Chile

23/8: Santiago Chile
Vi var oppe tidligt idag, kl 5:30. Ned og have morgenmad også med en shuttle til lufthavnen 6:30. Vi var I lufthavnen vel 5 minutter efter så det var hurtigt, derefter check-in ved maskinerne og printe bagagemærker også kort kø til at få afleveret bagagen. Derefter op i venteområde og lave lidt lektier med ungerne og få en kop kaffe. Omkring en god time før tog vi over mod security, det gik nemt men der var så noget immigration efter der var langt kø til. Det gik dog hurtigt men da vi kom frem mod flyet var de allerede i gang med at boarde. Jeg gik op mod der hvor vi skulle boarde flyet og spurgte om vi var i prioritet da vi havde børn, og det blev vi så. Da vi skulle have tjekket Bordingkort spurgte damen om vi havde visum. Vi sagde vi var visumfri, men ved ikke om hun forstod det, vi gentog og hun sagde så “tourist” og det sagde vi ja til, så var der ikke noget problem. Mærkeligt.
Vi kom ind i en Boeing 787 – så dejlig flyver, god plads og klima. Fin bording og vi kom næsten afsted til tiden. Fik set lidt film og ellers en fin rolig tur. Da vi var ved at ankomme mod landsiden ser man hele den lange andes bjergkæde, hold nu op hvor er det flot. Det bliver bare ved med bjerge med sne på. Helt fantastisk syn. Ankomst var fin, man skulle dog udfylde noget customs online via en qr kode. Jeg kom selvfølgelig til at sige ja hvor man skulle sige nej, men det tog vi bare som det kom. Så ned mod paskontrollen, hold da op en kø og en tid det tog. Men ingen problemer. Så ud og fange bagagen og den var der med det samme. Så var det customs – fik spurgt i det grønne område om vi måtte gå igennem selvom jeg havde udfyldt forkert, det var intet problem. (Så forstod ikke helt princippet med deklarationen).
Så havde jeg bestilt transport – godt nok på spansk med lidt hjælp fra Google – men det viste sig ikke at være et problem. Fik spurgt ved en skranke omkring reservationen og vis skulle bare være udenfor også ville vi blive guidet. Det gik fint – en tog imod og vi ventede i 10min så kom bilen. Så op i den og mod hotellet. Hele turen var bare fantastisk med bjergene, kan ikke helt komme mig over hvor flot det er, der er udsigt tl det overalt.
Vi havde bestilt hotel på en Hyatt angiveligt 4* til 800kr pr nat. Virkelig flot hotel. To etager med ponorama udsigt. Indendørs pool på øverste etage og tagterrasse. Morgenbuffet fra 12. etage. Helt fantastisk. Værelset var også ret stort. To queensize senge og en sovesofa samt badeværelse med badekar. Helt perfekt. Ved siden af hotellet lå både spise og handle muligheder samt banker. Jeg hev Benjamin med ned for at hæve penge og lige for at handle lidt. Et meget flot supermarked – dog lidt sjovt at Nutellaen var låst inde i sådan nogle bokse – må været høj kurs 😀
Ungerne nåede også en tur i pool og jeg sad og så til. Der var en amerikaner i poolen som legede “Marco Polo” med nogle børn i poolen. Det viste sig at det ikke var hendes børn og forældrene var ikke at se. Hun kom så op til mig og spurgte om vi var fra Danmark. Jeg svarede ja og det var flot gættet. Derefter begyndte hun at beklage sig over hun ikke var babysitter for de børn mens forældrene var ude på terrassen og drikke øl. Det forstod jeg nu godt var lidt underligt og en af de tre børn kunne nu heller ikke svømme rigtigt. Så kom en af forældrene ind og fik lige en skideballe af hende. Efterfølgende begyndte hun så at lege “Marco Polo” med Amanda og Benjamin. Det synes de var sjovt men synes nu også at hun var lidt underlig. Vi blev efterfølgende inviteret ud af hende til noget fransk musical. Jeg nikkede bare og sagde jeg lige skulle vende den med fruen. Hun virkede lidt kuk kuk så det skulle vi ikke lige.
