Hot Springs & Texas

Categories: USATags: , , ,

6/5: Vi havde den originale plan at skulle en tur mod New Orleans men vi følte det var for langt at køre for at se New Orleans også køre mod Texas derefter. Vi besluttede at køre igennem Arkansas Hot Springs lidt udenfor Little Rock. Bill Clinton opvoksede her.  Han er egentlig født i Hope men har også haft sin gang i Hot Springs. Det tog ca. 3,5 time at køre dertil så vi kom lige til check-in igen ved en Home2 suite. En meget hyggelig lille by, men man kan godt mærke den er noget mere lokal og lidt fattig også. Vi smuttede i et lille arkade sted hvor ungerne kunne spille på spillemaskiner og de fik også lov til at sejle i en lille sejlbåd. Herefter smuttede vi i Walmart (skulle prøves) og handlede ind. Det er meget som Bilka derhjemme. Ok fine priser.

Vi valgte igen Home2 suite fordi det har det hele og de minder alle sammen om hinanden. Det her sted havde så kun én queen size seng og en sove-sofa. Sovesofa er altid en joker hvordan madrassen er. Vi måtte tage madrassen af og ligge den på gulvet, så fungerede det lidt bedre.

Vi sluttede aftenen med en film som jeg havde bestemt – Jumanji  fra 1995😀

Hot Springs National Park & Tornado

Så skulle der trekkes lidt idag. En stille og rolig morgen med lidt lektier til ungerne. Herefter kørte vi en små 15min mod national parken Hot Springs. Som navnet på byen fortæller er det varme kilder. Der findes selvfølgelig badeanstalter til formålet men ellers kan de ikke direkte bades i. Der er nogle enkelte kilder man kan få lov at røre ved, men vandet er 63gr varmt så man skal lige passe på. Vi gik os en tur i “bjergene” og på toppen var der et tårn som man kunne komme op i for at nyde udsigten. Det kostede dog 50$ for os alle, så vi nappede en pavillon lidt nede men med samme udsigt, helt gratis, og spiste vores frokost der. Derefter tog vi en lille tur rundt på ca 3km inden vi kom ned til byen igen. Det var en varm tur og ikke så spændende. Vi kørte ca 7min herfra til et andet sted hvor der var et lille vandfald (Fordyce Hill) som var et fint hyggeligt lille sted.

Benjamin og jeg tog efter vi var kommet hjem på en lille pokemon tur og ellers var det bare hygge.

Vi har da godt lagt mærke til at der har været en større storm i Texas mens vi var i Florida og Atlanta, den har lagt houston ned med oversvømmelser.  Og den har givet noget efterslæb siden som eksempelvis i Memphis. Vi blev dog vækket af vores telefon kl 1 om natten med Tornadovarseldaleer fortalte os at gå i dækning. Man skelner imellem Tornadoobservation og advarsel. Dette var en advarsel. Så hvad f… gør man så i sådan en situation.? Jeg fløj ned i receptionen. Jeg var den eneste. Man kunne udenfor høre sirener og en mand  snakke. Hende i receptionen var helt kølig. Hun sagde hvis vi havde lyst kunne vi da bruge vasketøjsrummet hos dem som dækning, ellers skulle vi bare holde os fra vinduer. Okay….. Så med 200 i puls op igen, få ungerne i lidt tøj også sad vi ellers ude på toilettet i en 15min. Hvad skulle man ellers gøre? Vi kunne ikke rigtig høre noget og vi kunne heller ikke se noget. Jeg så godt på vej ned at der var torden og lyn. Kl 1 ca lige efter vi blev advaret røg strømmen fuldstændig. Så vi sad på badeværelset uden lys andet end fra telefonerne. Amanda var rædselslagen og Benjamin var bare skide sur over han blev vækket og ville bae sove. Så kl 1:15 hvor de havde afblæst advarslen smuttede vi i seng igen. Meget surrealistisk ikke at vide hvad der sker også bare smutte i seng. Jeg kunne ikke rigtig sove, de andre klarede det fint.

Mod Dallas

Strømmen kom først tilbage ca kl 5 om morgenen så det vågnede vi kort af, ellers sov vi til 8:30 så vi kunne lige nå lidt morgenmad inden det lukkede kl 9. Jeg fik lige snakket med dem i receptionen og receptionisten viste mig en video af Tornadoen. Den var så kun 1,5km lige bag os, havde revet en masse både op og en generatorstation, så det var derfor strømmen røg. Så det var virkelig tæt på.

