31/8: São Paulo

Uret var sat til 2:30 også var det ellers tøj på og over i lufthavnen. De havde via check om online anbefalet 4timer før, det forstod vi ikke da det generelt er 3 timer før.  Vi var der så lidt i 3. Flyselskabet hedder SKY og er chilensk. Det var det eneste sted der nærmest stod nogle ved. De havde en selvbetjeningskiosk hvor man kunne printe sine egne bagage “tags”. Det var fuldstændig ligegyldigt for der var ikke åbnet for at man selv kunne tjekke bagagen ind, alt var manuelt. Der var 3-4 åbne standere men til 200 mennesker. Godt nok er jeg kiropraktor og kan godt lide effektivitet, men det har jeg altid kunne. Selv da jeg arbejdede i Bilka som 19årig inkassoen handlede det altid om at have så få i kø som muligt. Så er der noget jeg absolut hader er det kø og specielt køer der ikke rykker sig. Vi stod i 5 kvarter. Vi var naturligvis ikke de endte afgange så andre kom lidt foran og sådan. Der var to par som nok var 5-6 stk foran os som kom i en anden kø da vores var for lang. Det hjalp dem ikke en skid. Vi var næsten fremme på samme tid. Lige i sådanne situationer skal jeg godt nok arbejde med mig selv 😂 fordi vi havde forberedt alt på forhånet tog vores check in kun 2min også var det videre til næste kø for immigration. Der var jo så bare en mega lang kø 🤬 vi talte nok 5-600 mennesker. I det mindste rykkede denne kø sig men altså igen ineffektivt. Der var flere man kunne se med tårer i øjnene fordi de var pressede. Så der gik endnu en time. Næste stop var security – der var så heldigvis ingen kø men alle mennesker løb jo ud til deres fly nærmest. Samme gjorde vi for det var jo naturligvis i den helt anden ende. Da vi kom frem var boarding allerede igang. Men jeg fatter ikke man ikke får det til at glide lidt mere i peaktider. Man kunne se at både ved bages check in og ved immigrationen at der kun var meget få efter os, så det ville tynde ud. Så hvorfor ikke sætte flere på arbejde i de tider der forstår jeg ikke. Der kommer jo absolut intet salg til butikkerne i lufthavnen og mange fly bliver forsinket pga det, så det koster også selskaberne. 🤦‍♂️ vi kom på også var det ellers 3,5 time mod Sao Paulo. Sikke en flot tur over Andesbjergene, helt fantastisk.

Ankomst til Sao paulo var rimelig smidig. Immigrationen var der ingen kø og tog ingen tid. Fik vores bagage også ellers tog vi en Uber til hotellet.  Vi havde bestilt et lufthavnshotel da vi skal flyve til Rio i morgen. Vi havde bestilt et Marriott og hold da op et lækkert hotel. Meget flot og fint. Så vi spiste en frokost også kom ungerne lige i pool. Derefter gik Benjamin og jeg en lille Pokemon tur også tilbage og slappe af. Kunne godt mærke på ungerne de var flade og Benjamin er blevet forkølet oveni så det hjælper heller ikke. Resten af aftenen handlede bare om at holde lidt ud til vi kunne sove.

Så var det mod Rio idag. Vi skulle flyve 15:15 så ikke nødvendigt at være derude før to timer inden. Det passede med at hotellet havde en shuttlebus der kørte 12:30 så vi var der 10min efter. Denne gang skulle vi flyve med LATAM. Generelt har vi været meget tilfredse med dem da processen har været ret så smidig, alt med print af bagage tags og check in af bagage var nemt. Denne gang stod vi lidt i kø og da vi kom frem til at skulle checke bagagen ind så blev vi sluset over i en anden kø med bemærkningen om at vores ene bagage var oversize. Sådan noget fis 🤬 det handlede mest om at. I var i så god tid så de som ikke var kom først. For der. Sr fuldstændig dig samme bagagebånd der blev brugt længere nede. Så vi endte da med at stå i næsten en time igen. Da det var indenrigs var der ikke meget pjat ellers derfra. Lige hurtigt igennem security også havde vi tid til lidt at spise.

Flyveturen var kun på 45min så det var dejligt og alt til tiden. LATAM har altid serveret et eller andet på deres ture. Korte ture lige en lille snack og noget vand men at de absolut skal stresse igennem og lige nå det forstår jeg ikke.

Da vi ankom gik alt også smurt også var det ellers det med transport. Vi havde fået anbefalet Uber eller radio taxi. Jeg gad ikke sætte mig ind i noget nyt så det blev en Uber. Problemer i Rio er bare at man ikke kan bestille størrelse på bilerne. Man kan kun bestille “komfort” så der prøvede vi. Vi fik tildelt en Citroën C4 cactus. Ikke helt stor nok. Begge kufferter kunne kun lige være i bagagerummet så Irene og ungerne måtte sidde med den sidste på skødet. Det tog alligevel 45min at køre men gik heldigvis hurtigt. Vi bor helt ud til vandet så det er kun lige at krydse vejen også er vi på Copacabana.

