. Herefter kørte vi til det gamle Muscat, hvor vores guide var vokset op og her lå også sultanens palads og national museet. Så kørte vi ned mod Souk Mutrah som er en handelsgade. Her købte vi lidt souvenirs og fik smagt på lidt sødt. Vi sluttede turen af med at spise på Labhan restaurant som er en Omans restaurant. Her sidder man i båse på gulvet og spiser. Det var ris med lam og kylling. Smagte udemærket. Herefter blev vi kørt hjem og fik lige slappet.
Slappe Dag
Ikke så meget på programmet idag. Vi tog det stille og roligt – fik trænet lidt og mig og Amanda gik over for at handle. Det var en lidt varm fornøjelse. Hjemme spillede Irene bordtennis med Benjamin og hyggede. Benjamin blev også klippet idag hos en barber anbefalet af vores guide og det blev bare super godt og kostede 80kr.
Senere kom ungerne i pool og ellers stod den bare på afslapning.
Wadi Bin Khaled og Ørken
En lidt lang dag idag men vi havde valgt at skulle se noget lidt anderledes end normalt. Mange steder i Oman ser man oaser og palmer som der gror palmer på.
Vi startede dog først i Sultan Qaboos Grand Mosque. Moskeen var den større indtil Mopskeen i Abu Dhabi blev færdig i 2007. Indtil da husede den også verdens største håndvævede tæppe og verdens største lyskrone. Moskeen er utrolig flot og især indeni. Den store del som kan rumme 25000 mennekser er kun for mænd der er et lille område for kvinder. Grunden er at kvinder ikke er forpligtet til at bede men det er mændene. Herefter gik vi lidt rundt også kørte vi videre. Det tog lidt over to timer at komme frem til Oasen eller Wadi’en. Her fik vi lidt at spise også kunne ungerne bade i vandet. Det var flot klart vand indlemmet imellem sten/klippestykker. Meget flot. Ungerne fik badet en del og hoppet fra 2m højde. Det synes de var sjovt.
Herefter gik turen til Ørkenen Wahabi sands som lå en times kørsel derfra. Ca 500km bred er ørkenen. Da vi nåede frem mod den skule vi have lidt luft af dækkene for at kunne køre i sandet. Også stod den ellers på sandkørsel. Irene havde desværre fået migræne så det var ikke en fed tur. Efter vi havde kørt lidt fandt han et sted vi kunne holde og få en udsigt over sandbankerne. Det var flot men ikke så vi var ved at falde bagover. Ungerne prøvede at sandboarde men det fungerede desværre ikke.
Så gik turen hjemad. 2 timer var lang tid da Irene havde det noget stramt, men vi klarede den. Amanda og Benjamin lavede mad og passede på mor og vartede op – det ville de gerne .Også slappede vi af med film.
Mall of Oman
Ikke så meget på programmet idag, Irene var lidt smadret efter turen igår så vi tog til Mall of Oman mig og ungerne efter vi havde lavet skolearbejde. Det tog 15mins tid at gå derover. Et ret så stort mall egentlig og der er ikke et øje. Her fik vi oset lidt og ungerne fik lov at spille i en arkade hal igen. Herefter gik vi hjem og fik frokost også i pool.
Vinterjakker
Meget det samme som igår. Ikke så meget på programmet. Vi nyder lejligheden og rummeligheden samt poolen. Idag tog Irene med over i Mall of Oman. Vi starte i en sportsbutik Decathlon som har alt muligt indenfor sport og udendørs aktiviteter såsom vandring mm. Sp vi fandt nogle ok billige jakker til når vi kommer til Italien da temperaturen nok er omkring de 10gr. Vi har ikke brugt jakker siden Chile så det er længe siden. Så vi fandt nogle også fik ungerne lov at komme i arkade igen.
Da vi var i Indien fik vi en mail fra Oman air om vi ville opgradere til Business class. Da turen fra Oman til Italien er på 7timer og jeg har altid gerne ville prøve lagde jeg et bud ind som det mindste man kunne (da prisen var særdeles rimelig). Nu havde jeg ikke forventet at det ville egå igennem men det gjorde det sørme. Så det bliver super spændende.
Ellers stod resten af dagen på pool og afslapning.
