Miami & Cruise

Selvom vi prøvede så var det stadig svært at sove længe med det jetlag. Vi vågnede kl 5 og havde været vågen mange gange i løbet af natten. Vi trillede ned i lobby området allerede kl 6, for at sidde og spille lidt kort og hygge. Morgenmaden åbnede først kl 7, så der var lidt til. Morgenmaden var ok simpel, lidt yoghurt (noget værre sødt stads), toast/bagel, frugt müsli og æg. Endvidere havregrød, nok mere vælling og ved siden af var der krymmel at tage på, som om det var en softice man skulle pynte 🤦Det mest spektakulære var nok en pandekagemaskine :)

Herefter stod dagen bare på en tur ned downtown, for at se området. Vi gik en tur langs Bayfront og til Bayfront Market. Herefter vendte turen hjemad igen. På hjemturen fik vi handlet lidt ind og ellers var det bare hygge ved poolen og spise lidt hjemmelavede sandwich til aften.
Generelt overrasket over der ikke er så mange i Miami men også hvor lidt der egentlig er at lave.
Miami Beach & Basket
Idag havde vi ikke de store planer til formiddag. Vi fik lige pakket lidt og trænet på hotellet samt en tur i poolen, inden vi spiste frokost. Herefter stod den på en tur til Miami Beach og gå en tur her. Turen var egentlig meget hyggelig, men havde nok forventet mere. Der var liv men ikke super meget og alt virkede ikke helt med sjæl men egentlig mere et vindue for udstilling. Alle der kan komme i bikini og så lidt tøj som muligt, gør det. Priserne i beach området er også helt hen i vejret. Vi fik købt en lille pose chips, 2 sodavand og en lille øl til 200kr. Vi skulle også lige få tiden til at gå lidt så ungerne fik også en is. En enkelt kugle til 70kr 😲
Så var det ellers på udkig efter et sted at spise, som ikke kostede en formue, så det var lidt væk fra stranden og opad nogle andre gader. Man får set lidt forskellige mennesker undervejs må man sige, hold da op. Vi fandt et fint lille cubansk sted og fik burgere. Havde godt nok bestilt dem medium, den ene var welldone og den anden rå. Vi fik lige sagt det da vi var færdige at den ene ikke var helt spiseligt, de tilbød så at stege den igen og tage den med hjem, sagde vi pænt nej tak til, eller en dessert. Vi takkede nej (var pænt mætte alligevel) men de kom med en alligevel. En slags kage med noget kokos og marengs (Tres Leches), smagte kanon.
Herefter var højdepunktet for dagen kommet for mig (Kim). Jeg havde hjemmefra bestilt billetter til en NBA kamp Miami heat vs. Raptors. En drengedrøm at se en NBA kamp. Vi havde sæder længst oppe og hold da op hvor var det højt oppe, men alligevel ikke påvirkning af udsigt som sådan alligevel. En kæmpe oplevelse. Total gang i den hele tiden med musik og “larm” og så snart der var timeout var der cheerleeders eller nogle andre der gik på banen. Tiden var total optimeret der.
Benjamin havde været vågen siden kl 4 så han var rimelig mast da vi ramte 3. quarter. Den så vi og Heat var godt foran. Kaseya center som det hedder kan rumme 20.000 og der var vel godt over halvt fyldt. Op til 10min inden kampstart var der næsten ingen så de kom lige i sidste øjeblik. Vi tænkte derfor at det nok også var helt umuligt at finde kørsel, hvis vi ikke gik før alle andre. Tror først vi var hjemme omkring kl 22 ca, så det var holdt godt ud af ungerne.
MSC Cruise
Store rejse dag. Hold op hvor har vi været spændt på denne dag. Et cruise til Karibien med MSC. Af MSC havde vi selv kunne bestemme tjek ind tid og valgte den tidligste vi kunne kl 11:30. Vi fik tjekket ud af hotellet kl 10:30 også ellers en Uber ud mod havneporten hvor den holdte til. Da vi ankom til terminalen var der ansatte til at tage vores bagage – vi havde hjemmefra printet bagageslips og hæftet på, så kufferterne blev transporteret direkte til værelset. Derefter ind i terminalen for at tjekke ind og tror det tog ca 30min at komme igennem det hele før vi var ombord på færgen.
