Indien

1/2: New Delhi – Old Delhi
Idag havde vi booket en privat guide (til 350kr) for at blive vist rundt i det gamle Dehli. Vi tog en Uber til vores mødested som tog ca 40min. Det var noget af en oplevelse allerede må man sige. Selve kørslen var ok men for pokker en trafik. Tidligere i Vietnam har jeg beskrevet det som et kontrolleret kaos, her er det bare kaos. Det flyder ikke på samme måde det er bare helt op til der hvor man tænker sidste øjeblik nu inden det går galt. Der er en masse børn som er fattige og andre der går og tigger, det er ikke så behageligt men uundgåeligt. Alle prøver at sælge noget eller tjene en mønt.
Vi nåede frem til tiden og vi mødtes med Shahzeb. Jeg havde mødt ham via et forum på facebook. Han er 27år og har en master i turisme og bare mega sød. Vi startede med vores tur med at smage lidt lokal mad som var Samosa og noget desert. Det var virkelig godt. Vi er jo meget nervøse for at få noget med maven men han sagde det var sikre steder vi spiste. Når man går i det gamle Dehli får man virkelig et indtryk af hvor mange der er og hvor fattige de er. De prøver virkelig alt for at tjene penge. Børn der går på line på et reb mens mor står og tigger, en mand der renser ens øre, tusindvis af rickshaws, mad og alt muligt. Vi bliver også begloet noget på men som vores guide sagde er det fordi de ikke ser hvide så meget og de ser os som flotte mennesker 🤣 Det er meget beskidt her, meget tæt og meget larm, men ungerne klarer det fint.
Næste sted var et Sikh tempel. Her skulle vi ind og se noget af en ceremoni. Her skal man have langt tøj på og hovedbeklædning. Det var en meget speciel oplevelse og flot. Alle hilste på os omkring. Templet huser også et køkken som laver mad til 10.000 mennesker om dagen gratis. Så vi så hvordan de sad og skrællede kartfler og pillede ærter samt hvordan di lavede chabati (små brød). Benjamin og Amanda fik lov til at være med til at lave det. Herefter så vi der hvor de spiste. Stedet er primært for Sikh folk men er åbent for alle og er gratis. Sikke en oplevelse.
Herefter gik vi mod en lille restaurant for at få en ny madoplevelse. I turen herned gik vi igennem gader og stræder som solgte bryllupstøj. Mere end 30mio kommer til for at købe tøj ved hver sæson. I Indien er det primært arrangeret ægteskaber så han synes det var mærkeligt at Irene og jeg havde et ægteskab på kærlighed.
Herefter tog vi på det lille gadekøkken for at smage til curry og hvad der var til. Han sagde det ikke var spicy men det var det altså lidt 😃 Så gik turen videre til Asiens største krydderimarked. HEldigvis sagde han det var godt det havde regnet for ellers ville det være hårdt at gå i. Det er meget kraftige dufte og man kan mærke krydderierne hvor stærke de er i luftvejene. Stedet er et gammelt 5 stjernet hotel (måske 100år tilbage) som er lagt om og fuldstændig smadret nu så det huser kun krydderier der sælges.
Herefter skulle Ungerne tisse så vi gik i et mall som lå lige ved siden af og derefter gik turen hjemad. Vi prøvede at fange en Uber lige der hvor vi blev sat af. Det tog lidt tid at få. Imens vi ventede kunne vi kigge på et lille tivoli som lå ved siden af. Vi troede egentlig det var nedlagt men det var det ikke. Et pariserhjul var igang og der var bare fart på, så meget så man tænkte at nu ruller det af hængslerne.
Efter vi kom hjem tog jeg i et supermarked og handlede ind og ellers var det afslapning.
Lotus Tempel
Ikke så meget på programmet idag. Vi startede dagen med at lave lidt skolearbejde også tog vi mod Lotus templet for at se det. Det var en fin lille tur, vi gik kun rundt om det. Herefter tog vi i et shoppingcenter for at ose lidt og spiser frokost og ungerne fik lov til at spille arkadespil. Herefter tog vi hjem og slappede af resten af dagen og gjorde klar til i morgen.