Til aften spiste vi bare på hotellet også i seng.
Tur til midtby af Santiago
Idag var en stille og rolig dag. Vi tog den med ro til morgen
En lille slap af dag og et besøg mod byen. Vi tog en Uber mod kabelvognenen Teleferico. Der var tidsegistering på så vi kunne først komme med én kl 12. Heldigvis var der et legeland som ungerne kunne være i, i en halv times tid, så fik vi tiden til at gå med det. Som transporterer en op til Cerro san Cristobal som en af de højeste punkter i byen hvor en statue af jomfru Maria er placeret. På toppen var der en kristlig ceremoni og masser af mennesker. En fin udsigt men kablerne fra kabelvognen ødelagde det lidt.
Herefter tog vi ned igen og spiste lidt frokost. Ungerne fik en tur i legeland igen efterfølgende. Derefter tog vi en Uber videre ned i byen for at se nogle af de karakteristiske bygninger. Vi startede ved det centrale markere hvor man næsten blev overfaldt af alle restauranter som ville have os ind og spise. Derefter gik vi en lille runde nede i byen. Meget fin og flot by. Vi startede ved Plaza de armes og cathedralen af Santiago, derefter mod “Højesteret” og kongressen. Sidst mod Modena paladset og San frisisco kirken inden vi tog hjem. En dejlig hyggelig tur nede i byen.
Herefter tog vi hjem også hoppede ungerne i pool og derefter spiste vi fra subway til aften da det lå lige ved siden af.
Tur Valparaiso
Idag havde vi bestilt en tur til Valparaiso og Vina del mar igennem GetYourGuide. Vi blev samlet op kl 7 så vi kunne lige nå at spise lidt morgenmad inden, da de åbner kl 6:30.
Vi blev hentet af en almindelig bus og vi var vel omkring 35-40 der skulle med. Vi skulle dog lige bruge en time på at hente alle andre. Herefter kørte vi mod Casablanca. Casablanca er en dal med vinproduktion af både Pinot Noir, Carbanet mv. 😀 Da vi ankommer til dalen oppe fra ser man at hele dalen er dækket af tåge, ser helt vildt ud og det er åbenbart normalt. Det er trods alt morgen stadig så kulden ligger der. Her fik vi lov til at smage på lidt forskelligt vin (man skal jo starte tidligt) selv Benjamin smagte også, og synes “desværre” det smagte godt 😀 Herefter kørte vi videre mod Valparaiso. En havneby som har masser af farverige huse opad bakkelandskabet. De er i alle former og farver, utrolig flot også er der masser af gadekunst. Byen er kendt og udnævnt som en af de byer med mest gadekunst i verden. Og det må man sige der er. Vi gik igennem de kuperede gader med masser af kunst på husvæggene, trapperne, ja egentlig overalt. Så flot. Efter at have gået lidt rundt i en lille time var det videre. Vi kørte mod Vina del Mar som lå ud til vandet som er en nyere bygget del af området. Ikke ligeså betagene som Valparaiso men stadig flot. Efter frokosten gik vi ned til stranden Rena Beach for at se på det flotte vand. Ungerne gik ud og skulle mærke lidt på vandet. Benjamin fik desværre stået lidt for længe så der kom en kæmpe bølge ind og han kom næsten i vand til knæene. Hold kæft han blev tosset og jeg rystede bare på hovedet 😀 Så jeg havde 25min til at gå på haft efter noget tøj. Det var ikke nemt men fandt et par bukser i Small. De passede så i længen men ikke i vidden og et par strømper. Heldigvis var det sidst på turen så han skulle bare sidde i bussen.
Et allersidste stop var et besøg udenfor Museo Fonck som har en af Moai statuerne stående fra Påskeøen. Den er transporteret derfra og er derfor helt ægte og ikke en replica.