Hotellet havde åbenbart fået nyt system så det tig sin tid at checke ind. Vi fik nogle drinksbilletter med, så det fik vi lige brugt oppe på baren på tagterrassen og nød aftensolen. Herefter tog vi ned og spiste i restauranten også op i kassen bagefter.

Vi sov egentlig fint og havde en god morgen med fin morgenmad.

I nat havde vi modtaget en seddel under vores dør som sagde at rooftop område ville være under ombygning de næste 5 dage men vi kunne bruge et af de andre hotellers pools. Sådan noget L**T. Vi havde jo netop valgt et hotel med pool pga ungerne. Så det brokkede vi os over men det skulle så vise sig at vi måtte snakke med manageren som først kom senere. Herefter gik vi en tur nede ved vandet selvom det blæste en del. Det brugte vi lidt tid på inden vi så skulle spise frokost. Derefter tog vi over på et af de andre hoteller for at bruge poolen. Det var kun ungerne der brugte den og den var ret så kold men alligevel brugte de en god rum tid på at bade i den. Herefter tog vi tilbage til vores eget hotel (vi får betalt taxa) også op i bad og ned og spise på hotellet.

Til aften slappede vi bare af og så film.

Idag stod den på sightseeing. Vi havde bestilt en tur på forhånd så det var spændende. Vi skulle samles op kl 9 men blev allerede ringet op fra receptionen kl 8:40. Vi var en bus med 19 ialt og vi skulle starte vores tur ved Sugar loaf en bjergtop kendt som sukkertoppen (pga udseendet af sukker når det er fremstillet åbenbart). Turen var med “cablecar” op på et mellemtrin først med en fed udsigt over Rio og Jesus the Redeemer. Her havde vi mulighed for at se flere silkeaber der holdt til. Herefter var det videre til selve sukkertoppen og oppe ca. 600m. Det gik hurtigt med de kabelvogne som kan rumme 65mennesker. En kanon udsigt over hele Rio herfra, utrolig flot.

Efter vi havde brugt noget tid her og kom ned igen var det tid til at tage mod Jesus the Redeemer (et af de nye 7 vidundere i verden – https://www.britannica.com/list/new-seven-wonders-of-the-world ). Der er 700m op til toppen og mod denne tog det ca. 15min. Aner ikke hvad der skete med chaufføren men han begyndte bare at køre som død og helvede, som om det var racerkørsel han var det. Han speede op og hurtigt i sving, overhale i sidste øjeblik og alt for hurtigt over bump. Hold kæft hvor blev vi kastet rundt og vi 4 sad på bagerste række så vi fik alt det værste. Min numse lettede fra sædet flere gang og Benjamin slog da også hovedet mod panelet en enkelt gang. Vi var næsten alle køresyge da vi var tæt ved toppen. Det var voldsomt og fik også sagt det til guiden.

Nu var vi kommet til toppen for at se Jesus the Redeemer – en 30m høj skulptur af Jesus. Sikke et syn, det havde vi også ventet på længe at se og helt surrealistisk endelig at se, meget imponerende. Der var meget skyet heroppe så ikke meget at se. Som en sjov oplevelse var der en der friede deroppe så der var skrig og skrål – og hun sagde ja heldigvis 😀

Herefter var det samme tur ned igen og chaufføren havde ikke ændret kørestil. Vi kørte mod en buffet som var en del af turen.  Det var et seafood sted og heldigvis var der også lidt andet end det, men ikke meget. Vi er ikke de store sea food spisere men vi fik da lidt.

Herefter havde vi et hurtigt stop foran Maracao stadion for at tage et billede af en statue men selve stadionet havde man ikke rigtig en fornemmelse af. Derefter var det mod vores sidste stop som var Selerón trappen som er udsmykket af en chilensk kunstner Jorge Seleron som vi også så noget fra i Valparaiso. Han  har malet mange gravide mørke kvinder her og har gjort det igennem hele hans kunstnerkarriere men ingen ved egentlig hvorfor. Det var i hvert fald flot og meget forskelligt hele vejen op. Når man gik ned igen var det sjovt, for der kunne man næsten ikke se noget så der var det en meget flad fornemmelse.

