Dubai UAE

Categories: UAETags:

8/9: Dubai

Ja dagen idag er jo egentlig i luften det meste af tiden. Vi springer 6timer frem også ellers sidde på flyveren. Det gik overraskende godt. Vi fik alle småsovet en smule men ikke meget og ellers prøvede man bare. Men der var ikke meget brok fra ungerne og de fik da spist lidt. Turen var egentlig ret rolig må man sige, lidt småturbulens ind imellem men ikke meget, så det var vi tilfredse med. Vi ankom til Doha ca 2 timer før så vi havde egentlig udemærket tid til at komme videre. Vi skulle kun igennem et lille security check også var det at finde gaten. Vi skulle med en bus ud til flyet som også var en 777 som vi lige havde fløjet med. Virker lidt mærkeligt for sådan en kort tur. Vi landede i Dubai ca kl 21 i Terminal 1 som er en anden end vi plejer. Der var mange mennesker og en ret lang kø til immigration men her gik det heldigvis hurtigt. Så var det ud og hente bagage som vi var meget spændt på om den var der. De var der lige dag vi kom, alle tre så det var mega fedt.

Da Benjamin har lidt svært ved at bære sin egen taske fik vi stillet den lidt for hurtigt ved bagagebåndet og vi fik den ikke med af mærkelige årsager. Det opdagede vi først da vi skulle læsse taxaen, at der manglede én. Sådan noget Pis. Lige det der manglede, så jeg fløj tilbage og fik lov til at gå ind og kigge og endda helt oppe ved immigrationen, men ingen taske at finde. Så jeg prøvede at finde “lost and found” som lå i kælderen ovre ved afgangshallen. Jeg ilede afsted og fandt det, men ingen taske endnu. Man kunne indberette det og ellers var der ikke meget at gøre, vi måtte køre til hotellet.

Da vi ankom til samme hotel som vi har besøgt hver gang her (nu 4. gang) og skulle tjekke ind, lå der en lille seddel om at deres “lazy river” som er en del af badelandet hvor man kan flyde rundt med baderinge samt deres “vippe” var under ombygning. Nu havde ungerne ikke snakke om andet og vi bestilte hotellet for 2 måneder siden, så var lidt gal i skrællen over det. Benjamin brød helt sammen over det og det brugte jeg så lige mod dem. Jeg fortalte at nu havde de glædet sig så længe og hvorfor vi ikke var informeret om det. De sagde det var ret nyt og det kun var for 1 måned siden de vidste det, men det stod på hjemmesiden. Ja flot, men hvorfor fik jeg ikke noget at vide om det? Hende jeg talte med hentede sin manager og jeg fortalte det samme. De kunne godt des jeg var sur. Så det endte med at vi fik en upgrade af vores værelse samt adgang til en Familie lounge hvor der bliver serveret mad og drikke 3 x dagligt. Så det sagde vi ja tak til. Jeg sendte ungerne og Irene op og jeg smuttede ud for havde bestilt noget mad via Careem app (som Uber). Derefter vi spist lidt og slappet lidt af også i seng endelig.

Første dag i Dubai

Nu er vi på et hotel hvor det handler om at få solsenge, så vi havde sat uret til 7:30 selvom vi kom seng tæt på kl 1. Men vi måtte prøve ,at se om vi kunne ramme en ny rytme. Ungerne var helt væk men vi fik dem da i live igen.  Ned til morgenmaden og der var heldigvis ikke mange her. Nu snakker jeg med en af livredderne her, som er kommet videre til en anden afdeling, men har snakket med ham de sidste 2,5år. Han siger lige denne tid er der ca 60% belægning som svarer til 1100 mennesker. Det føles ikke sådan, men vi har da set mange flere. 80% af gæsterne her er russere vil jeg sige, og det mærker man. De er ikke tossede med at være taknemmelige og de føler de ejer det meste. Det kan man også godt mærke på personalet desværre. Det er ærgeligt man kan mærke det på personalet, før hilste de på alle, nu holder de og smiler trods alt men kun hvis man kigger lige et sekund ekstra på dem.

Jeg prøvede at tage i lufthavnen omkring kl 12 for at se om vores bagage var dukket op, imens var ungerne og Irene i pool og udforske stederne. Jeg fik kørt med en hyggelig chauffør og fik fortalt ham med bagagen. Så tog han telefonen og fik ringet til en han kendte i lufthavnen og fik fortalt historien. Så han sagde jeg kunne tage det roligt, den skulle nok være der. Jeg kom til lufthavnen og desværre havde de intet på den, ingen bagage 😣 Så sagde jeg at så ville jeg gerne melde den stjålet. Det skulle jeg så gøre online. SÅ jeg blev hentet af den samme chauffør og sagde jeg ikke havde fået den men skulle melde den online. Så ringede han til sin ven igen. Han sagde vi skulle køre tilbage til de dumme mennesker 😀 og sige til betjentene bagi at de skulle rapportere det. Det gjorde vi ikke men besluttede at tage derud igen i morgen.