Taj Mahal
Så kom den længe ventede dag endelig, grundet til at vi tog til Indien, det var tid til at besøge Taj Mahal. Jeg havde bestilt igennem et firma som hedder tajmahalcabs.com som jeg fandt på google. Det var lidt et sats. Allerede fra da jeg kontaktede dem var der god kommunikation og det har der været hele vejen igennem. Turen kostede 2000kr for os alle med alt inklusiv. Vi blev samlet op kl 6:45 af en chauffør som kørte os til togstationen. På vejen så vi en ulykke hvor en knallert var kørt galt og en mand lå livløs på jorden og en del mennesker stod omkring. Vi skyndte os at sige til ungerne de skulle lukke øjnene. Han så ikke god ud, meget blod og formentlig død.
Da vi ankom til stationen måtte vente i 30mins tid inden toget kom og vi kunne komme ombord. Det var på 2. klasse og i en A/C vogn som de kalder det. Togturen varede to timer og man fik også lidt at spise. Vi har været meget påpasselige med have vi har spist undervejs og spritter hænder hele tiden. Jeg prøvede noget af det og det var ok. Efter 2 timer ankom vi til Agra og blev samlet op af en chauffør som stod med mit navn på et skilt. Han kørte os hen mod Taj Mahal og på vejen samlede han vores guide op. Så blev vi kørt op til indgangen mod Taj Mahal. Her må man ikke have andet end telefon og penge/pas med så alt blev efterladt i bilen. Der var et lille stykke ind men ikke for langt. Taj Mahal er fuldstændig symmetrisk i alle plan og også foran, dvd indgangene er også symmetriske. Den port vi kom ind afbar hovedporten og sikke et smukt syn. Det var helt mærkelig endelig at stå her og se det. Taj Mahal er et muslimsk mausoleum opført for 400år siden af en indisk stormogul nedstammet fra Uzbekerne. Han byggede det til sin kone som døde i barselsengen og nåede aldrig at se det færdigt. Det er bygget af marmor stortset hele vejen igennem og af 20.000 arbejdere. Disse arbejdere måtte ikke forlade indien så den måde det er udsmykket på er gået i arb men desværre en uddøende kunstart.
Herefter gik vi rundt om Taj Mahal og inde i det. Utrolig flot – skal virkelig opleves. Der har været tænkt over så mange detaljer, som netop symmetrien men også materialer og hældninger. Hele haven er lagt sådan at vandet flyder ved fra og ud mod floden og mange andre ting. Noget af det er måske også gætværk.
Herefter gik vi mod bilen og blev taget hen til et sted hvor man kunne se hvordan de har lavet udsmykningerne på Taj Mahal. I væggene er der nemlig ilagt små ædelstene som er formet som blomster og andre mønstre. Dvs. der er udskrabet i madmoren og ædelstenene er skåret til også limet. Limen de bruger er stadig en hemmelig opskrift og skulle være lidt ligesom epoxy. Det er ikke en nem opgav at sidde og skrabe ud i marmor eller sidde og beskære ædelstene. Herefter blev vi bragt ind i et showroom med alt muligt lavet i marmor med ilagte ædelstene. Vi fik selvfølgelig købt en souvenir 😃
Herefter var det tid til frokost som vi havde bestilt på forhånd. Vi skulle spise på Marriott. Det var buffet og super lækkert. Efter vi havde spist i en times tid var næste sted Itmad Ud-Daula som er et gravsted (Tomb) for samme mand og har mange lighedstræk som Taj Mahal. Også virkelig flot og meget færre mennesker. Vi var ikke her så længe også var næste stop Agra Fort. Agra fort har også været bosted for mange af stormogulerne og idag er det et militært område så kun ca. 35% kan besøges af befolkningen. Agra fort har også fungeret som fængsel for grundlæggeren af Taj Mahal. Han blev sendt i fængsel af sin yngste søn som tog tronen.
I Agra fort er der også et palads og mange andre små interessante oplevelser som skal opleves og ses.
Herefter havde vi lidt ekstra tid så vi blev kørt til et sted hvor de laver tæpper og broderier. Hold da op hvor er det helt utroligt de kan væve og brodere på den måde og det er faktisk ret billigt iforhold til tiden. Billeder broderet kostede ca 300€ for en god standard størrelse. Et stort tæppe kostede omkring 1500€. Ét tæppe er lavet ved knudebinderi, dvd. De tager et stykke garn imellem to tråde og binder en knude og klipper tråden over. Et tæppe tager 6måneder at lave. Helt vildt.