Herefter var det så tid til at komme tilbage på hotellet igen og kl var nu også næsten 17. Vi gik en lille tur ved stranden med det samme og ville egentlig have haft spist på en restaurant lige ved siden af hotellet men personalet gik bare forbi os mens vi ventede så det gad vi ikke. Vi fandt et lille sted ved stranden også ret tæt på hotellet. Der bestilte vi lidt at drikke og jeg, Irene og Amanda bestilte kylling og Benjamin noget fisk. Da vi endelig fik maden så det egentlig ok ud men det smagte ikke godt. Kyllingen smagte som om den var varmet op efter at have været på køl og fisken var 100% en fra en frostpakke man kan købe i supermarkedet. Så det spiste vi altså ikke. Jeg brokkede mig og med google translate (uvurderlig i brug i udlandet) skrev jeg det smagte gammelt. De startede med at give 20% men sagde at det smagte decideret dårligt. Så én ret blev fjernet og derefter 20%. Vi havde trods alt spist tilbehøret. Derefter gik vi tilbage og så lidt TV.

Jeg havde trænet til morgen og mens jeg sad og drak min morgenkaffe skrev Irene hun havde det skidt og kastet op. Så jeg smuttede op efter børnene så Irene lige kunne komme sig. Jeg fik lavet lektier med ungerne og derefter gik vi på stranden så ungerne kunne hoppe lidt i bølgerne. Irene havde heldigvis fået det bedre, så vi var klar til frokost. Efter frokost gik vi hjem og slappede lidt af i en times tid også tog ungerne i pool mens Irene og jeg slappede af. Derefter spiste vi på hotellet, idag buffet som var gratis som kompensation. Ellers stod den på dr. Doolittle til aften :)

Idag havde vi booket en tur i favelaen i Santa Marta. Vi skulle mødes ved en tankstation med en lokal guide som viste os rundt. Favelaen er flere områder som er bygget i det bakkede landskab. For at det kan kaldes en favela skal det være bygget af folket og ikke staten og mindst bestå af 51 ejendomme. De er bygget fra toppen og nedefter. Der er ingen veje derop så det er til bens og i den favela vi var I, var der et lille “tog” eller elevator om man vil. Den er i funktion sådan lidt vilkårligt som de har lyst. Alt er bygget vilkårlig deroppe så det kan hurtigt blive en labyrint at gå rundt i. Der findes flere utallige favelaer i Rio, denne vi var i, rummer 6000, men nogle har over 100.000 mennesker. Denne som åbenbart er ret kendt er startet med at blive bygget i 1930 så en af de ældste. Michael Jackson har optaget sin musikvideo “Don’t care about us” her og derefter har flere hollywoodstjerner været her. Selv Fast & the Furious 5 har en scene herfra.

Selvom vi var med guide skal man respektere dem der er her. Vi fik at vide fler gange at her skulle man ikke tage billeder ned eller op, og det er simpelthen fordi der er nogle som sidder og styrer områderne i forbindelse med narkotika handel man ikke lige skal filme. De sidder med store maskinpistoler så det er ikke for sjov.

Vi var så heldige at få en demonstration af trommemusik på ca 5min som bare var mega fedt at høre, højt, men fedt. Derefter besøgte vi en af guidernes hjem for at se hvordan det så ud. Det var faktisk helt ok i forhold til hvordan resten af faverlaen så ud.

Efter vores tur her fandt vi lidt at spise også da vi kom hjem skiftede ungerne til badetøj også ned og hoppe i bølgerne. Inden aftensmaden gik Benjamin og jeg en lille pokemon tur. Til aften så vi Dr. Doolittle 2 :)

Siden vi ikke fik Maracana stadionet rigtigt ville jeg gerne se det. Man kunne tage dertil og gå rundt derinde, så det ville jeg gerne. Vi tog en Uber omkring kl 9:30 og var derude omkring kl 10. Vi kom ret hurtigt ind og her var der lidt historie omkring de forskellige spillere specielt Pelé, bl.a. hans bold for nummer 1000 mål var udstillet. Desuden var en del fodaftryk i cement udstillet for mange af de forskellige fodboldspillere herunder Ronaldinho, Ronaldo, Kaka, Neymar osv.

Selve stadionet kan idag rumme ca 80.000 menneske men til World Cup i 1950 blev der registreret 200.000 mennesker. Det er altså bare mange. Dvs. Det er 2x så stort som Parken.

Efte rat have kigget rundt og beundret det meste fik vi lidt at spise også tog vi videre til Museum of Tomorrow. Det var egentlig et museum som fortalte lidt om hvor skidt det står til på jorden også anden halvdel var lidt ligesom eksperimentariet, som var lidt for ungerne og ikke hang sammen med resten af udstillignen. Så der fik vi alligevel brugt et par timer inden vi tog hjem. Da vi kom tilbage tog Amanda og Irene op og trænede lidt mens Benjamin og Jeg gik ned til en Barber jeg havde set. Det kostede 30kr for en barbering og der kom jeg til næsten med det samme, netop til den pris. Det var ikke verdensklasse men jeg har fået dårligere barbering i DK for 300kr mere end det jeg gav her.