Da jeg kom tilbage fik jeg angivet det på hjemmesiden som en stjålet genstand og fik også indberettet til forsikringen.

Da kl var 15 kunne vi tage ned i familieloungen og få os noget snack. Der var masser af mad og faktisk kun os. Der var lidt spil og leg samt aktiviteter til børnene. Det stod på indtil 16:30. Vi kunne så blive. De ville åbne op for drinks snack og cocktails kl 17:30. Det endte med vi bare blev til de begyndte at servere det andet. Det var også lækkert. Benjamin var mere rigtig sulten så ham tog jeg med over og bestilte noget spaghetti til ham han kunne få.

Derefter var det så op og slappe af igen.

Til lufthavnen igen

Mig og Irene havde ikke sovet meget i nat, vi var godt ramt af jetlag, vi sov først begge kl 4 😮‍💨 Så lidt trætte var vi da, men godt vi bare havde en sumpe dag iøvrigt. Jeg var i lufthavnen igen og havde forberedt mig på at skulle presse dem lidt, havde endda fået nummeret til ham der arbejde derude. Da jeg ankom og viste billede og fortalte så tastede og tastede hun og spurgte om der var en iPad i og hvad der ellers var og det fortalte jeg. Så var den der sgu! Det var helt vildt, alt var der total uberørt, hvor var det bare fantastisk! Så smuttede jeg hjem igen og overraskede ungerne med den. De så slet ikke jeg havde den på først men hold op de blev glade. Eftermiddag og aften brugte vi i pool, lounge og aktivitetsområde. Til aften så vi Popper’s pingviner.

Dubai mall

Endnu en dag hvor det heldigvis kun var mig der havde besvær med at sove, den blev 3 igen, ved ikke hvorfor men irriterende var det. Men op til morgenmad og idag var det Dubai Mall og ose lidt. Det var bare tæske varmt udenfor  idag 45grader, så skønt det var indenfor vi var. Vi fik os lidt frokost derude og jeg ville have lidt lakrids by Bülow. De kedede sig lidt derinde så vi fik en hulens masse smagsprøver, så mange at vi blev helt dårlige, men vi fik da købt lidt alligevel 😀 Vi var først tilbage på hotellet kl 16 så vi nåede lige i pool også i loungen for at få lidt mad igen. Derefter op og hygge  videre.

Nyt hotel

Sidste dag på Centara idag – ungerne var ikke glade for vi skulle afsted, da de synes det var fedt med badeland og selv kunne rende rundt. Vi havde egentlig bestilt et hotel ved marinaen da der var halvpension med, så både morgen og aftensmad. Det var en god pris, men af mærkelige årsager så vælger hotels.com sommetider et værelse med én Kingsize seng til 4 mennesker. Det kan vi altså ikke. Vi har prøvet det før og tidligere været opmærksom på det. Vi skrev til dem og spurgte om vi kunne opgradere til et værelse med to queen size senge og hvad det ville koste. På mailen skrev de at det ville koste cam 200kr pr nat mere men de gav en talt pris. Det skulle vise sig at det vi var en talt pris oven i den vi allerede havde booket, så det ville blive 3000kr totalt pr nat. Det var lige et stort nej tak herfra. Heldigvis kunne vi få refunderet det vi havde betalt også var det ellers at søge og finde noget andet. Sidst vi var her havde vi haft en airbnb lejlighed i 9dage og jeg skyndte mig lige at tjekke om den var ledig, og det var den. Det blev 700kr pr nat, så det var fedt. Ungerne kendte også området og omgivelserne så endnu bedre. Vi havde også fået lov til at få late checkout til kl 14 så det passede perfekt med at vi kunne bruge faciliteterne også blive hentet kl 14 af en taxa. Vi havde snakket med en chauffør fra Etiopien som har kørt os før. Han er simpelthen så sød og rar og kører pænt. Han hentede os og det var da et glædes syn. Vi ankom til marinaen 45-60min senere og derefter fik vi handlet lidt også i pool. Til aften bestilte vi mad via Careem – indisk – vi glemte lige at skrive det ikke skulle være stærkt, så vi blev overraskede over hvor stærkt alt var, det var næsten ikke til at spise. Så det var mest ris og mælk 😀

Visit hos venner

En helt stille og rolig dag Vi startede med at lave lidt skolearbejde også smuttede vi en tur over i Marina mall for at finde nyt badetøj til ungerne og spise lidt frokost. Derefter tog vi tilbage og i pool.