Hold da op en kæmpe båd, det er helt vild. Den vi var på hedder MSC Seascape og er 330m lang, vejer 170.000t og kan rumme godt 6000 passagerer. Og der er bare mange.
Lige ved siden af vores skib lå Royal Carribeans Icon of the Seas til kaj. Verdens største cruiseskib med plads til 10.000 passagerer. Vi synes vores var stor, men den var bare rigtig stor.
Ankomst på båden var med klapsalver fra personalet som stod på række. Lidt sjovt. Derefter var det at finde vores værelse. Værelset havde vi selv valgt som lidt nede i enden så kun en nabo. Nu kan man jo sagtens få suiter sov men egentlig en fin størrelse. Selv på et hotel har jeg da boet mindre men stadig noget klemt men fint og heldigvis med balkon.
Selve informationsniveauet på båden ved ankomst var lidt besværet, synes man skal lede mange forskellige steder efter informationer, og de har ikke en manual som sådan, hvordan ting fungerer, så det var bare at stå i guest service flere gange. Man lærer det naturligvis undervejs hvordan tingene fungerer – men som sådan en halv autist som mig skal jeg helst være forberedt på alt inden og vide alt inden, så det var lidt en øvelse.
Der var en kæmpe buffet, som man kunne kaste sig over da man ankom og som egentlig har åbent det meste af dagen – og der er bare et kæmpe udvalgt og egentlig et godt flow hele tiden, så ikke rigtig kø og altid siddepladser. Om aftenen er man tildelt en af restauranterne som man spiser fast på, på et fast tidspunkt. Vi havde selv valgt tidspunkt som var 17:15 i en ala carte restaurant. Første aften her stod der tjenere til at tage imod hver “familie” som skulle setes. De stod bare på én lang række. Jeg kan stadig ikke se hvordan det økonomisk kan hænge sammen for sådan et kæmpe skib med så mange mennesker til at løbe rundt. Helt utroligt.
Inden skibet har forladt kajen og skal sejle skal alle se en instruktionsvideo på fjernsynet på værelset og derefter finde sit “checkpoint” for at scanne sit kort. Det er sådan at alle passagerer får sit eget unikke kort som al bestilling foregår igennem, alt fra mad til drinks til køb af andet ombord, men også som tjek ind til både også også her ved checkpoints for sikkerhed.
Derefter var det tid til at hoppe i poolen og spa oppe på deck 18 og ungerne legede i vandland imens vi sumpede i det dejlige varme boblende vand :)
Efter aftensmaden var vi i teater og se en forestilling. Stedet kan vel rumme de godt 1000 mennesker pr gang. En forestilling der varede 35min og skulle være noget musical men hold nu kæft (undskyld mit franske) en værre rodebutik. De sang egentlig fint men det var en fusion af den lille havfrue der møder atlantis med alt sang fra Eiffel 65 I’m blue til Andre Bochelli nessun dorme. Jeg forstod ikke et kvæk. Isoleret set var dansere og akrobater gode, samme med sangerne men sammen med musikken og historien var det helt uforståeligt. Amanda synes dog det havde været godt :) Derefter op i kassen. Det vi sejler mærker man stortest ikke. Man kan godt mærke den lille glider lidt fra side til side og der kommer nogle ryk ind imellem men ikke som at være på kombardo til putgarden :) Når man sover kan det faktisk føles lidt som om man bliver vugget og ellers mærker man intet rigtigt.
Første dag til søs
Sjovt at vågne til åbent hav. Helt mærkeligt der ikke rigtig er land i sigte og man egentlig skal sejle en hel dag. Selvom vi er på dæk 9 og det ikke har regnet kan man se der er vandt og vådt og let saltet på balkonen. Vi fik morgenmad leveret til værelset – igen en del af pakken. Det at vi valgte balkon og en ekstra pakke kostede 1500kr ekstra for en hel uge og i det kunne man også få morgenmad leveret. Det var egentlig hyggeligt nok at spise på værelset men der er ikke meget plads til 4 mennesker til så meget service i det værelse.
