Maldiverne

1/2: Afsted til Rasdhoo
Vi havde bestilt en båd kl 10:30 så vi havde god tid til morgenmad som var super god. Vi var i god tid ved bådterminalen så det var over 30min ventetid. Vandet ved havnen her er også helt klart og turkis, så forurening kommer ikke fra både i andre havde men må komme af alt det affald og skidt man ellers lukker ud. Da vi endelig fandt båden gik der en time næsten inden vi kom afsted og selve turen varede også en times tid. Da vi ankom stod de klar fra hotellet og hjalp med bagagen. Det var super service. Og de stod klar med både håndklæder til at tørre hænder i og et glas saft. Så fik vi vores værelse som er rigtig fint men uden TV og wifi virker ikke, så det er nyt og spændende. Vi tog hen på den ene af de få restauranter der er her for at spise lidt frokost også derefter tilbage og skifte til badetøj. Så smuttede vi ned mod vandet med vores udstyr. Sikke flot vandet er. Vi snorklede lige lidt i vandkanten for at lære det. Helt klart vand. Også gik der ikke længe før jeg og Irene prøvede at søge lidt længere ud. Her var det altså helt vildt med fisk i alverdens farver, simpelthen så flot. Irene var så heldig at se to reef sharks. Men flot var det i hvert fald. Og sikke træt man bliver af at okse rundt derude.
Til aften spiste vi på den restaurant som vi også havde spist på til frokost. Den var ok faktisk. Også var vi grydeklar.
Snorkling
Idag stod den på mere badning. Irene havde lidt hovedpine til morgen så jeg lavede lidt lektier med ungerne og tog ud og spillede lidt bold. Herefter tog vi ned for at snorkle og både Amanda og Benjamin tog med helt ud ved det dybe så de også kunne se alle fiskene. Amanda fik også set en “reef shark” og det tog hun faktisk pænt.
Da vi kom op og imens vi spillede lidt bold i sandet så vi en kæmpe flyvende hun. Dem er der så ret mange af og de er store. Og næsten lige efter så vi en flok delfiner tæt på omkring 10stk. Helt fantastisk.
Til aften spiste vi på den samme restaurant og tog hjem efter og hyggede lidt inden vi gik til køjs.
Manta ray & Hajer
Idag var vi tidligt oppe da vi skulle på tur ud og se om vi kunne finde djævlerokke og hajer. Så vi var nede og få morgenmad kl 6:30 da vi skulle afsted kl 7:15. Også var det ellers en tur på 45mins tid med båd. Vi sejlede ud forbi nogle andre lokale øer i et område hvor djævlerokkerne var spottet. Og lige pludselig så var vi der og der lige foran os kunne vi se en manta (djævlerokke). Det var vildt. Også var det ellers at hoppe i. Amanda og Benjamin blev oppe og Irene og jeg hoppede i. Der var to Manta rays. Og de svømmede lige under os og havde en størrelse på omkring 3-4m og endda nogle gang direkte imod os. Det var helt vildt. Derefter hoppede ungerne i. Benjamin holdte ikke længe, han var bange men nåede at se det. Amanda blev længe, det var så sejt. Så efter vi kom op og var helt høje, var det afsted til næste sted med Nurse sharks. Her fandt vi dem også hurtigt. De havde lidt “madding” med til dem så de var samlet. Irene og jeg hoppede ned igen hurtigt. Må sige det var lidt nervepirrende men også spændende og for at det ikke var nok var der også en stor rokke (stingray) der svømmede lige under os. Det var helt vildt. Benjamin blev oppe og jeg gik op til ham men Amanda var sej nok og hoppede i. Jeg og Amanda var blevet ramt af noget plankton som gav noget svie og blære lidt som en brændenælde men heldigvis gik det væk.
Så gik turen til en lokal ø Mathiveri en af de vestligste øer for at se den og få lidt jord under fødderne og få tisset af. Efter en lille times tid gik turen hjemad. På hjemturen så vi flyvende fisk som hoppede opad vandet, helt fantastisk. En rigtig god tur. Resten af dagen gik med lidt mere snorkling og afslapning.
Snorkling
Idag havde vi en slappe dag og snorkeldag. Det er helt utrolig varmt så det er lidt badning og lidt skygge og lidt bold i skyggen. Der var meget lavvande idag så man kunne gå over revet (med crocs på) også næsten være ved kanten af det dybe. Det fik vi gjort men Benjamin var lidt bange så han ville gerne ind. Jeg blev lige et øjeblik og lige pludselig var der en reef shark. Uanset bliver man lidt nervøs men den svømmede fint forbi.
Ellers gik dagen bare med lidt af hvert og afslapning.
Som sidebemærkning når man går på lokaløerne kan man se at de ikke er så gode til det med skrald, der ligger plastik på stranden og endda glasskår på stranden man må samle op. Heldigvis ikke så meget i vandet. Desuden bygger de også ret meget og naturligvis overfor vores “hotel”, så det er også lidt irriterende. MEn ellers en fed stemning på sådan en ø.