De havde lovet hagl ( og ikke de små sf slaggen men dem på 5cm) og uvejr igen til aften, såjeg fik spurgt om vi kunne få refunderet den sidste nat vi egentlig havde det, for så ville vi køre afsted mod Dallas lidt før. Det kunne hun så ikke svare helt på ( selvfølgelig kan de det), da deres system stadig var nede. Jeg kunne mærke at det gad jeg ikke bruge mere energi på, så vi tog en beslutning og smuttede. Heldigvis var de flinke nok og refundere alligevel, så intet problem.

Ture. Var på 4,5time til Dallas så det var også en af de længere. Vi kørte fra Hot springs kl 10:30 og var i Dallas kl 16.

Vi havde også bestilt et Home2 suite her og det var med to Queen senge og en sofa ved siden af, så det var lækkert.

Alle på hotellet af staff er afro-amerikanske. Ikke fordi der er noget galt med det men sjovt at se. I Hot springs var alle hvide og i Florida og Georgia var de hispanic.

Efter vi fik vires værelse smuttede jeg med ungerne ned til poolen mens Irene pakkede ud. Efter ungerne ikke gad være mere i poolen blev jeg siddende. Der kom en kvinde (sort) med sin knægt som skulle bade. Ud af øjenkrogen kunne jeg se hun havde en GPS ankellænke på, så det var spændende at observere. Kun at selvfølgelig ikke lade være med at snakke til dem. Meget flinke og søde 😀

Vi havde lidt rester med af mad på køl fra det andet sted så det fkl vi til aften.

Indtil idag har vi nu kørt ca 3100km.

Dallas

Jeg havde fået muligheden for at mødes med Vanessa Morales fra Parker University som gerne ville vise mig rundt. Jeg tror Amanda med at vi kørte cirka 30 minutter fra hotellet.

Man kan hurtigt allerede i starten at det overgår altså lige LIFE, sorry to say.

Alt er mega high-tech – virtuelle dissectionsborde, VR lab og når de underviser i manipulationsteknikker så er der kamera på med flere vinkler så ALLE kan se.

De har et gigantisk træningsrum, et baseball og picketball hold og meget mere.

Også er der patient klinikken. Hold nu k..t en størrelse og med udstyr. Godt nok er jeg fra SDU og har i alle mine år tænkt, ja ja ikke nødvendigt, vi har turnus, men slap nu af en erfaring man kan få tidligt. Jeg er total tilfreds med SDU og min uddannelse, vægten på diagnostik får man ikke andre steder i verden, og jeg er da også selv blevet en god kiropraktor, men det her er bare cherry on the top.

Det de her universiteter kan er IDENTITET. Jeg har savnet det hele min bachelor, der skal virkelig holdes fast (og det kan jo også noget) men hvor ville det være lækkert at have det fra start af.

Den store forskel er jo at det er et privat foretagende og de får ca 200.000kr pr studerende om året. Når der så går 1200-1900 pr universitet så giver det altså noget ønokomi.

Nu er det godt nok mange år siden jeg er uddannet men i min optik kræver det ikke meget efter hvad jeg har set. Og jeg ved heller ikke hvor langt SDU er, men der kan gøres en del for at finde kiro ånden og holde den fast.

Men USA imponerer mig på kiropraktik, jeg bøjer mig i støvet.

En sidste ting er at de har deres egne produktioner på alt hvad der har med podcast, ortopædiske undersøgelse som undervisning, parker success academy. Totalt genialt.

Herefter kører vi et smut i Aldi for at handle ind. En ikke særlig spændende oplevelse og udvalget var lidt fesent. Kødet var dog billigt.

Efter vi kom hjem og fik lidt frokost havde vi lovet ungerne allerede igår at de måtte spille på spillemaskiner i en arcadehal, så det skulle jo findes.  Der var vi så heldige at Dave & Buster arcade lå lige ved siden af. Kæmpe hal med et hav af spillemaskiner. Så der brugte vi den næste halvanden time på bare spille. Det var ikke fordi det kostede så meget vi gav cirka 350 kr. i alt og ungerne fik vel lov til at prøve 20 maskiner hver.

Vi havde købt ind til spaghetti med kødsovs til idag. Det er normalt en fast tradition derhjemme én gang om ugen, så nu lykkedes det endelig og det smagte fint.

Downtown & Baseball

Vi havde ikke så meget på programmet idag, så det var en rolig morgen med lektier igen. Vi tog os en bid mad også ned downtown.

Vi fandt et billigt sted at parkere og ellers tullede vi bare rundt. Der var ikke meget at se i selve byen. Nogle enkelte monumenter men ikke noget specielt. Vi endte på en hyggelig restaurant som havde et udeareal med 4 på stribe, corn toss og hvis man havde lyst til at kaste med lasso kunne man det :) vi fik en snack og noget at drikke også gik vi mod bilen og kørte hjem.