Herefter delte vi os lidt op. Amanda og jeg udforskede skibet lidt, gik rundt og så hvad der var på de forskellige dæk og fik lidt at drikke indtil vi kunne spille bordtennis. Irene og Benjamin havde været oppe på dæk 20 og spille basket og derefter bordtennis.
Efter frokost var det lidt blandet med pool, spa, bordtennis og træning.
Aftensmaden var som sagt på samme restaurant. De har her nogle faste retter der går igen og en 3-4 daily specielt. Kvaliteten er rigtig god og det er den sådan set også i buffeten og servicen er også virkelig god. Helt utroligt til den pris synes jeg for 4 mennesker. Og hvis vi var mere sultne og ville have en hovedret mere ja så kostede det sølle 5$ ekstra :)
Amanda og Irene tog ned og så endnu et show om aftenen – det var så noget bedre end igår og noget mere sammenhængende.
Alt i alt en stille og rolig dag
Den dominikanske republik🇩🇴
Indsejling idag var til den Dominikanske republik. Vi havde en estimeret indsejling kl 9 men allerede kl 8 var vi ved at være der. Meget flot indsejling, og gud hjælpe mig om han ikke bakker den ind – forsindssygt. Vi var ved morgenmaden ca 7:30 og kunne se det derfra. Havnen var ved Puerto plata som ligger på den anden side af Santo domingo (hovedstad). Den dominikanske republik er på størrelse med Danmark men har lige 10,mio indbyggere.
Vi havde ikke booket tur på forhånd så valgte lige at vente og se til vi ankom. Der var selvfølgelig “Last minute bookings” og vi bookede en tur ind til byen. Det var en virkelig turistet og rigtig krydstogt del af byen vi var i – Ikke meget autentisk over det. Vi startede ved en lille gift shop som havde rav og en speciel sten, som kun findes i den dominikanske republik – Larimar (kommer af at hende der fandt den hed Larissa og som fandt den i havet som er Mar på spansk) – Det var uhyre dyrt at købe så det gjorde vi ikke. Han fortalte desuden at hvis man har et ægte stykke rav skal det kunne flyde i vand og uægte synker det. Derefter en tur til umbrella street – en gade fyldt med paraplyer (ved ikke hvorfor?) og derefter fik vi smagt kakao og kaffe fra et rigtigt risteri. Kakaoen var ret sød, kaffen var der ikke meget specielt over. Derefter gik vi til Paseo De dona blanca – Tidligere hotel i gamle dage og gaden er så malet lyserød da hotelejeren døde af cancer. Herefter besøgte vi et rav museum. Hvis man husker fra filmen jurassic park at ham der starter det har en stok med en myg forstenet i rav, den var udlånt fra dette museum. Turen sluttede på en borg fra Columbus tid. Guiden var ikke speciel informativ undervejs og han har taget denne tur sammen med mange andre i lang tid. Det var ikke særlig specielt må man sige.
Turen varede ca 3 timer så vi var lidt sent tilbage på båden, så det var op og få noget frokost. Igen helt vildt udvalg af en buffet, og man kan bare blive ved (hvilket der også er nogle der gør).
Herefter var det ellers bare afslapning resten af dagen indtil aftensmaden. Herefter lejede vi Super Mario Bros på tv’et for 10$ også i seng.
Puerto Rico 🇵🇷
Ny ø idag på turen, idag var det Puerto Rico med ankomst til San Juan. Øen er amerikansk territorie så derfor gælder amerikansk lov. Øen rummer ca 300.000 indbyggere og er ikke særlig stor. Vi ankom kl 10 til havnen så vi valgte at vente med at gå ud til efter vi havde spist frokost. Vi skulle først sejle igen.kl 23 så der var ingen stress og ingen bagkant. Vi tog selv turen denne gang. Lidt forskellige monumenter at se og ellers var den gamle bydel, bare hyggelig og vældig farverig at gå rundt i. Det havde virkelig en karakter og en god vibe. Så fedt med alle de farver. Derefter gik vi ud mod Castillo … En god varm tur langs vandet og derefter op i kastelområdet.Fedt bare at nyde vejret og udsigten. Undervejs stødte man på talrige leguaner i området og ret tæt på faktisk. En god lang tur på næsten 3timer, så derefter var det tid til lige at nå tilbage og type i poolen inden aftensmad. Irene og Amanda var nede og se endnu et show som også var helt ok.