Whaleshark tur
Vi fik muligheden idag for at komme på Whale Shark snorkeling tur. Det kostede normalt 200$ pr person med 50% af på børnene men igår fik jeg et tilbud om 150$ for os voksne og børnene gratis. Det måtte vi prøve. Så det var 1t45m sejlads sydpå også var der en masse både. Vi var nok 20 med ombord så vi skulle hoppe hurtigt i. Irene og jeg hoppede i men så intet selvom der var andre i vandet. Den var der men forsvandt. Så vi måtte lede videre i en times tid også fandt vi den igen. Dog var vi for langsomme igen så vi så den heller ikke her. Der var dog 3 andre på båden der nåede at se den. Også måtte vi søge igen men vi fandt den ikke mere. Vi fik først frokost kl 14 på en lokal ø Mandhoo (ret kedelig) som var noget ris og noget pastaret samt lidt kylling og frugt. Så var vi ude og lede igen en times tid uden held og var først hjemme kl 18. Vi tog båden kl 8 så vi var ret så smadret allesammen, så det var lige at stene lidt skærm også i seng.
Mod Ukulhas
Så var det slut med Rasdhoo og nu på vej mod Ukulhas. Vi havde dog masser af tid da vi først skulle fra hotellet 11:30 og båden havde afgang kl 12. Så vi nåede både frokost og skole. Som spået kom båden sjovt nok en time forsinket som den også var da vi skulle afsted. Så afsted først kl 13 men så heldigvis kun 15min sejlads til øen. Vi blev modtaget af nogle fra hotellet som var meget venlige. Vi blev kørt til hotellet. Vi blev indlogeret i et lille rum hvor vi fik alt det praktiske at vide også op på værelset. Vi fik 1. sal så vi lige præcis ikke havde en udsigt. Men 5min efter blev vi ringet op og sagt at vi kunne få en opgradering i morgen til 3. sal, så det var helt perfekt. Vi kan godt fornemme der er lidt mere service og det er et lidt bedre sted end der hvor vi var, men koster også det mere. Stranden er så også lige opad hotellet og man kan låne udstyr uden gebyrer. Så vi gik ned for at snorkle lidt allerede men vandet var for aktivt. Men dejligt vi har to queen-size og dejligt med et TV selvom vi troede det ikke ville være det, så får vi voksne lidt tid til at koble fra også. Øen er noget større og pæn men stadig ligger der lidt skrald hist og pist og stadig glasskår på stranden, men ikke så meget.
Til aften spiste vi på en restaurant tæt på vandet men det var ikke super godt, så der spiser vi ikke igen.
Første dag
Så var det ud og snorkle og vandet var lidt mere roligt idag. Benjamin var ikke helt tosset med at skulle ud så han blev inde ved kanten. Vi andre tre svømmede ud og sikke en oplevelse igen. Et enormt liv der er og endnu dybere end ved rasdhoo. Men vi så ikke nogle af de store ting men stadig var det flot. Ellers gik resten af dagen med skolearbejde, fodbold på en kæmpe fodboldbane, afslapning og til aften spiste vi på en restaurant ved hotellet, som var virkelig godt.
Havskildpadde
Igen prøvede vi med snorkling kl 9 ca efter morgenmad. Morgenmaden er vi lidt trætte af allerede men den er noget bedre end det andet sted. Idag gad Benjamin med ud så det var hyggeligt. Efter en 30min hvor vi havde ligget derude og snorklet spottede jeg en havskildpadde lige ved siden af os. Den blev noget tid og var meget tæt på os måske indenfor en meter. HELT VILDT! Vi var helt oppe og køre, for fedt. Derefter tog vi ind og fik gjort resten af dagen som de andre dage med lidt afslapning, bold osv. Samme restaurant som igår :)
Snorkling og fodbold
Dagen startede som de andre med snorkling i en 30min. Vi var alle ud tog vi så ikke så meget. Vi så en lille baby moræne tror vi ellers ikke så meget. Vi ville prøve på den anden side af øen for at se om der var andet der at se. Men vinden kommer derfra og der er mange bølger. Så jeg prøvede lige først at gå ud. Hold op der var strøm. Ud gikfint og fik da også set en reef shark men tilbage var simpelthen så hårdt. Der tager strømmen bare fat. Så det skulle vi ikke mere. Vi gik tilbage til vores ting og jeg hentede skoleting så vi sad nede og lavede det. Efter frokost gik vi mod boldbanen og fik spillet lidt bold. Der kom nogle børn som boede lige ved siden af som vi var sammen med en god times tid. De var ret gode til engelsk og var meget spørgende. De var også meget tørstige og drak alt vores vand og sodavand :)
Herefter gik vi ned til havnen for at se om vi kunne finde noget i vandet, og her så vi både nurse har, reef har og en stor rokke 😀
Herefter gik vi hjem og slappede indtil vi skulle spise på samme restaurant igen 🙃
Same Same
Snorkling om morgenen og efter lektier. Fodbold med de lokale. Jeg og Irene tog hjem imens ungerne blev. UD og spise på samme restaurant. Mødte en fra Flying Superkids som jeg har behandlet. Spillede bold igen med ungerne der var på banen. Til aften var vi nede og se ved havnen sammen med Amanda. Her så vi igen nurse sharks men denne gang kom der en Eagle ray op også (leopard rokke) helt op på kanten. Så nu har vi også set sådan en.