Hjemme slappede vi lidt af ved poolen også lavede vi mad på grillen. Det er en fed detalje de har i denne kæde at man kan benytte deres grill.

Jeg havde fundet billetter til en baseball kamp mellem Frisco roughriders og san Antonio missions. Minor league baseball. Jeg har ligesom basketball også gerne ville se en baseball kamp.

Da vi ankom til stadion i frsco var der alligevel ret mange mennesker. Stadion lidt over halvt fyldt men mega meget liv. Man kan se det er meget et familievenligt sted og noget man gør som falilie. Masser af mad og god energi. Selve kampen var også fed at se. Der sker ikke så meget som i basket. Benjamin synes det var noget federe end Amanda som sad og han lidt. Men de ofrede sig for sin far :) jeg synes det var kanon at opleve, også at se minor league og ikke major league. Vi ville også gerne have set dallas Mavericks spille inplayoff men den billigste billet er 150$ pr person så det sker ikke.

Vi smuttede kl 21 i 7. Inning og var hjemme 21:45. Også var det i sengetid.

Six flags over Texas

Så kom dagen ungerne havde ventet på længe. En tur i forlystelsesparken six flags over Texas. Jeg havde forsøgt ihærdigt at finde en promo kode for at få rabat på billetterne uden held. Dog fandt jwg rabat på parkeringen. Normalt koster parkering 45$ og vi betalte 30$ ved en promo kode og ellers var det 55$ pr person for indgang.

De har kun åbent i weekenden indtil skolerne stopper, det betyder der så også er jævnt mange mennesker og biler. Vi var der ved åbningstid kl 11 og det var der også en del andre der var. Der var ikke meget automatik over det. 4/6 spor var åbne og der sad en og bippede vores p billet og skulle åbne bommen med en fjernbetjening 🤦‍♀️ efter vi fandt parkering og var kommet igennem det hele, var det bare tid til at prøve noget. Jeg havde godt læst at de (i hvert fald da det blev bygget)  var verdens højeste rutsjebane bygget af træ – The Texas Giant. Det var noget af de første vi prøvede og vi stod så Jeg vil lige sige jeg godt kunne have haft også allerede i kø i 45min der. Heldigvis stod vi ved siden af nogle som godt gad og snakke, så det gik tiden noget hurtigere. Da vi endelig kom op i forlystelsen skal jeg da ellers lige love for der var smæk på, hold op nogle g kræfter man lige bliver presset ud i. Den var super sjov. Jeg var dog noget rundt på gulvet efter sådan en tur. Amanda var bare vild for mere. Der lå en ved siden af som også var stor – Titan – jeg tænkte vi tager den med det samme, så kommer jeg mig lige i køen. Der var INGEN kø 🥹 Så det var lige direkte igang med den også. Det skulle jeg så ikke have gjort. Den var sjov, men for filen hvor var jeg presset bagefter 🤢

Herefter var det bare at få ungerne til at prøve så meget som muligt. Effektivisering i de køer er altså ikke deres spidskompetencer. De er 100år om at tjekke, dobbelttjekke og tripper tjekke alt og de optimerer ikke sæder hver gang. Det samme gælder ved at købe drikkevarer, hvis der står 2 mennesker i kiosken så er den ene til refill og den anden til refill og andet. Er der ikke nogle i refill køen, jamen så laver personen bare ikke noget 🤦‍♂️ Man kunne også købe fast track pass, som sagtens kunne betale sig i tid, men det kostede det dobbelte af billetten, så det gjorde vi sjovt nok ikke. Og lidt sjovt at se, hvor mange der er når økonomien nu er så “dårlig”.  Men de priser de fyrer af inde i sådan en park på mad osv er helt åndssvagt, men også der de får indtjeningen selvfølgelig, og man har heller ikke så mange andre muligheder.

Vi smuttede lidt over 17 også var vi hjemme 18 ca. Så grillede jeg lidt mad og derefter var det aftenhygge.

Sumpedag

Lidt flade ovenpå igår kan man mærke og regnvejr hele dagen, så vi skulle finde på noget til børnene. Vi fik alle trænet lidt inden vi spiste frokost og derefter tog vi en trampolinpark ikke så lang derfra som minder om jump yard og airtrix. Denne gang var det tilsvarende priser som i dk.

Humøret idag var også lidt en flad fornemmelse. Vejret hjalp ikke meget og nok lidt trætte ovenpå igår. Efter trampolin tog vi i Aldi og handlede lidt og derefter hjem og hygge lidt.