Slappedag og IKEA
Vi har ikke haft meget energi de sidste dage til at kunne tage os sammen til at se noget. Vi havde mulighed for at leje bil billigt men hvis vi skulle se noget ville det være 2 timer én vej og det kunne ungerne ikke overskue. Det ville også være noget af det samme vi allerede havde set så vi valgte ikke at gøre noget. Guiden havde også været nede ved et strandstykke hvor der er plankton der lyser i mørke. Han sagde så det ikke var til sat se og man skulle med en båd ud for at kunne se det. Så det valgte vi ikke at bruge tid på.
Det blev så til skolearbejde, bordtennis, træning frokost lidt hygge også til aften gik vi over i IKEA for at spise aftensmad og kigge på møbler til derhjemme, Til aften så vi film 😀
Afsted mod Italien
Afsted mod Italien
Benjamin havde svært ved at sove igår så det blev lidt sent og alligevel var han oppe 6:50. Jeg smuttede op for at træne imens han spiste og så TV. Ellers stod det på at pakke indtil vi skulle afsted. Vi tog en taxa derud og da vi ankom kunne vi se der var en indgang specielt til business class. Der var en hel afskærmet sektion til check-in kun for business class og first class så vi kom sjovt nok til med det samme. De var ikke specielt smilende dem der arbejder her. Så var det immigration og security check som ikke tog nogen tid overhoved. Herefter havde man adgang til Oman airs egen lounge. Så der gik vi op. Et kæmpe område og ingen mennesker da vi kom. Der var en stor buffet man kunne tage af. Vi startede dog med lidt at drikke og sad i nogle sofa stole indtil vi fik en bid mad, super lækkert også. Tiden gik ufattelig hurtigt – 2 timer fløj afsted. Så direkte ned til gaten. Og der var det boarding tid lige med det samme. Ret fedt at prøve bare at gå først og blive prioriteret. Herefter fik vi vores sæder som er små båse. Masser af plads, man kan ligge helt ned. Stort TV og massage i stolene. Super lækkert. Så kom menuen. Tre retter fik man også super lækker mad. Benjamin er helt oppe og køre, synes det er så fedt 🤩 Meeeen han begyndte også at kede sig. Det var trods alt en flyvetur på 7timer men det gik. Det var den helt perfekte tur at gøre det på. Toiletterne er også større så det var næsten behageligt og ingen ventetid 😀
Da vi landede blev vi samlet op af en bus som kørte os til terminalen, et godt langt stykke. Også var det immigration. Det gik heldigvis nogenlunde hurtigt. Da ungerne var under 14 skulle de manuelt igennem en skranke og ikke de nye scannere. Så jeg tog scanneren og gik ud efter bagagen men de andre kom lige efter. Så var det ud og finde en taxa. Vi havde bestilt et Airbnb lige 5min kørsel herfra. Vi kunne tage en gratis shuttlen men fra den var der 15min gågang så det orkede vi ikke. Så det var med at finde en taxa. Den korte køretur kostede os 20€. Men sådan var det. Det er et lidt uhyggeligt sted vi har fundet os og vi fik moslet os frem og ind i lejligheden. Ikke det bedste sted må man sige. Sovesofa var en futonseng i stuen med en bjælke i midten så ikke til at ligge på. Heldigvis var det en King size seng så vi kunne ligge tre i den og der var også endnu en ekstra opredning. Men der var lidt beskridt nogle steder og varmen fungerer ikke optimalt, men sådan er det. Nu skulle vi bare sove.
Refleksion over Oman
Generelt et dejligt sted at være, skøn natur og flotte bjerge at omgive sig ved. Men ikke meget at lave i selve Oman. Det virker som et meget rigt land men der sker ikke meget. De har holdt æstetikken på plads og er nu egentlig ret venlige, men meget svært at finde ud af alligevel. Det er gennemført at mange mænd går i Dasha og har sit helt eget præg der. Jeg har svært ved at finde ud af hvordan islam praktiseres her. Det virker ret afdæmpet og medgørligt men alligevel ikke. Det hele er lidt forvirrende, det har været svært at finde ud af hvad der var acceptabelt og ikke. Om Oman bliver det næste Dubai eller Saudi tror jeg næppe på. Men helt klart en kæmpe oplevelse.