Mod Malé igen
En lidt vemodig dag idag. Det har været så godt et sted at være, både hotel men også omgivelser. Inden vi smuttede nåede vi lige en snorkeltur mere. Benjamin var ikke med på den så det var kun mig, Irene og Amanda. Og om vi ikke så en skildpadde mere. Denne gang noget langt nede på bunden, så egentlig som kun en skygge. Så den vi så for nogle dage siden var vi meget heldige ved. Idag så vi også en del hajer.
Benjamin har været lidt betuttet fordi han hyggede sig sådan igår, så det har han lidt svært ved at slippe. Amanda vil heller ikke rigtig tilbage.
Vi blev kørt til båden (så åndssvagt når det ikke er længere) og nu var båden der til tiden. Mens vi sad og ventede kom der en pige “Thaiba” som Amanda havde leget med på boldbanen med en gave. Her var der to hjemmelavede armbånd, nogle hjemmelavede snacks og et meget sødt kort. Inden Amanda kunne nå at sige tak var hun væk, men hvor var Amanda rørt.
Turen tilbage mod Malé var en noget bumpet tur. Der var ret meget strøm og bølger så det var slet ikke som de andre gange vi har sejlet. Så den første halve time i hvert fald var meget bumpende. Derefter stilnede det lidt af. Vi blev hentet i lufthavnen og kørt til samme hotel Somerset. Her fik vi værelse på 4. sal og alt virkede så vi brugte aftenen her og spiste på hotellet som var godt.
Afsted til Sri Lanka
Stille og rolig morgen med god tid til morgenmad og lektier.
Vi blev kørt til lufthavnen kl 13 da de sagde vi skulle være der i god tid da der ville være mange. Det var der så i hvert fald ikke. Vi kom til lige med det samme og fik scannet bagagen. Den første scanning var for de store bagagen og de sagde vi havde en powerbank. Var jeg nu ret så sikker på jeg ikke havde men vi rodede alt igennem og scannet 4 gange og fandt aldrig ud af hvad det var. Så var det til check-in – der var 2 foran os, derefter immigration, der var 2 foran os også security igen, der var 2 foran os. Så ingen mennesker. Flyveturen var dejlig kort og vi nåede endda at få mad (vi fløj med Emirates). Da vi ankom var der ingen problemer med immigrationen (vi havde også visa) og der var ikke mange mennesker. Der gik lidt tid inden vi fik vores bagage men den kom – der var også ret mange mennesker til at få sin bagage. Herefter var det ud og finde en Uber. Den første vi bestilte gad ikke men den næste kom. Det var en minivan som det hedder og den var meget Mini. Benjamin måtte sidde på 3. rokke med to kufferter, Irene og Amanda på 2. række med vores store sportstaske og mig med et par tasker på forsædet. Det var noget klemt men det gik. Så var det afsted til hotellet (Hilton residences.) En flot tur når man så alt lyset inde i byen. Da vi kom frem var det lidt som i Manila. Spængstofdetektorer og igennem scannere som i lufthavnen. Vi blev eskorteret op til vores værelse (lejlighed) på 15. sal. Det var så en 4 værelses lejlighed i hvert fald over 100m2, helt vildt. Så det brokkede vi os ikke over. Jeg havde bestil mad via Uber så det kom næsten lige efter.
Refleksion over Maldiverne
Maldiverne har taget fusen på os. Vi er virkelig overrasket over hvor fedt det er. Det er nok en blanding af venlighed, vandets farver og pulsen. Vi har jo kun været på lokaler og det er vi glade for. Vi tror man får en anden stemning, ved ikke om jeg ville være for nærig til de resortøer når man har boet billigere. Malé som er hovedstaden rummer halvdelen af befolkningen (250.000) og er en stor handelsby med trafik til og fra. Det er ikke et sted man skal være udover transit. Øen er 2km bred og 6km hele vejen rundt så det er noget presset sammen. Landet er stærkt muslimsk og har en speciel historie der man altid kan læse mere om. Men de virker lidt mere oprørske de unge over det selvom de respekterer det. Desuden betaler de angiveligt kun 10% i indkomstskat og får skole og sundhed dækket. Men med næsten 2000 øer hvor 200 kun er lokale er det ikke meget staten skal betale så der er helt sikkert nok at give af. Et rigtigt dejligt sted som vi klart ønsker at besøge igen.