Jeg startede på maden kl 17 og vi skulle grille kylling. Det blev så under en parasol da det piskede ned. Ikke så spændende faktisk, for parasollen var også utæt 🙃

Kl 18 havde jeg en aftale med en bekendt igennem en tidligere kollega som jeg har haft skrevet sammen med. Jeg kørte ned til downtown på 15min og sad og hyggede og snakkede med ham i næsten 4timer på en sportsbar, sindssygt hyggeligt. Ungerne var stadig vågne da jeg kom hjem så vi nåede lige at sige godnat.

Fort Worth & Stockyards

Idag og i morgen er cruise dage på skibet inden vi lander i havnen ved Miami igen.

Vi fik delt dagen lidt op og planlagt lidt så der var lidt aktiviteter igang. Benjamin ville gerne spille bordtennis så det gjorde han med Amanda imens Irene og jeg lige ryddet lidt op på værelset, så rengøringen kunne komme til. Kl 10 tog Amanda og jeg ned til en Sudoku challenge (som vi ikke kunne klare) og en lille quiz, meget sjovt. Derefter mødtes vi med de andre og lige lavet lidt lektier inden vi skulle spise frokost. Efter frokost var det tid til vandland og spa og selvfølgelig en omgang bordtennis igen.

Det meste af dagen kunne vi se at skibet havde sænket farten da vi åbenbart var for hurtige, så det meste af dagen har vi haft udsigt til den Dominikanske republik. Vi sejlede omkring 30km/t det meste af dagen, så en sådan kyststrækning tager sin tid. Jeg forsøgte at spørge nogle af besætningen, hvorfor man så ikke havde en  port dag mere et sted, men det kan de naturligvis ikke svare på. Jeg tror det er for at holde på noget af omsætningen ombord på færgen, men hvem ved.

Til aften var der Italiensk tema på restauranten så der var flag over det hele (MSC er Italiensk familie-ejet). Og tjenerne tog sig da også lige en lille optræden med en dans, meget hyggeligt. Amanda og jeg tog ned efter maden og så et show med Tom Stephenson @tomstephensonuk. Sang ikke så godt men sjov og fed performance han gav, så det opvejede det.

Så hvis man gider er der egentlig ret meget at lave på båden, masser af aktiviteter, man skal bare lige ind i det.

Austin

Så gik turen til Austin – capitol City of texas. Vi havde 3,5t foran os så det var ikke det værste. Jeg fik selvfølgelig lige forløftet mig en smule på en af kufferterne (men ingen kilo i nærheden). Kunne godt mærke det lidt i lænden undervejs, men heldigvis ikke værre end det.

Vi fandt vores hotel Sonesta Select i det nordlige Austin. Vi kom lidt før men ingen problem med indtjekning. Hotellet var noget slidt men egentlig ok. Deres rengøringsmidler gør altid noget ved lugten inde i værelset men ellers var det fint, slidt, men fint. Jeg og ungerne smuttede ud og handlede ind. Havde fundet noget på google ikke langt herfra der hd 99cent og så fint ud. Det var spå et asiatisk marked. Så næste stop blev hurtigt en Target. Vi havde ikke været i sådan en før men havde hørt om den. På vejen derud ser man tydeligt at vi er havnet i et “china-town” noget, mange butikker af denne slags. Da vi kom frem til Target var det egentlig ret stort lidt ligesom Bilka med tøj osv. Men de havde to kølemontre og 10 frysemontre og det var det. Så vi fik købt nogle mikro-ovnsretter og lidt andet blandet, men ret skuffet over udvalget af kølevarer – her vinder andre butikker som Whole foods, publix og Kroeger.

Efter vi kom hjem fandt vi poolen og hoppede i. Desværre ret mange insekter i og lidt i tvivl om hvornår de sidst rengjorde den. Så en kort fornøjelse.

Efter lidt mikroovns mad og lidt yatzy tog vi pop Denny’s som lå lige ved siden af. En cafe/diner der altid har åben. Ungerne fik en milkshake (de kom endda ud med det der ikke kunne være i koppen også) og jeg en kop kaffe som også var en lille kande og en ko. Så fik da noget for pengene må man sige. Vejen derop som var 10min gågang var noget ussel og fandt hurtigt ud af at det var et lidt udsat område vi boede i. På vejen så vi nok 4-5 hjemløse og smadrede flasker, efterladt tøj osv. Så ved man hvilket nabolag man lige er i.

Turen hjem gik fint. På vejen så vi ildfluer i bedene (har vi aldrig set) og ellers hjem og se en film også i seng.

Austin Downtown

Sovet ok, intet med værelset at gøre, bare sædvanlige pladder. Efter lektier(når ungerne gad stå op)  tog vi op til Mount bonnell for at få udsigt over Colorado river. Fantastisk udsigt må man sige, og hold da op nogle huse der ligger ud til vandet, helt fantastisk men nok også jævnt dyre.