Derefter var det så snuden hjemad med to timer ca. Vi var godt trætte og heldigvis de første der blev sat af. Igen til aften tog vi subway :)
En lige sidebemærkning fra guiden var at hun spurgte om vi havde mærket jordskælvet nat (på 5) det var lige ud for Santiago og Valparaiso. Både Irene og jeg havde vågnet samme tid ved en raslen men at det var det vidste vi ikke.
Hviledag
En hviledag idag. Efter morgenmad og lidt lektier gik vi mod et shoppingcenter 20min herfra. Vi skulle finde nogle sko til Benjamin efter han havde soppet dem til igår. Han havde heldigvis nogle Crocs stadig han kunne bruge. Vi anede ikke det var så stort et center med food court og alt muligt. Vi fandt heldigvis et par billige sketchers til ham. Så tog vi op og spiste lidt frokost og derefter en Uber til en trampolinpark. Her fik ungerne 2 timer springetid for 250kr. Vi var der 13:45 og de var klar 5min efter. Der var kun to andre der på trampolinerne men ungerne skulle absolut vente 10min til de kunne komme igang, total rigidt. Der var heller ikke noget rabat at hente hos dem.
Så Irene og jeg havde lige et par timer til at få kigget på rejse efter Dubai og få planlagt lidt. 2 timer går hurtigt. Derefter smuttede vi hjem og fik bestilt lidt mad udefra. Jeg fortsatte lidt med at bestille flybilletter så det var klart.
Cajon del Maipo eller….
Va havde bestilt en tur igår til en tur mod Cajon del Maipo som er et sted ved bjergene med søer og bjerge i baggrunden. Jeg havde bestilt turen på ‘GetYourGuide som så mange andre ture. Vi havde muligheden for at bestille tid kl 6:30 eller 7 om morgenen til afhentning. Igår aftes kl 21 fik vi at vide vi blev samlet op kl 6:15. Allerede der forstod jeg ikke hvorfor man så har valgmuligheden. Jeg gik op i receptionen og spurgte hvad tid morgenmad var for at være sikker og det var 6:30. Jeg spurgte om man kunne få en morgenmads pose med – det kunne man ikke, men de startede med at sætte mad ud kl 6 så vi kunne bare tage. Jeg var deroppe kl 6 for at tage mad – der var kun små croissanter. Jeg spurgte om de kunne skaffe en skive brød eller to til mig. Det kunne de ikke, først kl 6:30 og nu var kl 6:10, simpelthen rigidt. Nå men vi tog det vi havde. V blev så først samlet op kl 6:30 som de sidste og der var da kun lige plads til os, jeg måtte sidde på forsædet. Han kørte godt nok til i den minibus – han speedede sindssygt op ved hvert kryds også hård opbremsning – høj hastighed i sving som mom han skulle skynde sig. Vi brugte en times tid før vi ankom til et sted at holde pause. Det var første gang vi hørte fra guiden/chaufføren. Han sagde her kan I spise morgenmad, gå på toilettet og leje udstyr. Øhh hvad – leje udstyr til hvad? Vi havde 22min til det hele. Vi spurgte udstyr til hvad? Ja til vi skulle op i bjergene, vi skulle 4.000m op siger han og der er -6 grader deroppe og vi skal være der i 2 timer. Okay – det stod da absolut ingen steder. Vi havde alle tager vores jakker og trøje på samt handsker med men det var allerede skide koldt der hvor vi var. Jeg sagde til ham at det stod der da ingen steder. Han sagde han var bare guide og kunne ikke være ansvarlig for det. Vi kunne leje udstyr men det ville koste 40$ pr person for bukser mv. Jeg spurgte om vi kunne komme hjem og det ville være med en taxa til 40$. Det gjorde vi så og det tog 1t45min at komme hjem. Jeg prøvede derefter at komme i kontakt med selskabet men de fralægger sig alt ansvar, er man taget på turen er det bare ens eget problem. Det er simpelthen for dårligt og de yder ikke nogen service. Jeg har skrevet med dem hele dagen og forklaret at jeg vil have refusion (1000kr) men de nægter. De synes det er nok at skrive vi skulle i bjergene så må vi selv finde ud af hvad det er. De skriver ikke engang det er minusgrader og at man skal leje tøj til det. Havde vi vidst det havde vi da aldrig gjort det, i hvert fald ikke med børnene. Vi er tossede og sure.