Derefter gik Benjamin og jeg langs stranden hjem og hyggede lidt. Han ville gerne i pool og det fik han lov til. Det vared dog ikke længe for det var virkelig koldt vandet, så han kom hurtigt op igen. Til aften spiste vi igen igen på hotellet også så vi Dr. Doolittle 3 til aften.

Endnu en transit dag. Ungerne fik lavet lektier imens jeg pakkede også var vi ellers klar til afgang. Vi ankom i lufthavnen alt for tidligt men det betød der så ikke var kø og det kunne vi lide. Så vi fik tid og ro til at spise. Der stod boarding på skærmen 14:45 så der gik vi op mod gaten. På vej derop stod der last Call på skærmen. Heldigvis havde vi ikke langt og vi var da også nærmest de sidste der kom ombord. At vi så alligevel skulle sidde en halv time fatter jeg ikke. Turen varede kun 45min og da vi kom til bagagen var den der allerede. Vi var ude af lufthavnen kl 16:30 og gik hen mod der hvor shuttlebussen holdte. Da vi tog den til lufthavnen på vej til Rio var den der ca :40 så vi løb nærmest op mod holdepladsen. Den var der ikke og fa kl var 16:45 tænkte vi at tage en Uber. Jeg havde lidt problemer med nettet og kunne ikke lige komme i kontakt med en chauffør. Lige imens vi stod og kæmpede med det så urene bussen så vi løb tilbage. Han kørte så først kl 17 og skulle lige rundt i de andre terminaler så vi var vel først ved hotellet 17:25. Men ingen problemer med at tjekke ind så vi fik kastet ungerne i badetøj og dem ned i pool mens Irene og jeg fik en kop øl og vin.

Vi skulle først flyve 20:15 idag og havde arrangeret sen check ud kl 14, så vi havde tid til bare at være ved pool og hygge. Flyveturen står først på til Doha 15timer også til Dubai 1.5time derfra.

Siden vi kun kunne tjekke ud senest kl 14 besluttede at tage en shuttle til lufthavnen kl 15:30. I den mellemliggende tid indtil vi skulle køre derud fik ungerne lavet lidt skolearbejde.

Vi var allerede ide i lufthavnen kl 16 og de havde allerede åbnet for check in. Der var allerede en del i kø i economy class køen men der var også en der hed web check in. Set havde vi gjort og der stod ingen i den kø. Så jeg spurgte lige og det var fint. Så vi kom til næsten med det samme 😀

Benjamin var begyndt at blive lidt urolig allerede og han havde haft nogle kriser allerede, han havde meget svært ved at overskue dagen og den lange flyvetur.

Vores ene bagage kunne ikke komme på bagagebåndet da det er en lang sportstaske så den skulle over til offside bagage. Og ellers var der ikke noget, hun var list lang tid om at fonde ud af at vi havde visumfri adgang men det gik. Så var næste skridt at aflevere bagagen som gik hurtigt og dernæst igennem security. Der var stort set ingen i kø men alligevel skulle man gå i den slangekø som virkede fuldstændig tåbeligt. Vi kunne se immigrationen lå lige på den anden side så vi skulle til at vælge kø retning men lige inden det, blev vi sluset udenom og over i “special assistance” køen. Så det gik super hurtigt. Efter vi var kommet igennem immigrationen havde vi så næsten 4timer til at skulle gå i lufthavnen. Det er ikke en spændene lufthavn så meget var der ikke at lave. Vi fik lidt at drikke og spise og spillet på diverse devices. Gaten blev naturligvis ændret til den anden ende af lufthavnen men bestød ikke noget. Da det var tid til at boarde gik jeg op og spurgte om vi kunne tage “special assistance” køen og det fik vi lov til 😀 så først ind heldigvis. Så fandt vi vores pladser i flyet og afsted. Vi havde lagt en plan til ungerne som hed at de måtte se film og spille frem til kl 23 så vi også nåede at spise. Derfra var det så at sove eller prøve i mindst 5timer.

Herefter hjem og slappe mere af og få pakket lidt og kigget lidt vider på hvor vi ellers skal hen. Til aften tog vi på Jill’s igen og fik spillet lidt, spist lidt og hygget. Til aften så vi Johnny english 2 (igår var 1’eren).

Som sidebemærkning har man godt kunne mærke at luften er mere tør som muligvis er et resultat af højden. Det har kostet mig og Benjamin lidt blodnæse og kan se vi ikke har været de eneste. En anden sidebemærkning er at man siger når man kommer op i højden er luften tyndere og mindre ilt. Det er ikke helt rigtigt. Iltniveau er stort set det samme, men det atmosfæriske tryk er faldet, hvilket betyder at det tryk vi er vant til at ilten bliver presset ind i vores lunger nu ikke bliver presset ind lige så hårdt. Derfor skal man kæmpe mere for at trække vejret og bliver mere forpustet.