Efter det tog vi ned til Zilker botanical garden og gik en runde på en lille time. De spurgte om vi var “residents” og jeg svarede måske – de spurgte hvad jeg mente med det, så sagde jeg vi var her i 4 dage. Fik rabat på grund af det, så det klager vi ikke over. Super flot have med en japansk have også med Bonsai og vandfald. Meget flot.

Herefter smuttede vi ned downtown. Her  fandt vi et billigt sted at parkere og derefter gik vi lidt rundt. Vi havde fået anbefalet Austin og skulle være en fed by. Måske Hart vil gået de forkerte steder men der er super mange hjemløse og ikke særlig meget liv. Vi var nede ved floden igen og stadig ikke særlig speciel. Fik os en snack også ellers hjem. Benjamin og jeg forbarmede os på et par hjemløse så der blev givet et par dollar ud hist og pist.

Da vi kom hjem slappede vi af ved pool også spiste vi på Denny’s om aftenen. En ordentligt solidt måltid mad må man sige til en god penge.

Vi blev ret så mætte efter det måltid så vi skyndte os hjem i sengen.

Vandland

Jeg bruger de fleste morgenen på at enten løbe eller træne mens ungerne og Irene sover. De sidste dage har jeg så også brugt tiden på at få Irene og mit telefon nummer til at virke. Fordi vi har været væk i mere end 30dage så skal vi over i noget der hedder forbrugstaksering, det skal man selv vælge at koble sig på  via et link. Det har vi gjort. Der skete ikke noget. Det gjorde vi i fredags og jeg havde fat i kundeservice som sagde de kunne se det var aktiveret og skulle vente 24timer. Gjorde vi, skete ingenting. Så var det weekend, så vente til mandag, samme mølle. Skete ikke noget før igår hvor Irenes virkede, min virker ikke. Men de er total inkompetente, de giver det samme hver gang og jeg fortæller alt. Så spørger de om jeg har modtaget en sms, men har jo fortalt der intet signal er på min tlf 🤦‍♂️ Så idag brugte jeg 50min uden resultat. Det er ved at være noget af en belastning.

Vi havde idag beslutet at skulle i et vandland som ikke lå så langt herfra – da det skulle blive regn og storm. Det viser sig så at det er det største indendørs vandland som ligger i round rock (25min herfra) i forbindelse med Kalahari Resort. Det var så frygtelig dyrt 60$ pr person uanset alder. Vandlandet virkede lidt som Lalandia – dog større. En hel masse vandrutsjebaner både vilde og ikke så vilde, lazy river med baderinge, bølgebad og varmvandsbassing. Lige i midten lå en “grill” hvor man kunne bestille pizza, burger osv. Der var nok at tage sig til. Vi prøvede også nogle af de vilde og selv om Benjamin var bange tog han også den “vildeste”. Det var en 4-mands ring vi sad i og jeg kunne se på Benjamin at han næsten så døden i øjnene, men han var stolt bagefter 😀

Frokost var også lidt peberet men forventeligt. Da kl var omkring 14:30 var jeg egentlig klar til at hoppe i det varme og afslutte men så kom der ellers en tordenbyge uden lige så de lukkede det varme da det også var udenfor (pis). Så vi tog lige lidt mere badetid også smuttede jeg op for at tage lidt billeder. Kl nåede også at blive 16:30 inden vi smuttede.

Turen hjem var noget længere pga. regnvejret så der var kø en del steder.

Da vi kom hjem tog vi det mad vi havde og sumpede ved tv’et resten af aftenen, vi var alle noget flade efter alt det badning.

Tidlig check-ud og til San Antonio

Vi havde besluttet at smutte en dag tidligere da der ikke var så meget i Austin at foretage sig. Vi havde snakket med ungerne og valgt at tage det stille og roligt til morgen. Ungerne fik lavet lektier og så smuttede vi omkring kl 11. Ca kl 12 stoppede vi for at spise frokost og denne gang igen på Denny’s 😀 Det spiller altså bare. Herefter passede det med at vi kunne checke ind på hotellet. Vi havde bestilt et Holiday Inn ved hotels.com da der var et lille spa bad  forbindelse med poolen. Da vi ankommer og tjekker ind er alt fint men ikke Spa’en, den virker ikke. Jeg går ned og spørger hvorfor den ikke virker – den er under vedligeholdelse, så den virker ikke 🤬 Jeg spørger hvorfor det ikke er listet på hotels.com, men de siger de ikke er ansvarlige for, hvad der trænes derover men det står på deres hjemmeside. Så vedholdende som jeg er, så undersøger jeg det, og rigtig nok står det på deres hjemmeside. Så der var ikke så meget at komme efter. Vi havde købt nogle fryseretter ind så vi kunne få det til aften, da vi vidste der var mikroovn. Den virkede så ikke helt, varmede virkelig dårligt. Jeg måtte så ned og spørge om de havde en man kunne låne, og det kunne vi heldigvis.