Herefter blev vi kørt til stationen og heldigvis kom toget efter kun ca 10min ventetid. Også var det ellers 2 timer hjem. Lige inden vi ankom til stationen var der to toge der skulle forlade perronen så der stod vi stille i 15min ca. Heldigvis var vores chauffør der men sikke en trafik hjem. Tog vel 30min at komme hjem, så vi var først helt hjemme kl 21. En lidt lang dag men det værd.
Akshardham Tempel?
Ikke så meget på programmet idag. Vi var lidt brugte fra igår. Jeg havde mistet en trøje så vi skulle finde en og der havde vi høj om en butik vi ville i. På vejen stoppede vi på akshardham tempel og ville se det men man skulle efterlade alt i sådan en bås, der sad godt nok nogle og passede på, men det ville vi ikke, så vi kørte til centeret i stedet for. Her fandt jeg en trøje og t-shirts også fik vi lidt at spise og kørte hjem. Resten af dagen var lidt afslapning og hygge.
Afsted til Oman
Afsted til Oman idag og vi havde god tid. Jeg bestilte en taxa kl 11 og der kom en små 10 min efter. Det tog en halv times tid at komme til lufthavnen. Da vi ankom kunne vi gå direkte til check-in køen. Her stod vi nok 45 min ca. i kø. Selvom der var 4 skranker åbne var de ikke super hurtige desværre. Da vi havde fået sendt vores bagage afsted var det tid til immigration og security. Immigrationen tog ikke længe men security var helt håbløst. Der stod tre foran os og alligevel tog det 30min. Vi skulle have alt elektronik ud af takserne åbenbart, vi troede kun det var iPad og computere. Så der var hændt meget. Virkede mærkeligt. Nå men herefter kunne vi lige nå at spise inden vi skulle ned. Selve boardingen gik fint. Vi havde skærmen på vores sæder selvom det kun var en Boeing 737 og maden var god (der var Lurpak smør til bollen 😁 ). Flyveturen gik fin og hold op en indflyvning, virkelig flot med bjerge omkring og alle bygninger er helt hvide. Da vi ankom var der bare ingen mennesker, så vi kom direkte til immigrationen. Her var der intet problem, de er ikke smilende overhovedet men ellers var der ikke noget. Og bagagen kom med det samme så heller ikke et problem. Der var nærmest ingen mennesker – det var helt mærkeligt.
Da vi kom ud prøvede at fange en taxa via en app men den gik ikke. Der var kun de taxaer, som var ude foran lufthavnen man kunne tage desværre. Så det blev lige dobbelt op i pris (180kr) for en 15min køretur.
Da vi ankom til hotellet (Fraser suites) kom vi til med det samme og fik værelse på 6. etage med udsigt til en mega flot moske. En ret stor lejlighed vi har her på 122m2. Så fik vi bestilt lidt madvarer via en app som gik hurtigt og lidt mad via hotellet som var ok billigt. Vi bestilte shawarma og hold da op hvor var det godt. Også var vi ellers klar til at komme i seng.
Reflektion over Indien
Det har noget været godt vi har oplevet så mange kulturer inden vi kom til Indien, for det er uden tvivl anderledes. Men vi faldt ikke bagover. Der er uden tvivl mange mennesker og det er total kaos. At køre i bil her er lidt som et videospil, man køre bare og stopper først i allersidste sekund. Klart flere uheld når alle er på vejbanen. Der er ingen orden i noget. Der er meget beskidt og der lugter mange steder. Folket er venlige synes jeg men er også meget påtrængende, især ved butikker. Man kan også se alle prøver at finde deres egen vej for overlevelse, og det er det det er, at overleve. Fra at en på gade tilbyder at rense dine ører, til salg af frugt og ture i rickshaws. Selvom du sidder i en bil spærrer de dig om du vil over i deres. Men alligevel har vi haft nogle gode oplevelser og især ved Taj Mahal, men om det er et sted vi vil tilbage til ved jeg ikke, man skal i hvert fald lade op til kaosset.