Charlotte Amalie St. Thomas 🇻🇮
Båden havde startet sin tur mod St. Thomas kl 23 igår og vi har ikke mærket noget som helst, så vi vågner egentlig ved at båden er på vej i havn. Total konge vejr og bare en mega fed udsigt. Virkelig et flot sted at stå op til. Der lå også to andre Cruise skibe til kaj, et NCL skib også Disneys Fantasy cruise skib.
Vi (jeg) valgte at gå op til et udsigtssted på bjerget der lå. Det var nok ikke mere en et par hundrede meter oppe og turen derop var 1,5km, men det var stejlt som ind i pokker. De havde godt nok nogle Cable cars men nærigheden stod til og jeg ville ikke betale næsten 100$ for en tur op og ned. Så vi gik og det var da hårdt,især for ungerne, men de klarede det. Herefter gik vi ned i byområdet for at se på nogle af de rester der var tilbage fra den dansk vestindiske tid. Der var et fort stående Fort Christian (meget hærget) også var der bevaret en del danske gade navne stadig omkring nogle af statsbygningerne såsom Nørregade og Kongens Gade mv. Det var meget sjovt. Desuden havde det et “attraktion” som hedder 99 steps, vi talte dem, der var 103 🤦
Nu havde vi gået et godt stykke og jeg havde nok presset den lidt for meget efter den lange tur op men nu var det tilbage mod båden. Det var bare varm idag 30gr plus og vi blev godt varme og røde.
Tilbage igen for at spise frokost også stod den ellers på afslapning i pool og spille lidt bordtennis og ellers bare køle af.
Cruise på vandet
Idag og i morgen er cruise dage på skibet inden vi lander i havnen ved Miami igen.
Vi fik delt dagen lidt op og planlagt lidt så der var lidt aktiviteter igang. Benjamin ville gerne spille bordtennis så det gjorde han med Amanda imens Irene og jeg lige ryddet lidt op på værelset, så rengøringen kunne komme til. Kl 10 tog Amanda og jeg ned til en Sudoku challenge (som vi ikke kunne klare) og en lille quiz, meget sjovt. Derefter mødtes vi med de andre og lige lavet lidt lektier inden vi skulle spise frokost. Efter frokost var det tid til vandland og spa og selvfølgelig en omgang bordtennis igen.
Det meste af dagen kunne vi se at skibet havde sænket farten da vi åbenbart var for hurtige, så det meste af dagen har vi haft udsigt til den Dominikanske republik. Vi sejlede omkring 30km/t det meste af dagen, så en sådan kyststrækning tager sin tid. Jeg forsøgte at spørge nogle af besætningen, hvorfor man så ikke havde en port dag mere et sted, men det kan de naturligvis ikke svare på. Jeg tror det er for at holde på noget af omsætningen ombord på færgen, men hvem ved.
Til aften var der Italiensk tema på restauranten så der var flag over det hele (MSC er Italiensk familie-ejet). Og tjenerne tog sig da også lige en lille optræden med en dans, meget hyggeligt. Amanda og jeg tog ned efter maden og så et show med Tom Stephenson @tomstephensonuk. Sang ikke så godt men sjov og fed performance han gav, så det opvejede det.
Så hvis man gider er der egentlig ret meget at lave på båden, masser af aktiviteter, man skal bare lige ind i det.