Herefter så vi lidt film også i seng. Dog larmede det pænt meget fra motorvejen og fra airconditionanlægget.

San Antonio

Lidt meget på programmet idag. Efter check-ud havde vi planlagt at skulle tage ned til byen og gå rundt. Vi fandt parkering i rivercenter og gik en tur ved floden, the riverwalk, en super flot tur langs en flod igennem san antonios centrum og under gaderne. Et helt profund liv fra gaden. Herefter besøgte vi kort the Alamo eller hvad der er tilbage og en statue af David Crockett.

Vi gik herefter ind i centeret hvor vi havde parkeret, for at få lidt afkøling. Det er nemlig 38gr udenfor. Så vi fik lige købt lidt tøj til ungerne og derefter havde vi en kupon til Dave & Busters, spillehallen. VI kunne betale 30$ og få for30$ også skulle man betale 3$ pr kort til ungerne. 31$ skulle have givet 165 af deres spillekredit (et spl koster ca 6-10 kredit pr spil). Vi havde så kun fået 160kredit for 33$, så jeg gik op og spurgte hvorfor vi fik mindre – han prøvede at forklare men sagde jeg bare kunne give ham kortene, så ville han fylde lidt op på dem. Han havde så fyldt op til 255 kredit på hver konto, så det var noget mere. Vi havde så lige 1,5times spilletid og ungerne bippede løs. De vandt en masse tickets og da det lakkede mod slutning kunne vi se at Benjamin var meget tæt på 2200 tickets som kunne give ham en pokemonbamse. Hvis man kender de der møntmaskiner hvor man smider en mønt i toppen også ser man om den kan skubbe til nogle andre som er på sådan en skuffe der glider frem og tilbage, så prøvede han den. Finten her var så at hver gang man havde spillet normalt og man vandt tickets, så gik de automatisk ind på kortet, men ikke lige denne maskine, der skulle man selv lige sætte kortet til EFTER man havde fået tickets “tap to claim tickets”. Så det var der mange der ikke havde set, så det udnyttede jeg :) Jeg løb rundt og smed Benjamins kort på og fik en masse gratis tickets :) Så Benjamin fik sin Bamse. Amanda havde forlængst indhentet Benjamin og havde mange flere end ham :)

Herefter gik turen mod Home suite ved lufthavnen. Vi fik indlogeret os og jeg skyndte mig ned i Wallmart med Benjamin for at købe lidt ind. Hjem og spise lidt mad også var vi aften igen.

Vi havde bestilt en tur til Tejas Rodeo show som lå små 25min fra os. Det startede 19:30 og der var både bullriding denne gang og ellers som vi havde set det før. Her var det både store som små (de red på får) og mænd og kvinder. Super fedt show med masser af gang i den. Eneste ulempe var at man sad ret dårligt på sådan nogle stål bænke. Og lige inden showet stardede fik vi os lige en lille prædiken af en af dem der arbejdede der omkring Jesus lord, der var fælles Amen og hele molevitten. Man mærker tydeligt at mange amerikanere er religiøse om ikke andet semi, MEGET mere end vi er. Og når der bliver spillet Nationalmelodien som de også bruger meget er det også meget intenst.

Vi smuttede da showet var færdig kl 21 for at komme hjem på hoved i seng

San Antonio Zoo

I dag skulle vi i San Antonio zoo. Jeg havde fundet nogle billige billetter på groupon appen, som gav os rabat så vi kun betalte 50 $ i alt for indgangen. Parkeringen var heldigvis gratis ved zoo.

Vi deler os inden vi gik ind. Jeg gik sammen med Benjamin og træner med Amanda. Der var masser af dyr, selvfølgelig en masse som ikke er andre steder, men ellers en fin zoologisk have. Vi havde også muligheden for at klappe kænguruer, så det gjorde mig og Benjamin først. Bagefter mødtes vi til frokost som vi selv havde taget med (sandwiches) og købte lidt drikkevarer. Jeg havde godt nok købt en stor cola som altid er dyrt men en flaske vand til fem dollars synes jeg var helt vildt, men nødvendigt. Herefter havde vi muligheden for at fodre giraffer. Det kostede 5$ pr person også fik man to salatblade. Det tog 10sekunder så var de væk. Det var nu meget sjovt og det gode er at de penge der bliver givet til fodringen er allokeret til girafferne.

Det var virkelig varmt igen idag, så vi kunne ikke holde længere end til kl 13, vi havde dog også været der kl 9. Så det passede fint at vi kunne nå hjem og pakke og slappe lidt af.