Omkring kl 16 skulle vi være ved en af mine barndomskammerater som er flyttet herned og bor nu i sustainable city. De har også en lille pige på 4år så ungerne kunne lege lidt med hende. Vi fik spist på en af de restauranter der var knyttet til og det var super hyggeligt at være der. Min kammerat tager lidt danske varer med ned så vi fik et rugbrød med – det var fantastisk og ungerne var helt vilde.

Derefter tilbage omaftenen til lejligheden og i seng.

Museum of the Future

Vi havde for noget tid siden bestilt billetter til Museum of the Future for at være sikker på at komme ind, da vi havde prøvet før, men det skal gøres i god tid. Vi havde bestilt til 9:30 og tog en taxa derud. Selve museet er super flot inden i og udefra. Man får udleveret et armbånd man skal bippe undervejs også er der en tilhørende app man også kan bruge for at følge med. Nu vidste vi ikke helt hvad det gik ud på og vi skulle nok have researchet lidt inden. Man er en del af fremtiden i hele museet. Man er en “pioneer”. Man bliver sendt til en rumstation som de viser hvordan de synes den skal se ud og hvad der foregår der.  Derefter bliver man taget rundt i forskellige emner hvor de viser hvordan de tænker træer gror, hvordan de opbevarer DNA og meget andet. En lidt syret oplevelse.

Derefter tog vi en taxa hjem. Jeg blev sat af lidt før og gik over på den anden side af den store vej for at besøge en kollega som arbejder hernede. Har fik jeg en kop kaffe og gik derefter tilbage til lejligheden. Ungerne ventede på mig inden vi skulle i pool så vi kunne gøre det sammen. Til aften fik vi rugbrød 😀

Wild Wadi

Idag var det først lektier også vandland. Vi havde bestilt billetter til Wild Wadi Waterpark. En kæmpe vandland med masser af vandrutsjebaner og god leg. Vi havde også bestilt noget mad men vidste ikke helt hvad der var med i billetten men klart billigst. Det kostede 450kr pr person at komme ind så peberet var det. Efter at have kommet ind og prøvet lidt var det tid til frokost. I billetten var det en burger med pommes og en sodavand der hørte med. Alle det ville have kostet omkring 150kr pr person så godt givet ud. Efter vi havde afgivet vores bestilling sagde han der ville gå omkring 10min. Da der var gået omkring 20min spurgte jeg hvornår det var klart. De havde så slet ikke startet på den endnu. Det var jeg lidt sur over for så ville der gå 30min før det var færdigt. Jeg sagde at så skulle vi også have en is, det var de ikke meget for men brokkede mig tilpas til at vi fik det 😀

Efter 7,5 time I vandland smuttede vi hjem og fik lidt mere rugbrød også slappe af til film.

Marina mall

Lidt samme da idag som for nogle dage siden. Vi startede med lidt skolearbejde og derefter fik vi ryddet lidt ud i kufferterne med vores tøj så det kunne komme nogle kilo ud. Vi skal ned på 20kg pr stk men vi kunne så gå op til 4stk bagage. Vi fik sorteret så meget så vi faktisk kom ned på 3x20kg i stedet for da meget af vores tøj er slidt eller også har vi for meget langt tøj med.

Derefter smuttede vi i marina mall og osede lidt og derefter spiste vi frokost der.

Omkring kl 14 kørte vi hjem til min kammerat igen og brugte aftenen der.

Lang ventedag også i lufthavnen

Bare en ventedag idag. Heldigvis havde vi betalt for en ekstra dag for ellers skulle vi være ude af lejligheden kl 12, men kunne i stedet tage aften kl 18.

Indtil da fik vi lavet lidt skolearbejde, været i pool, set lidt film og bare slappet af.

Vi fik aftalt med vores chauffør at han skulle hente os kl 17:45 i stedet for da vi kunne se der var kø.  Det tog os 80mim at komme frem.

Vi fandt hurtigt indtjekningskøen og der stod vi så i en halv time ca. derefter var det security og immigration som tog 20min også et tog til Gates. Så en time ca ialt. Så fik vi købt lidt småt ind og spist lidt. Derefter gik vi mod gaten og boarder som nogle af de første.

Det kom da som en overraskelse at det var en sådan lavprisselskab, pænt var det, men sæder kunne ikke lægges ned, intet internet, ingen skærm til film, ingen hovedstøtte, ingen luftdysser og umiddelbart skulle maden bestilles på forhånd. Dette er på en 9,5 times flyvning 😤 hvad man ikke gør for at spare lidt penge. Og for at det ikke er løgn, så var der en baby bag os også. Det er lige skrevet bag øret at man lige vælger et andet selskab næste gang.

Leave A Comment