Sidste cruise dag
Anden dag på vandet og sidste cruise dag. Igen slet ikke mærket vi sejler. Helt utroligt, men også lækkert. Først idag det rigtig går op for en hvor convenient og lækkert det er ombord og hvor hurtigt tiden bare kan gå. Benjamin vågnede ca 7:30 og så var det ellers bare ud af døren for ikke at vække de andre. Vi smuttede op til morgenmaden og tog det bare stille og roligt. Jeg havde fået tid til Barberen kl 9, som var min fødselsdagsgave. Det var både klip og have samt massage af hovedbund og alt muligt. En mega fed oplevelse, han gjorde sig virkelig umage, han brugte 2 timer det hele men var kun afsat 1,5time. Også betalte vi kun 550kr for det hele, se det er billigt. Og det stod bare knivskarpt efterfølgende. Han gav også fin vejledning for hvordan huden skulle plejes. Irene var også tilfreds 😆
Imens jeg var til klipning spillede ungerne bordtennis og slappede ellers bare af.
Efter frokost var det så igen i vandland. Benjamin holdte ikke så længe ud så vi gik op kl 14:30. Kl 15 var der noget talentshow for de ansatte. Der er immervæk alligevel 1600 ansatte ombord – det fortæller lidt om hvor enormt det er. Det var egentlig ok, kunne have været meget værre, men der er også et lille stykke op til at de kan leve af det 😳
Sidste aftensmad i restauranten og endnu en god middag og god service. Nu er vi ikke så kræsne omkring mad så der skal ikke meget til at imponere, men det har virkelig været godt. Og tjenerne har været så søde og opmærksomme. Især på børnene har de lige kommet med en ekstra ret gratis og lige kommet med en cola ekstra. De spørger også ind til dagen og er interesseret. Virkelig godt.
Efter aftensmaden tog vi op i spillehallen og brugte de sidste penge på et tilbud vi havde købt. Ungerne var rimelig trætte og ville gerne ned og se Super Mario Bros the movie som vi har lejet, for 4. gang. Så den er da tjent hjem.
Irene og jeg fik lov til at nyde solnedgangen over næsten skyfri himmel og helt stille hav. Båden siger nærmest ikke en lyd, helt utroligt faktisk og havet var helt stille. Det er så betagende og befriende at se på, det beroliger helt ind i sjælen. Og der er ikke et stykke land i sigte. En meget paradoksal følelse både at føle sig helt befriet men også lidt angstprovokerende.
Ankomst til Miami igen
Fra vi vågnede lå vi allerede til kaj, igen slet ikke hørt det. Vi havde igår skulle sætte vores bagage ud inden kl 21 om aftenen, så den kunne nå at komme af skibet. Vi skulle være ude af selve værelset kl 7 om morgenen også var der heldigvis stadig morgenmad i restauranten. Vi kom af båden ca. 8:30 også var det ellers ind til vores hotel. Vi fik en Uber med det samme og blev kørt til hotellet. Det var selvfølgelig ikke klart allerede, men heldigvis for os havde vi mulighed for at vaske tøj gratis på hotellet, så det var tiltrængt. Så vi skyndte os derop og fik vasket tøj.
Kl 12:30 fik vi vores værelse, så heldige igen. Vi havde egentlig placeret os i forhold til toglinjen så vi kunne tage et tog nogenlunde direkte til Orlando. Men fandt da ud af det pludselig ikke kunne betale sig. Det ville koste ca. 2000kr med tog. Det ville kræve vi også skulle have et andet tog ét stop og når vi kom til hovedstationen skulle man også tjekke bagage ind. Jeg så tilfældigvis at ved Avis kunne leje os en bil for 478kr + benzin. Så den bestilte vi.
Vi var ellers lige et smut i et shopping center men det var kun top brands der var der så kunne ikke betale sig. Ellers var det ren afslapning og ud og spise en burger på burgermeister.

















































































Sanseudviddende beskrivelse af superboplevrlser .
God fortsættelse .
Hvor er det dejligt at kunne følge lidt med på jeres rejse, læse om jeres oplevelser og se billeder. Det ser skønt ud, og I ser heldigvis ud til at nyde det og have det godt.
Kærlig hilsen Farfar og Bedste