Om aftenen gik mig og Amanda en tur. Vi havde besluttet at jeg kunne fortælle Amanda hvad der var sket med min mor. Hun har gerne ville vide det længe. Hun har dit hjemve nu og savner sine veninder, så tænkte det måske kunne vise hende hun var stor nok. Hun tog det pænt men overraskende ikke nært til sig, så spørgsmålet er om hun forstod det  🤷‍♂️

Six Flags Fiesta

Vi havde igennem et online site bookoffree fundet nogle meget billige billetter til six flags i San Antonio – 70$ for 4stk plus en bog med rabatkuponer (en brugte vi på Dave & Buster’s) – så vi tænkte det næsten var for billigt til ikke at skulle gøre det. Det havde åbent fra 11-18, så vi var der på slaget. Hold da op hvor var der mange mennesker, skolebusser fyldt med børn, helt vildt. Six flags Fiesta er heller ikke så stor som den i texas og mange af forlystelserne var ikke åbne. Det betød at man skulle stå rigtig lang tid ikø. Jeg stod i kø ved én sammen med Amanda som den første i 45minutter. Den var fed nok, en rutsjebane som man kender med loops sov men når den sluttede fik man bare hele turen baglæns. Herefter prøvede vi en vandrutsjebane, og ja vi blev våde. Heldigvis var der ret varmt så man tørrede hurtigt. Vi havde spist inden så det var bare lidt snacks og sodavand, men her skulle vi betale 8$ for en halv liter sodavand, helt åndssvagt. Jeg fik også afsluttet en stor og lang  i en rutsjebane med Amanda. Hold op en rusketur man fik sig der, havde man øresten, så var de væk i hvert fald.

Amanda blev også lidt skidt på et tidspunkt da hun stod ved en forlystelse sammen med Irene og ventede, de stod under nogle sejl som holdte på varmen, så det var bare ind i det kolde med hende også fylde chips og cola på hende.

Hun kom sig hurtigt. Herefter var det kun lige en sidste tur i vandrutsjebanen (45min kø) også hjemad.

Da vi kom tilbage hoppede ungerne i poolen mens jeg grillede lidt.

Tilbage til Dallas

Så var det at pakke kufferterne også ellers til Dallas. Det var en tur på ca. 4,5time men med stop var der længere. Vi havde bestilt et Wyndham hotel tæt ved lufthavnen, så vi ikke havde så langt dagen efter. Det var helt nyrenoveret, kæmpe hall man kom ind i, rigtig flot. Indendørs pool og spa samt udendørs pool. Vores værelse var ikke så fantastisk stort, sengene kunne lige stå der. Der var et lille køleskab og mikroovn, så det var fint. Vi havde handlet i Target inden. Men ellers var værelset sådan set ikke det vilde. Hotellet har helt klart fået et brush up men man kan stadig godt se at det har været gammelt og det prøver at være noget det ikke er.

Så det til Vegas – lige i sidste øjeblik

Vi havde holdt lidt øje med flybilletterne til vores flyvning til Vegas da de advarede om storm. Rigtig nok kom der en meddelelse fra American Airlines om at vi kunne ændre flyvning gratis pga “thunderstorm”. Jeg skrev til chatten kl 7:30, spurgte om de havde tid kl 11:30 kunne se der var en afgang der. Den var optaget desværre men vi kunne få en afgang 16:50 stedet for vores originale 19:55. Vi havde fået “late check-out” på hotellet efter vi nu er blevet guld medlemmer på hotels.com, så ville være perfekt i forhold til at skulle aflevere bil først.

Omkring 9:30 får vi en meddelelse om at flyafgangen er aflyst og vi nu er ombooke til en anden afgang (den originale igen). Jeg skriver til chatten og spørger om den 11:30 er ledig. Det var den sjovt nok. Nu er kl 9:40 så mig og Irene tog en hurtig beslutning om at det kunne vi godt nå. Det skulle vi så måske ikke have gjort.