Vi nåede lige hjem til slutningen af morgenmaden så vi kunne lige fodre os selv. Derefter lavede ungerne lidt lektier også slappede vi lige lidt af til omkring kl 12. Vi gik derefter over til centeret igen ,vi skal have endnu en ny kuffert. Vi havde købt en i Las Vegas til 800kr – var egentlig fin men den gik op i syningerne og nu, da vi hentede den i lufthavnene her i Chile, var en af hjulene gået helt i stykker. Så vi var på jagt. Denne gang fandt vi en samsonite til 1200kr, så håber vi den holder. Den anden store kuffert vi har er fra Bilka og den kostede 800kr og fejler intet, holder helt fint.
Derefter gik vi ned på en restaurant Vapiano som man kender hjemmefra og fik en god frokost. Derefter gik vi hjem og slappede lidt af. Jeg tog op og trænede og Amanda tog i poolen lidt indtil jeg var færdig hvor jeg så hoppede i også og svømmede lidt. Resten af aftenen gik med hygge og afslapning.
Hviledag
Sidste hele dag i Santiago. Meningen var at vi skulle have været i et slagt eksperimentarium men de havde så lukket, så vi tog i trampolinpark igen. Vi tog derud så vi var der omkring kl 12. I mellemtiden fik Irene og jeg set mere på den fortsatte rejse. Efter en time fik Benjamin lavet noget i et spring så han ikke kunne mere pga sin ryg/mave, så vi tog hjemad. Lige først tog vi et stop mere for at spise og gik så hjem. Da i kom tilbage slappede vi lidt af også i pool.
Benjamin brokkede sig godt nok over mange mavesmerter men lidt smertestillende hjalp
En lille betragtning af Chile sådan generelt.
Et super flot land – blev helt betaget af naturen og bjergene. Men ligeså overrasket jeg blev over naturen, ligeså overasket blev jeg over folket. Ikke fordi der var noget direkte galt, men med tiden fornemmer man sådan små hints. For eksempel når jeg løber i Danmark, selvom vi er nogle særlinge så hilser vi alle, det sammen USA/Canada. Her kigger folk nærmest ned i Jorden – ALLE. Når man prøver at forhandle eller prøver at tale med folk hernede er de principfaste. Som i tidligere læste med vores tur. Jeg oplevede også på hotellet at jeg tog en kop kaffe 10:02 men morgenmaden lukker kl 10, så den skulle jeg betale for. Heldigvis kom manageren og sagde det var sådan men lige denne gang var det ok. Det er så mange af de små rigide detaljer som bare er lidt mærkeligt. Om der ligger lidt tilbage fra Pinochets tid ved jeg ikke, men der er noget der trykker befolkningen. Det er svært at forklare men har det lidt på samme måde som i Rusland, service er dårlig og de passer sig selv.
Sidste dag i Chile
Vi tog vores tid ved morgenmaden idag og fik lavet lektier. Vi fik endda lov til at blive en time mere på værelset, så det var fantastisk. Jeg fik pakket lidt og derefter fik vi lidt at spise. Kl 13 tjekkede vi ud og bestilte en Uber til et Holiday Inn i lufthavnen. Vi skal være der kl 3 i nat 😣
Da vi ankom kunne vi heldigvis tjekke ind og vi fik et fint værelse. Vi tog lige en prøvetur over i terminalen for at se hvor lang tid det tog at gå (5min) og derefter tilbage lige at tjekke hvordan poolen var. Der var en stor dejlig varm pool, jacuzzi og sauna, så der smuttede vi ned. Jeg elsker sauna og jeg var derinde med Benjamin og fik sagt mange gange, pas nu på ovnen. Det var en lille sauna så ikke meget plads. Efter en time fik Amanda brændt sig på låret et stort mærke, så vi smuttede op og fik boget koldt på. Herefter stod den på afslapning med film og hygge.