Ungerne sad og læste – så vi fik pakket hurtigt. Det var et sats med kufferterne – for jeg havde ikke fået vejet dem, da jeg kun lige var igang med at pakke. Så alt blev kylet i tasker og kufferter, hentet en vogn til bagagen også afsted i fuld fart ud til bilen. Så på nærmeste tankstation og fylde benzin op også ellers mod lufthavnen som var 10min væk. Tik Tok tik tok. Vi kører så forkert, aflevering af biler lå udenfor lufthavnen, hvilket jeg ikke forstod, så vi kørte ind 🤦‍♂️ Så skulle der betales for til og ellers vende om og tilbage til der hvor vi ellers skulle have været. Af med bilen og ind i terminalen for at fange den rigtige shuttlebus til terminalen hvor flyet afgik. Det gik hurtigt. Os ind og få hjælp af en dame der stod ved en stander hvor vi kunne checke bagage ind (appen gad ikke tage mine danske kort) men det gad maskinen heldigvis, så vi fik boardingkort og bagagetags med. Vi er på puls 120 nu. Herefter skulle bagagen afleveres. De tre kufferter havde kostet os 90$. Den ene var 4kg overvægt. Det kunne vi ikke stå at tage ud så jeg spurgte om vi kunne betale overvægt. Sagtens – 100$. Pis. Nå men det gjorde vi – det gik heldigvis også hurtigt nok. Stressniveau er højt nu, for nu skal vi igennem security – ventetid 14min ca. Da vi står i køen er kl 10:55 – de begynder at boarde os nu. Stress igennem security – jeg aftaler med Irene at jeg bare løber derned når jeg er kommet ud. Jeg skulle så dobbelttjekkes i den scanner der og have mit bælte af. Det resulterede i, at jeg måtte løbe med en bærbar, en iPad, en bæltetaske, et bælte og hive mine bukser op for at tonse ned til gaten. Jeg spørger om vi har fået sæder og han var igang og de var ikke boardet heldigvis. Kl er 11:10. For sindssygt at vi nåede det.

Vi blev sat sådan at to sad sammen på allersidste række og 2 skulle sidde i midtersædet på række 14 på begge sider. Jeg spørger venligt om de kunne bytte rundt så mig og Benjamin kunne sidde sammen, men hold da kæft et surt ansigt man fik sig der. Jeg sagde at hende der blev så sur, bare kunne have sagt nej, men jeg gerne ville sidde ved siden af min søn.

De sagde også over højttalerne at vi havde lidt travlt for stormen var på vej. Vi sad spændt – sikke en lang ventetid til vi kom ud på startbanen – vi krydsede alt hvad vi kunne og kom i luften kl 12 😮‍💨

Turen varede 3 timer og vi havde hverken nået vådt eller tørt. Der var sodavand og lidt saltstænger ombord men andet kunne man ikke få. Så det var et sejt træk. Der gik noget tid inden selebæltet gik af og jeg skulle virkelig tisse, så jeg smuttede ned da det gik af. En af stewardesserne stod og fyldte gange så jeg pikke hende på skulderen blidt og sagde “sorry”. Svaret var tilbage “who is that touching me – you could just say excuse me” det sagde jeg så og kom forbi. Hold da op mage til finke. Irene hørte hende så nede bagi fortælle at jeg havde skubbet hende 😅

Nedstigningen var noget turbulent og vi måtte også vente en halv time på at kunne komme ind til gaten. Herefter hente vores bagage, som heldigvis var der også ellers i en taxa mod hotellet.

Hotellet var lejligheder i formationer af 4 sammen, så egentlig små huse – det hedder Hilton Vacation Club Desert Retreat. Selve check-in var de bare så søde og venlige og de havde også en concierge. Da vi havde fået vores nøglekort havde de en “velkomstpakke” til os. Det var lidt rabatkuponer lidt info om området. Hun spurgte så om der var noget vi gerne ville se. Vi sagde Cirque du soleil måske, det ville hun finde ud af.

Op til værelset. Virkelig stort. En stue, et stort værelse med walkin, egen vaskemaskine og tørretumbler og kæmpe køkken med spiseplads samt en altan med spiseplads. Stedet har fælles grill to pools og to hot tubs. Træning og aktivitetsrum. Der er det hele. Mega fedt.

Da vi kom tilbage til receptionen sagde hun at hvis vi besøgte et andet hotel og fik en rundvisning (Hilton) kunne de give os et Variety show for 25$ for alle fire. Det ville vi gerne så det skal vi fredag. Vi spurgte hvorfor. De vil gerne have vi bliver ved Hilton koncernen. Vi fortalte at vi havde boet på en del Home2 stay by Hilton. Så sagde hun at så fik vi da lige 2 nætter gratis doucher vi kunne bruge også. Det er altså kun i Vegas det sker.

Lige ved siden af lå en Denny’s heldigvis då der spiste vi. Kl var nu næsten 17:30 og ungerne havde ikke rigtig spist noget, så der skulle bare fyldes på. Vi ville også gerne handle men der var ikke rigtig så god mulighed for det, så jeg måtte i krig med internettet. Det blev Wallmart. Det gik bare super hurtigt. Efter at have skrevet sig op og fået bestilt kunne man følge processen undervejs. Man skal så godkende hvis de bytter varer ud men ellers var der hurtig levering. Max en time fra bestilling.

Herefter var det at ligge ved poolen og se fjernsyn til aften – vi var møre.

Leave A Comment